Annonce
Del på Facebook   Print siden

Bilsalg i Skandinavien: Danmark i front i 2023

Biler og Fritid
Mandag 29. januar 2024 kl. 15:00

Bilsalg i Skandinavien: Danmark i front i 2023
Det danske personbilssalg topper i Skandinavien.


Biler og Fritid: Palle Sund

De skandinaviske lande er generelt foran i salget af elbiler, men hvordan ligger landene i forhold til hinanden? Her er et overblik over bilsalget i 2023 i Danmark, Norge og Sverige. Og selvom Danmark havde den største stigning i bilsalget blandt de tre lande, er vi bagud, når det gælder elbilerne.

Mens bilsalget i Danmark og Sverige voksede i 2023, kom der 27 procent færre personbiler ud på de norske veje sammenlignet med 2022. Det faldende bilsalg var et resultat af både pris-, rente- og skattestigninger. Danmark blev den store vinder med en stigning i bilsalget på 17 procent, mens ny registreringerne i Sverige steg marginalt med 0,8 procent.

Omvendt var rækkefølgen, når det kommer til andelen af elbiler i ny salget. Her er Norge førende og kunne præsentere en elbilandel på over 82 procent blandt alle nyregistreringer i 2023. Sverige opnåede en elbilandel på 39 procent og var dermed lidt foran Danmark, hvor elbiler udgjorde godt 36 procent af salget. Allerede i 2019 var Norges elbilandel større end Danmark og Sveriges var i 2023, og Norge er derfor klart i front i udrulningen af elbiler.

I Sverige faldt salget af elbiler til privatpersoner efter tilskud til elbiler blev fjernet i 2022. Det betød, at elbilsalget i Sverige primært var drevet af erhvervskøb modsat i Danmark og Norge, hvor private forbrugere drev mere af elbilmarkedet.

"Vi har store ambitioner for vores elbilsalg i Danmark, men vi er et stykke bagud ift. vores nordiske venner. Vi kan se, at incitamenter har stor betydning for udviklingen i elbilsalget - både i form af den vilde udrulning i Norge, men også i form af konsekvenserne for Sveriges elbilsalg i 2023. Det skal vi tage med, når vi sætter de politiske rammer for elbiler i Danmark," siger Mads Rørvig, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.
Kilde: De Danske Bilimportører

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

 Audi Q2 til en skarp pris
Audi Q2 til en skarp pris
Biler og Fritid
Renault Group kom stærkt ud af 2023
Renault Group kom stærkt ud af 2023
Biler og Fritid
Verdenspremiere på ID.7 Tourer
Verdenspremiere på ID.7 Tourer
Biler og Fritid
Ny type sommerdæk giver konkurrenter baghjul
Ny type sommerdæk giver konkurrenter baghjul
Biler og Fritid
Fransk familiebil er Årets Bil i Europa 2024
Fransk familiebil er Årets Bil i Europa 2024
Biler og Fritid
EU-bilsalget for 2024 blev skudt i gang med stor fremgang
EU-bilsalget for 2024 blev skudt i gang med stor fremgang
Biler og Fritid
Ford Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Ford Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Biler og Fritid
Pumaen er sluppet løs
Pumaen er sluppet løs
Biler og Fritid
Nogle bilister lærer det desværre aldrig
Nogle bilister lærer det desværre aldrig
Biler og Fritid
Kia har udviklet en integreret snekæde-teknologi
Kia har udviklet en integreret snekæde-teknologi
Biler og Fritid
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev