Del på Facebook   Print siden

Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund løber ind

Hadsund og omegn
Fredag 28. februar 2020 kl. 10:00

Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund løber ind
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Her blot 3 uger efter at arrangørerne, Beauté Pacifique og Mariager Fjord Orienteringsklub åbnede for tilmeldingen til årets Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund, er der allerede 550 tilmeldte kvinder, som nærmest har stået i kø for at sikre sig en plads til årets løb, der afholdes torsdag d. 14. maj kl. 19.00 i Hadsund.

Sidste år måtte arrangørerne lukke for tilmeldingen allerede en måned før løbet, som samtidig satte deltagerrekord på 1.500 kvinder. Og det er netop de 1.500 løbere, der igen bliver plads til, så arrangørerne opfordrer derfor til hurtig tilmelding, idet der allerede på nuværende tidspunkt er flere tilmeldte end sidste år på samme tid, udtaler en af klubbens stævneledere Jens Chr. Dalgaard.

- I stævneledelsen er vi stadig noget benovede over, at vi i ”lille” Hadsund kan samle så mange kvindelige løbere på en ganske alm. torsdag aften, og hvor deltagerne kommer helt fra Vejle og Horsens i syd, Holstebro og Viborg i vest og Hjørring og Frederikshavn i nord.
Nu er spådomme jo en svær ting, men den interesse, der er vist for at deltage i løbet, kunne godt tegne på, at vi endnu engang må melde om ”alt udsolgt” et godt stykke tid før løbet, fortæller Keld Østergaard, klubbens løbstilmelder og webmaster.


- Som sædvanlig venter der de mange løbere en fantastisk oplevelse på havnefronten i Hadsund. Ruten bliver der ikke pillet ved, idet løberne jo her får måske Danmarks smukkeste 5 km. tur, der går over Hadsund Broen på både ud- og hjemtur, gennem den smukke og netop udsprungne skov i Thygeslund, inden selve opløbet ved Hadsunds nye kanal og havnebassin.

- Årets største udfordring bliver parkeringsforholdene, idet Mariagerfjord kommune er i gang med en stor omlægning af det grønne areal til en helt ny bypark, fortæller stævneleder Erik Nielsen fra klubben og ansvarlig for stævnepladsen. Vi henviser derfor til parkering på Munchs Eng, og allerede nu kan deltagerne på løbets hjemmeside og Facebook orientere sig om både dette samt alle stævnepladsforholdene med start og mål, toiletter mv.

- Vi håber, at løberne vil se positivt på disse nye P-forhold, og den korte distance (ca. 500 m.) fra Munchs Eng til stævnepladsen ved Ristorante Da Vinci kan jo fint bruges som en del af opvarmningen.

Fra stævneledelsen fortæller Torben Holt Pedersen fra Beauté Pacifique, at der venter de mange kvindelige deltagere en spændende goodiebag, ligesom vinderne i de otte aldersgrupper kan se frem til flotte gavekurve ligeledes fra Beauté Pacifique. Sportigan fra Hadsund giver flotte gaver til alle 2. pladser, og 3. pladserne får flotte gaver fra dametøjsbutik Torben i Hadsund. Blomster til alle 24 præmietagere overrækkes af Kirkepladsens Blomster i Mariager.

Antonino, indehaver af Ristorante Da Vinci melder også alt klar til løbet, og allerede nu er der mange bestillinger til den italienske restaurant, der plejer at være fyldt til bristepunktet efter løbet.

Som tidligere år vil der også blive uddelt en masser lodtrækningspræmier til heldige deltagere. Sidste år skænkede de lokale butikker og virksomheder hele 192 stk., fortæller Jens Chr. Dalgaard, og mon ikke også vi når derop igen, slutter han.

Nu venter vi blot på, at tilmeldingerne når de magiske 1.500 løbere igen, og med et dejligt forårsvejr lige om hjørnet, er det snart d. 14. maj med endnu et flot løb i Hadsund.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Kreativ kunst i Hadsund
Kreativ kunst i Hadsund
Hadsund og omegn
Aflysning af Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund d. 14. maj 2020.
Aflysning af Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund d. 14. maj 2020.
Hadsund og omegn
Teater/revy i Hadsund?
Teater/revy i Hadsund?
Hadsund og omegn
Auktioner slutter søndag fra kl 20.00
Auktioner slutter søndag fra kl 20.00
Hadsund og omegn
I Hadsund træner de 80 ad gangen
I Hadsund træner de 80 ad gangen
Hadsund og omegn
Ugens Bolig | Stort og hyggeligt sommerhus på dejlig naturgrund
Ugens Bolig | Stort og hyggeligt sommerhus på dejlig naturgrund
Hadsund og omegn
Aflysninger har ramt spejderne i Als på grund af corona krisen
Hadsund og omegn
Kunst, blomster og kjoler
Kunst, blomster og kjoler
Hadsund og omegn
Genbrugspladserne i Mariagerfjord har ændret åbningstider
Genbrugspladserne i Mariagerfjord har ændret åbningstider
Hadsund og omegn
Udskydelse af generalforsamlingen
Udskydelse af generalforsamlingen
Hadsund og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev