Del på Facebook   Print siden

Belast ikke vagtlægen med receptfornyelse

Danmarkidag
Onsdag 3. august 2022 kl. 11:00

Belast ikke vagtlægen med receptfornyelse

.
Af: redaktionen

Belast ikke vagtlægen med receptfornyelse

Undgå at ringe til vagtlægetelefonen, hvis recepten er udløbet. Gå i stedet for på apoteket, der kan hjælpe med at genordinere p-piller samt medicin mod en række kroniske sygdomme.

Regionernes akuttelefoner og lægevagter melder om, at mange belaster vagtlægen unødigt ved at ringe for at få fornyet en recept, da deres egen læge er på ferie. Men har man akut brug for at få fornyet en eksisterende recept, bør man gå på apoteket, der i mange tilfælde kan genordinere og udlevere den receptpligtige medicin, man skal bruge.

Helt konkret kan apoteket hjælpe med at genordinere følgende slags medicin: Insulin, p-piller, syrehæmmende medicin mod for meget mavesyre, forebyggende medicin mod den kronisk tarmsygdom colitis ulcerosa, adrenalin mod anafylaktisk chok, hormonnæsespray mod allergi samt hormoncreme mod eksem og psoriasis. Desuden kan apoteket udlevere medicin mod forhøjet blodtryk, kolesterol, astma, KOL, allergi og knogleskørhed.

Det er apotekernes uddannede behandlerfarmaceuter, der kan foretage genordinationen. Forudsætningen er, at man har en gyldig ordination fra lægen, og at man har været i stabil behandling med medicinen i mindst et halvt år. Gælder det p-piller, som vagtlægerne normalt ikke vil forny recepten på, skal man have brugt dem i mindst et år.

Apoteket skal udlevere den mindste pakning, og man må efterfølgende kontakte lægen, når han eller hun er tilbage fra ferie.

"Ordningen med, at man kan få hjælp på apoteket, hvis recepten er udløbet i eksempelvis ferieperioden, er nu tre år gammel, og der er stadigvæk mange, der ikke er opmærksomme på denne mulighed. Behandlerfarmaceuternes autorisation til at genordinere medicin er netop lavet for at hjælpe i situationer, hvor lægen måske holder ferie, og man har glemt at forny recepten. Det er ikke meningen, at regionernes akuttelefoner skal bruges til den slags," siger sundhedsfaglig direktør Birthe Søndergaard fra Danmarks Apotekerforening.

Hun opfordrer til, at man benytter apoteket i stedet for at belaste lægevagten og dermed blokere for vigtige opkald.




© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Der er færre fartsyndere på de danske motorveje
Der er færre fartsyndere på de danske motorveje
Danmarkidag
H. M. Dronningen åbner Aarhus Festuge ved årets galla
H. M. Dronningen åbner Aarhus Festuge ved årets galla
Danmarkidag
PostNord Danmark Rundt påvirker trafikken i flere landsdele
PostNord Danmark Rundt påvirker trafikken i flere landsdele
Danmarkidag
Advarsel: Listeria i pandekager
Advarsel: Listeria i pandekager
Danmarkidag
Nu skal der sættes ind over for vold og hærværk i forbindelse med fodboldkampe
Nu skal der sættes ind over for vold og hærværk i forbindelse med fodboldkampe
Danmarkidag
Mindre end to uger til kick-off: Europa mødes i Mariager
Mindre end to uger til kick-off: Europa mødes i Mariager
Danmarkidag
H.K.H. Kronprinsessen besøger Grønland med Mary Fonden
H.K.H. Kronprinsessen besøger Grønland med Mary Fonden
Danmarkidag
Nu kan dine gamle sneakers være med til at redde regnskoven
Nu kan dine gamle sneakers være med til at redde regnskoven
Danmarkidag
Koncert med Ed Sheeran skabte den største rejseweekend nogensinde
Koncert med Ed Sheeran skabte den største rejseweekend nogensinde
Danmarkidag
De høje temperaturer kan påvirke trivslen
De høje temperaturer kan påvirke trivslen
Danmarkidag


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev