Del på Facebook   Print siden

Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler

Biler og Fritid
Tirsdag 28. maj 2024 kl. 16:00

Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler
Faktisk er det kun Suzuki og Nissan blandt de 23 bilmærker der kan notere fremgang. Foto: Suzuki.dk


Biler og Fritid: Palle Sund

2023 var et nyt surt år for bilejerne, der bliver stadig mindre tilfredse med deres biler. Især tilfredsheden med Tesla og Skoda synes i frit fald, viser AutoIndex 2024.

Mundvigen hænger fortsat nedad hos mange bilejere. For andet år i træk falder bilejernes tilfredshed med både deres bil, forhandler og værksted nemlig. Det viser årets store AutoIndex-undersøgelse blandt 22.000 danske bilejere.

Især for Tesla er årets AutoIndex grum læsning. For godt nok var Tesla et af de mest solgte bilmærker sidste år, men tilfredsheden med Teslas biler kan være svær at få øje på.

Af AutoIndex´s 23 bilmærker falder Tesla fra en samlet 10.-plads sidste år til en 19.-plads i år. Helt slemt bliver det, når man dykker ned i delresultaterne. Her ligger Tesla helt i bund, når det gælder bilejernes tilfredshed med Teslas forhandlere, mens det kun er Fiat, der klarer sig dårligere i bedømmelsen af bilmærkernes værksteder. Kun når det gælder selve bilen, klarer Tesla sig bedre end gennemsnittet. Men kun en smule.

”Tesla er et hypet bilmærke, der ikke kan leve op til den succes, det har fået. Mærket ligger i bund, når det gælder forhandler og værksted, hvilket ikke er underligt, da der kun er få fysiske salgssteder og værksteder, og det meste af kontakten med kunderne foregår online. Men nu ser vi også, at vurderingen af bilen bliver lavere, fordi den skuffer bilejerne, og det kan ses i årets AutoIndex,” siger bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen.

Som de senere år toppes AutoIndex samlet igen af BMW. Også selvom ’tyskeren’ går en smule tilbage. Faktisk er det kun Suzuki og Nissan, som blandt de 23 bilmærker kan notere en nævneværdig fremgang.

”I en tid med fokus på pengepungen og svingende forbrugertillid klarer Suzuki sig godt hos ejerne. Det er ikke avancerede biler, men de er driftssikre og økonomiske, og de har en god garanti. Det giver en flot placering, der især er en cadeau til deres stabile forhandlere og værksteder. Det samme gælder Nissan, der har fået et veletableret net af forhandlere og værksteder, der er i stand til at løse de problemer, bilejerne måtte få,” siger Søren W. Rasmussen.

AutoIndex-undersøgelsen består af mere end 120 spørgsmål og er indsamlet og bearbejdet af analyseinstituttet Loyalty Group. I det samlede resultat vægtes oplevelsen af bilen med 40 procent, og forhandlerens og værkstedets kompetence samt bilejerens loyalitet over for bilmærket med hver 20 procent.
Kilde. fdm.dk

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

Så kom årets biler 2024
Så kom årets biler 2024
Biler og Fritid
Test afslører livsfarlig autostol
Test afslører livsfarlig autostol
Biler og Fritid
Åbent hus ved MTH-Biler Toyota Hadsund
Åbent hus ved MTH-Biler Toyota Hadsund
Biler og Fritid
Audi RS 4 Avant i 25 års jubilæumsudgave
Audi RS 4 Avant i 25 års jubilæumsudgave
Biler og Fritid
Toyota RAV4 fylder 30 år og er stadig meget populær
Toyota RAV4 fylder 30 år og er stadig meget populær
Biler og Fritid
Toyota åbner for salget af ny GR Yaris
Toyota åbner for salget af ny GR Yaris
Biler og Fritid
Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler
Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler
Biler og Fritid
Danmark i spidsen for generel stigning i det skandinaviske bilsalg
Danmark i spidsen for generel stigning i det skandinaviske bilsalg
Biler og Fritid
Porsche Danmark støtter Sportscar Event med Børnenes Bil
Porsche Danmark støtter Sportscar Event med Børnenes Bil
Biler og Fritid
Toyota sætter power og pris på ny Yaris Cross
Toyota sætter power og pris på ny Yaris Cross
Biler og Fritid
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev