Annonce
Del på Facebook   Print siden

Billet-opløb til Nytårskoncerten i Multihuset

Øster Hurup og omegn
Mandag 14. januar 2019 kl. 20:55

Billet-opløb til Nytårskoncerten i Multihuset
Foto fra 2018 Foto: Iben Brejner Højgaard


Så er der kun en snes billetter tilbage til Nytårs-gallakoncerten i Multihuset i Øster Hurup, der finder sted på lørdag - på det smukke tidspunkt 19/1 -19 kl. 19...
.
Af Klaus Hansen

Ved koncerten medvirker Als-Øster Hurup Kirkekor under ledelse af Troels Kold, Wienertrioen under ledelse af Lili Olesen og GO-GO Pigerne under ledelse af Tina Olsen. I fællesskab serverer de smægtende wienermusik, festlig valsemusik og forrygende can-can.

Koncerten varer godt en time, hvorefter der spilles wiener- og valsemusik over højtalerne i endnu en time - så der er ingen undskyldning for ikke at få øvet valsetrinene, da der også kan danses til Wienertrioens indslag under koncerten.

Dagli’Brugsen i Øster Hurup serverer et glas cava (det spanske svar på champagne), når dørene åbnes - samt endnu et glas og kransekage i pausen. Desuden snacks på bordene til at få drikkevarerne til at glide ned. Alt er inkluderet i billetprisen på 150 kr. Derudover kan man købe vin, vand og øl hele aftenen i Multihusets kantine.

Nytårskoncerten arrangeres af Als-Øster Hurup Kirkekor i samarbejde med Event Øster Hurup. Desuden støttes koncerten af Jutlander Banks Gavefond og Kulturelt Samråd ved Mariagerfjord Kommune.

Dagli’Brugsen i Øster Hurup støtter som nævnt med både vådt og tørt og mandetimer, og det sidste leveres i rigt mål af 60+ gruppen, der arbejder på fuld døgn-tid de sidste dage inden koncerten med at få hallen skabt om til en koncertsal med plads til 250 glade gæster!
De sidste billetter sælges i løbet af ugen i Dagli’Brugsen i Øster Hurup, i EL-Butikken i Als og på Multihusets hjemmeside www.oesterhurup-multihus.dk

- og dørene til hallen åbnes i år en hel time før koncerten, nemlig kl. 18!

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Øster Hurup og omegn

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Øster Hurup og omegn
Se hvem der fik mærker og årsstjerner hos spejderne i Als
Se hvem der fik mærker og årsstjerner hos spejderne i Als
Øster Hurup og omegn
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Øster Hurup og omegn
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Øster Hurup og omegn
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Øster Hurup og omegn
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup og omegn
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
Øster Hurup og omegn
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Øster Hurup og omegn
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Øster Hurup og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev