Annonce
Del på Facebook   Print siden

Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler

Biler og Fritid
Fredag 12. maj 2023 kl. 11:00

Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler
Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler, viser årets Autoindex, hvor 25000 bilejere her bedømt deres biler. Ialt 23 bilmærker er med i undersøgelsen. grafik: FDM.dk


Biler og Fritid: Palle Sund

2022 var et surt år for bilejerne, hvor tilfredsheden faldt. Høje priser på brændstof og reparation og lange leveringstider på nye biler får skylden.

Mundvigene er begyndt at hænge på flere bilejere. Efter år med stigende tilfredshed med både bilen, værkstedet og forhandleren er den nemlig nu på retur. Det viser årets store AutoIndex-undersøgelse blandt 25.000 danske bilejere.

Årsagerne skal især findes i et 2022, hvor problemerne stod i kø.

”Det har været en periode med stigende priser på brændstof, el, reparation og alle mulige andre ting, og forbrugertilliden er lavere, end den har været i mange år. Det har helt sikkert smittet af på bilejernes vurdering i årets undersøgelse, hvor bilglæden har fået et hak i tuden,” siger bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen.

Han peger samtidig på, at leveringsproblemer på mange bilmodeller har betydet, at bilejere har måttet vente på deres nye bil. Imens er tilfredsheden med både den gamle bil og forhandleren, der skal levere den nye bil, måske faldet.

Det er stort set alle undersøgelsens 23 bilmærker, der går tilbage. Kun nichemærket Mitsubishi og lavprismærket Dacia oplevede sidste år fremgang, som dog kræver en lup at få øje på.

Ellers er der ingen overraskelser i årets AutoIndex, der for 12. år i træk toppes af BMW, mens Fiat er tilbage som listens bundprop. Mere interessant er det, når man dykker ned i tilfredsheden med værkstedet og forhandleren. Begge steder ligger elbil-darlingen Tesla igen næstsidst af alle 23 mærker. Også premium-mærket Audi ligger i den tunge ende. I det hele taget er Audi rutsjet ned ad listen gennem årene.

”Det er tydeligt, at Tesla det seneste år har haft overordentlig travlt. Men de mange kunder har gjort det svært at give en unik betjening, som kunderne forventer, ligesom Teslas net af servicecentre er tyndt i forhold til antallet af solgte biler. Alt i alt betyder det, at kundernes forventninger ikke indfries, og det ses på resultatet i undersøgelsen. Her er der virkelig plads til forbedringer fra Teslas side,” siger Søren W. Rasmussen og tilføjer:

”Hvad angår Audi, har bilmærket fat i nogle kunder, der stiller ret høje krav. Selvom Audi givetvis gør meget for at indfri forventningerne, er det bare ikke nok til at tilfredsstille kundernes ønsker. Det er særligt værkstedernes formåen, der ikke imponerer. Set i det lys er det faktisk flot, at Audi samlet lander så højt i AutoIndex, som tilfældet er. Med andre ord kan man sige, at det ser ud til at Audi-kunderne bare elsker deres biler, så længe de kører.”

AutoIndex-undersøgelsen består af mere end 120 spørgsmål og er indsamlet og bearbejdet af analyseinstituttet Loyalty Group. I det samlede resultat vægtes oplevelsen af bilen med 40 procent, og forhandlerens og værkstedets kompetence samt bilejerens loyalitet over for bilmærket med hver 20 procent.
Kilde: fdm.dk

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

Privatleasing stiger markant
Privatleasing stiger markant
Biler og Fritid
Toyota Prius vinder Årets Bildesign i Verden 2024
Toyota Prius vinder Årets Bildesign i Verden 2024
Biler og Fritid
Ny Opel Frontera: Praktisk, rummelig og smart elektrisk SUV
Ny Opel Frontera: Praktisk, rummelig og smart elektrisk SUV
Biler og Fritid

Hvad betyder betegnelsen WLTP i bilernes verden
Hvad betyder betegnelsen WLTP i bilernes verden
Biler og Fritid
Overvældende interesse for Fords nye elbil
Overvældende interesse for Fords nye elbil
Biler og Fritid
Audi 50 var Tysklands første lille bil
Audi 50 var Tysklands første lille bil
Biler og Fritid
Ny Alfa Romeo skal hedde MILANO
Ny Alfa Romeo skal hedde MILANO
Biler og Fritid
Audi Q6 e-tron kan nu bestilles
Audi Q6 e-tron kan nu bestilles
Biler og Fritid
Tjek dine sommerdæk inden du monterer
Tjek dine sommerdæk inden du monterer
Biler og Fritid
EU-bilsalget fortsatte med at vokse i februar
EU-bilsalget fortsatte med at vokse i februar
Biler og Fritid
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev