Annonce
Del på Facebook   Print siden

Bandemedlem idømt fem et halvt års fængsel

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 12. september 2019 kl. 13:00

Bandemedlem idømt fem et halvt års fængsel

Våbenfund og forsøg på grov vold under verserende bandekonflikt gav fem et halvt år i fængsel og opholdsforhold til 24-årig mand.
.
Af Helle Schiønning

En 24-årig mand, som er tilknyttet en bande i Aarhus, blev tirsdag idømt fem et halvt års ubetinget fængsel for at have været i besiddelse af en skarpladt pistol under en verserende bandekonflikt, samt for i forening med flere andre at have forsøgt at begå grov vold i forbindelse med et sammenstød mellem to grupperinger.

Udover fængselsstraffen blev han idømt et opholdsforbud, så han i 5 år efter sin løsladelse ikke må opholde sig i et nærmere afgrænset område i Aarhus.

Episoden, den 24-årige bl.a. blev dømt for, fandt sted natten til den 11. marts omkring Sandkåsvej i Aarhus V. Her blev den 24-årige overfaldet af en anden gruppering og stukket flere gange med kniv. Da politiet kom frem, fandt de den blødende 24-årige på stedet, og han blev kørt til behandling på hospitalet.

Skarpladt pistol fundet i buskads
Ved den efterfølgende efterforskning på stedet fandt en hundepatrulje en blodindsmurt skarpladt pistol, som lå i et buskads i området omkring, hvor den 24-årige havde befundet sig ved politiets ankomst. Han blev anholdt et par dage efter episoden og varetægtsfængslet. Senere viste dna-prøver, at det var den 24-åriges blod, som var på pistolen.

Retten i Aarhus fandt det under sagen bevist, at den 24-årige og begge episoder kunne knyttes sammen med en bande og den konflikt, der på gerningstidspunktet var mellem to grupperinger. Derfor blev han dømt efter den såkaldte bandeparagraf – straffelovens §81a, der som udgangspunkt fordobler straffen.

”Det er særligt skærpende, når man som led i en voldelig bandekonflikt besidder en pistol med ammunition i det offentlige rum. Derfor er jeg tilfreds med, at den 24-årige både fik en længere fængselsstraf og et opholdsforbud, ” siger anklager Cathrine Brunsgaard.

Den 24-årige nægtede begge forhold og ankede dommen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev