

Besøg Danmarks største legeplads
Mariagerfjord og omegnLørdag 8. august 2020 kl. 10:00

En tur i den danske natur kan byde på lidt af hvert, selvom det hører til sjældenhederne at møde en hjort som på billedet her. Foto: Kehlet |
Af Klaus Hansen
Lørdagen er lidt grå og kølig men dog uden regn og byger. Det er med andre ord helt oplagt at tage ud og bruge naturen, som bare breder sig lige udenfor jeres vinduer.
Dyre vandrestøvler, rygsæk og overlevelsesgrej til flere dage er ikke en nødvendig forudsætning for at komme ud i den danske natur. Naturen sniger sig ind overalt - selv i byerne, hvor parker, bynære skove og andre grønne områder er fine mål for jeres lille ”lørdags-ekspedition”.
Brug kameraet
Man behøver ikke have noget egentligt mål med en tur i naturen. Men når man går tur langs stranden eller i den nærmeste skov, er det nærliggende at være ”tingfinder”. Tag en kurv eller en plasticpose med og saml ind af alt det, der lokker.
Børn er særligt flittige tingfindere og hjembringer gerne kilovis af spændende sten, kogler og fjer fra skovbunden, visne grene og meget andet.
Levende biller, snoge og lignende skal man naturligvis lade være i deres rette element, men via kameraet på mobilen har man også disse væsener med ”hjem” senere på dagen. Hvis I har mod på at finde ud af hvilke arter sneglehusene, grankoglerne og fjerene tilhører, venter endnu nogle spændende timer derhjemme med fordybelse på hjemmesider om natur.
Naturen er i perioder et stort spisekammer - også for mennesker. Mange steder kan man finde bær og frugter, og børnene tager ikke skade af at lære, at søde sager ikke udelukkende kommer fra kiosken, men at man faktisk kan spise sig mæt i søde, vilde hindbær og brombær i skoven.
Hold øjne og ører åbne, og naturen byder på masser af ”vilde” oplevelser.
Hvis børnene ikke er med på at tie stille for at øge chancen for at spotte rådyrene i skoven, så giver I dem naturligvis frit slag for at klatre i træer, balancere på fældede træer, kaste med sten og hvad naturen - vores største legeplads - helt naturligt indbyder til.
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Nu kan du søge støttekroner til lokalt friluftsliv Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() I bakkelæ mod vind fra nord | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Politiske drøftelser om genåbning mv begynder den 1. marts Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() 5.000 nordjyder fik første vaccinestik Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Valgforbund: LA, K og KD samler kræfterne til KV21 i Mariagerfjord Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Nu har nordjyderne max 20 kilometer til et teststed Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Glæde i Blå Kors: Alle vores genbrugsbutikker er klar til genåbning Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Mere normal drift på regionens hospitaler | Færre smittede og indlagte Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Aktiv vinterferie i Mariagerfjord var en stor succes Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Glæde over genåbning af udendørs idræt Mariagerfjord og omegn |
![]() |