Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligst

Del på Facebook   Print siden

Basic Skills – et alternativt undervisningstilbud

Rebild
Lørdag 9. februar 2019 kl. 13:00

Basic Skills – et alternativt undervisningstilbud

Rebild Kommunes Børne- og Familieudvalg har på mødet den 6. februar godkendt, at Rebild Ungdomsskole går i gang med et alternativt undervisningstilbud for unge i 8. og 9. klasse
.
Af Allan Maggo Thygesen

Tilbuddet er skræddersyet til unge, der er kørt fast i det almindelige skolesystem, og som har brug for et løft.

De unge møder seks timer hver dag – fredag er en smule kortere. Der undervises i dansk, matematik og engelsk med mulighed for at tage 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik. Det faglige fokus står imidlertid ikke alene. Personlig og social udvikling vægtes i lige så høj grad. Undervisningen er desuden varieret, aktiv og praksisnær.

Et tilpasset undervisningstilbud, der hjælper videre
Basic Skills er et fleksibelt forløb med løbende opstart og varieret længde. Et forløb kan vare fra få uger og op til 24 måneder.

Morgenmad og frokost er en del af hverdagen, og skemaet brydes op af temadage, ture ud af huset, besøg af gæsteundervisere, virksomhedsbesøg, praktik og lejrskole.

For at komme ind på Basic Skills, skal man visiteres af skolen og UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Målet er, at de unge hjælpes videre i grundskole, 10. klasse, FGU eller en ungdoms/erhvervsuddannelse. I overgangen til uddannelse tilknyttes eleverne en mentor, som de kender fra Basic Skills.

Flere unge skal have en hånd for at blive uddannelsesparate
Thøger Elmelund Kristensen (A), formand for Børne- og Familieudvalget hilser oprettelsen af Basic Skills velkommen.

- Vi kan se at der har været en stigning i antallet af unge der ikke er klar til at starte på en ungdomsuddannelse eller anden uddannelse efter folkeskolen. Med Basic Skills kan vi løfte deres faglige niveau – samtidigt med at vi giver dem friske perspektiver på det at gå i skole. Vi vil løfte deres selvværd og deres kompetencer, så de bliver klar til at komme videre i uddannelsessystemet, siger Thøger Elmelund Kristensen.

Undervisningen bliver tilrettelagt så der hele tiden er udfordringer der passer til elevernes standpunkt. Samtidig vil den sikre at eleverne løbende kan mærke at de udvikler sig, både fagligt og socialt.

Ungdomsskolen har det helt rigtige miljø til opgaven
Det bliver Rebild Ungdomsskole – også kendt som RU – der kommer til at stå for undervisningen. Her vil der fast være tilknyttet to lærere og en vejleder fra UU. Jesper Greth (V) sidder i Rebild Byråd og er formand for Rebild Ungdomsskoles bestyrelse og han er ikke i tvivl om at Rebild Ungdomsskole er det helt rigtige sted at tilbyde undervisningen:

- De her unge mennesker er kørt træt i den traditionelle undervisning i folkeskolen. I ungdomsskolen er både de fysiske og de "mentale" rammer anderledes. Her er der simpelthen rum til at tingene kan gøres på en anden måde, og det er noget af det disse elever har brug for. Det, kombineret med et skema der giver større afveksling, men stadig faste rammer, er jeg sikker på vil hjælpe eleverne videre i uddannelsessystemet, siger Jesper Greth.

Start 1. august
Basic Skills starter 1. august og der er plads til 16 elever. Eleverne bliver optaget gennem et samarbejde mellem den skole eleven hidtil har været indskrevet på, UU, PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) og Rebild Ungdomsskole. Der vil være løbende optag hen over skoleåret.



© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Rebild og omegn

Til ledige i Rebild kommune
Til ledige i Rebild kommune
Rebild og omegn
De nye regler træder først i kraft 01.01.20.
Sommerlejr hos spejderne i Støvring.
Sommerlejr hos spejderne i Støvring.
Rebild og omegn
Sammen med 400 andre spejdere. Se de hyggelige billeder.
27-årig sigtet for narkokørsel
27-årig sigtet for narkokørsel
Rebild og omegn
Færdselsrapport fra politiet.
På guidet tur i Rold Skov med menneskets bedste ven
På guidet tur i Rold Skov med menneskets bedste ven
Rebild og omegn
Som noget nyt introducerer Rebildguide Birgitte Wilsted Simonsen gåture for skovgæster med hunde. Første tur blev gennemført i Rold Skov nord for Arden.
Det er dejligt at være Norsk i Danmark og det synes vi i Hadsund er hyggeligt
Det er dejligt at være Norsk i Danmark og det synes vi i Hadsund er hyggeligt
Rebild og omegn
Kanal besøg i Hadsund.
Skal dit barn på aktiv ferie?
Skal dit barn på aktiv ferie?
Rebild og omegn
Du kan nu tilmelde dit barn til de forskellige aktiviteter ved Aktiv Ferie i uge 32.
Lad os sammen gøre Nordjylland mere erhvervsvenlig
Lad os sammen gøre Nordjylland mere erhvervsvenlig
Rebild og omegn
Dette års analyse af kommunernes erhvervsvenlighed var noget af en mavepuster for Nordjylland. Thisted lå i toppen, Morsø i midten og resten af kommunerne i den mindre erhvervsvenlige halvdel....
Hjælp spritbilisten ud af sit misbrug
Hjælp spritbilisten ud af sit misbrug
Rebild og omegn
Hver fjerde dansker kender en, som de tror eller ved jævnligt kører spritkørsel. Hjælp personen i behandling, hvis du tror, vedkommende har et alkoholmisbrug, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik og Alkohol & Samfund...
Fodbold Cup på Terndrup Stadion
Fodbold Cup på Terndrup Stadion
Rebild og omegn
I et samarbejde mellem Terndrup IF Fodbold, SPORT 24 Hadsund og Ochtmisser SV fra Tyskland, afvikles der lørdag d. 13. juli eftermiddag, en Internationalt Fodbold Cup på Terndrup Stadion....
Højlydt tyv stjal bil i nat
Højlydt tyv stjal bil i nat
Rebild og omegn
En bil blev i nat klokken 04:10 stjålet på Jægerstien i Skørping.
Klik venligst
Klik venligst
Tilbudsaviser og magasiner:
Klik venligst


Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev