Del på Facebook   Print siden

Blå Kors inviterer til jubilæumsfest i genbrugsbutik

Hobro og omegn
Søndag 26. januar 2020 kl. 12:00

Blå Kors inviterer til jubilæumsfest i genbrugsbutik
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Lørdag den 1. februar åbner Blå Kors' genbrugsbutik i Hobro op til et brag af en fest med 25 procent rabat på alle varer i butikken og skattejagt i anledningen af, at Blå Kors i år kan fejre 125 års jubilæum.

I 125 år har Blå Kors hjulpet nogle af de mennesker i Danmark, som har det allersværest. Blandt andet mennesker, som kæmper med misbrug og hjemløshed.

Det arbejde bliver hyldet den 1. februar, hvor Blå Kors' genbrugsbutik på Skjellerupvej 12 i Hobro inviterer til jubilæumsfest fra kl. 10 med 25 procent på alle varer i butikken, hvad enten det er møbler, tøj eller smånips. Derudover har kunderne mulighed for at gå på skattejagt og lede efter gavekort på 125 kroner, som er gemt rundt omkring i butikken.

"Vi vil gerne markere Blå Kors' jubilæum ved at gøre det attraktivt for vores kunder. Alle skal kende til vores organisation og det arbejde, vi laver. Vi vil gerne give danskerne mulighed for at handle bæredygtigt og støtte et godt formål samtidig med, at vi gerne vil øge kendskabet til vores butikker og muligheden for at blive frivillig", siger Anders Christensen, som er chef for Blå Kors Genbrug.

Overskud til at hjælpe

Blå Kors har i dag 53 butikker på landsplan og en webshop, lidtsmartere.dk, hvor kunderne kan købe tøj og ting online.

Overskuddet fra genbrugsbutikkerne går til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne i Danmark via blandt andet bo- og behandlingstilbud til hjemløse og misbrugere, væresteder, terapi til børn og unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrug, familienetværk og telefonrådgivning.

Det kan kun lade sig gøre takket være de 2.300 frivillige, som i dag er tilknyttet Blå Kors genbrugsbutikker, fortæller Anders Christensen, som er chef for Blå Kors Genbrug:

"Vi er så stolte af vores frivillige, som gør en stor indsats i hele Danmark til fordel for udsatte mennesker. Det ville ikke muligt uden alle de dygtige frivillige at kunne drive en genbrugsbutikskæde med så høj kvalitet, som vi har."

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Få gratis rusttjek hos Dinitrol i Hobro
Få gratis rusttjek hos Dinitrol i Hobro
Hobro og omegn
Truppen mod AGF | Edgar Babayan er ude med karantæne
Truppen mod AGF | Edgar Babayan er ude med karantæne
Hobro og omegn
Stor færdselsaktion i Hørby – Hadsund – Terndrup | Politiet udskrev 25 bøder
Stor færdselsaktion i Hørby – Hadsund – Terndrup | Politiet udskrev 25 bøder
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Kammerorkester
Forårskoncert med Hobro Kammerorkester
Hobro og omegn
Kirkevold: Det bliver en svær kamp mod AGF
Hobro og omegn
Højvande ved Super Brugsen
Højvande ved Super Brugsen
Hobro og omegn
Ny Bankrådgiver i Jyske Bank Hobro
Ny Bankrådgiver i Jyske Bank Hobro
Hobro og omegn
Spil med i 3F Superliga Picks og vind en spillertrøje
Spil med i 3F Superliga Picks og vind en spillertrøje
Hobro og omegn
Standerhejsning for U3 til og med U12
Standerhejsning for U3 til og med U12
Hobro og omegn
Hobro IK og Rosendal Motion forlænger samarbejdet
Hobro IK og Rosendal Motion forlænger samarbejdet
Hobro og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev