Annonce
Del på Facebook   Print siden

Betænksomme børn og børnebørn giver kryds og tværs stort comeback

Danmarkidag
Mandag 20. juli 2020 kl. 13:30

 Betænksomme børn og børnebørn giver kryds og tværs stort comeback
Kryds og tværs og sudoku har været noget af det mange danskerne har underholdt sig med under coronakrisen. Foto: PR


Af Carina Kondrup

Med tanke for deres ældre familiemedlemmer sparkede børn og børnebørn gang i salget af kryds og tværs under corona-nedlukningen, og tendensen ser ud til at forsætte sommeren over.

Politiken bragte i 2019 en artikel om den store internationale undersøgelse ePirls, som konkluderede, at det har en negativ effekt på børns motivation for at læse, når læsningen foregår digitalt. Det medførte et boom i salget af fysiske magasiner til børn. I dag er det corona, som kan tage æren for en ny stor stigning blandt blade og magasiner.

– Efter artiklen i Politiken oplevede vi en telefonstorm fra især bekymrede bedsteforældre, der ville sikre sig, at børnebørnene fik læsestof i bogform eller som magasin til jul, men nu er rollerne byttet om. Vi oplever en fremgang i både bladsalg og abonnementer, og det er især børnebørn og børn, der tænker på deres forældre og bedsteforældre, siger Sanne Gleerup, indehaver af Bladkiosken.dk.

Bladkiosken sælger abonnementer til en lang række fysiske magasiner både til børn og unge samt deres forældre og bedsteforældre. Normalt er forsommeren ikke rekordtid, men Sanne Gleerup konkluderer, at salget under coronakrisen nærmede sig julesalget. Det er især kryds og tværs samt sudoku, som er i høj kurs.

Frem med kryds og kattetunger

– De ældre får masser af læsestof i den kommende tid, det kan jeg skrive under på. Vi får mange opkald fra folk, som vil give et abonnement til en bedsteforælder, særligt går mange henvendelser på kryds og tværs. Det er meget rørende. Jeg hører også fra kunder, som vil sende kattetunger til deres bedstemor, men det kan jeg desværre ikke hjælpe med, siger Sanne Gleerup.

Som en formodet konsekvens af de mange rejserestriktioner, der har fået aktivitets- eller badeferien i sydens sol til at hænge i en tynd tråd for mange, oplever Sanne Glerup en nedgang i salget af rejsemagasiner. Til gengæld strømmer folk mod de danske sommerhuse, og den ferieform er også med til at sætte ekstra skub i salget af både blade, magasiner og kryds og tværs.

Aktivitet for hjernen

Ikke nok med at børn og børnebørn gør en god gerning, så hjælper de også de ældre med at holde lys i pæren. Når hjernen beskæftiget hele livet mindskes de udfordringer, der ofte følger i alderdommen – såsom alzheimers og hukommelsestab.

Et britisk studie fra december 2018 af cirka 500 ældre personer påviste netop, at hvis du bruger meget tid på kompleks problemløsning, kan du over lang tid opnå et højere kognitivt niveau. Det betyder, at når sindet bliver ældre og langsommere, er der også længere ned til der, hvor du bliver svækket af det, forklarer førsteforfatter på studiet, Roger Staff, lektor i medicinsk fysik ved University of Aberdeen til Videnskab.dk.

Roger Staff nævner, sammen med musik og svære romaner, blandt andet krydsord som en god kognitiv udfordring, hvorfor den stigende efterspørgsel på kryds og tværs er positiv både for bladbranchen og abonnenternes hjerneaktivitet.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Danmarkidag
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Danmarkidag
OK giver brugte ladebokse nyt liv
OK giver brugte ladebokse nyt liv
Danmarkidag
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
Danmarkidag
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Danmarkidag
Gaven der hitter blandt kommende konfirmander - men er det lovligt?
Gaven der hitter blandt kommende konfirmander - men er det lovligt?
Danmarkidag
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev