At være vidne til noget stort

Klumme med Martin Mikkelsen - Superligaspiller Hobro IK
Fredag 24. november 2017 kl. 14:00

Martin Mikkelsen vil som klummeskribent på Fjordavisen.nu berige læserne med hudløse ærlige indlæg om hans oplevelser på og uden for banen

At påstå at Pål Alexander Kirkevold har haft et fodboldmæssigt godt 2017, ville være en solid underdrivelse...
.
AF Martin Mikkelsen

Pål Alexander Kirkevold har med sin tilsyneladende uudslukkelige ild brændt sig fast på hele fodbolddanmarks nethinde. Et par reflekterende ord er på sin plads.

HYLDESTEN har efterhånden stået på i et par måneder. Der er blevet lavet ‘Pål = Mål’ t- shirts (som er nået helt til Århus), der hænger et stort stofbanner af ham i loungen på DS Arena, og der har været adskillige indslag med og om ham i diverse medier. Pål har med sine bedrifter nærmest udødeliggjort sig selv i Hobro IK, samtidig med at han for alvor har slået sit navn fast i skandinavisk fodbold. Og mon ikke hans bedrifter også har løftet et par øjenbryn ude i det lidt større fodboldeuropa.

Fuldt fortjent, i øvrigt, for lad os lige kort dvæle ved, hvad det egentlig er, han har præsteret. Den 29. oktober 2017 scorede Pål for 11. kamp i træk - en bedrift, der er uden sidestykke i Superligaens historie. Langt fra, faktisk. De to tidligere rekordholdere, Ebbe Sand og Peter Møller, formåede “blot” at score i otte kampe i træk. En utrolig rekord. Målene er blevet scoret direkte på frispark, på straffespark, efter dødbolde, i åbent spil, inde i feltet og uden for feltet. Han har scoret “lette” mål og helt umulige mål, og målene er blevet scoret med både højre og venstre fod. Han er snu i feltet, farlig på egen hånd og alsidig som afslutter.

Til statisiknørderne, så har Pål en conversion rate (hvor stor en procentdel af sine afslutninger, han scorer på) på 29, som matcher de allerbedste i Europa netop nu. Til sammenligning havde Manchester Uniteds topangriber Romelu Lukaku pr. 24. oktober en conversion rate på 21. Bevares, Premier League er noget andet, men alligevel. Det er flotte tal.

Pål er desuden blevet kåret til månedens spiller i Superligaen hele to gange i løbet af efteråret, og han har fået debut på det norske landshold. Derudover må vi ikke glemme, at han scorede 9 mål i NordicBet Ligaen i foråret 2017, inklusive det afgørende drømmehug i sæsonfinalen mod Vendsyssel. Respekt.

MEN HVORFOR NU? Hvorfor ikke i efteråret 2015, da han første gang blev introduceret i Superligaen? I følge Pål selv ligger en del af forklaringen i forbedrede kostvaner og bedre fysisk form. Faktorer, der helt sikkert har haft betydning. Desuden har han i sagens natur haft to år mere til at øve sig. Jeg syntes dog, at han allerede dengang spillede på et meget højt niveau, og det er min påstand, at han under andre omstændigheder også kunne have præsteret noget ekstraordinært dengang. Han spillede deciderede brandkampe mod AGF og Esbjerg (ad to omgange), ligesom han var vores eneste trussel i en massakre på Aalborg Stadion, hvor han efter min bedste overbevisning blev snydt for i hvertfald eìt straffespark. En kamp, hvor Aabs Kasper Risgaard i øvrigt bemærkede undervejs i kampen, at “ham den nye deroppe eddermame er en stærk fyr.”

Pål scorede kun to mål i efteråret 2015, men han blev også kastet ind på et hold i en tragisk forfatning. Et hold, der kun præsterede 10 point på en halvsæson og som skiftede cheftræner to gange i løbet af et par måneder. Kaotiske tilstande, der gjorde det svært at shine.

På vores afslutningstur i Tyskland efter efterårssæonen ’15 spurgte jeg ham, hvad han egentlig lavede i Hobro, og hvorfor han ikke spillede i Rosenborg eller FC København. Ikke kun et udtryk for, at jeg var en smule beruset, men også, at jeg allerede på det tidspunkt så tegningen til noget stort. Svaret fik jeg i øvrigt ikke rigtig fat i - han taler jo norsk.

PÅLS DEBUT for Hobro IK kom i øvrigt i den famøse spøgelseskamp mod AGF på DS Arena den 11. september 2015, hvor vi efter en 2-1 sejr i de døende minutter endte med at blive taberdømt 0-3.

ALIBI er ikke noget, Pål kender til - hans fodboldspil er aldrig halvhjertet. Han vil udrette noget, når han har bolden, og han vil kunne se, at hans aflevering flytter noget, før han afleverer den. Selv når vi til træning spiller et såkaldt possession spil med to berøringer, hvor det “bare” handler om at holde bolden i egne rækker, ligger han sig ofte centralt og vil rigtig gerne vende med bolden og spille en konstruktiv aflevering væk fra presset. Han vil gøre en forskel. Det andet keder ham.

PÅLS TEMPERAMENT kan til tider være meget hidsigt. Manglende kvalitet hos sig selv, holdkammerater eller dommere kan nærmest udløse raserisanfald af HULK’ske proportioner. Han bliver ikke grøn, men han ødelægger ting - bl.a. har diverse overtræksveste og tøjkurve måtte lade livet. Hvor mange andre fodboldspillere mister fokus, når de tænder af, formår Pål dog ofte at bruge energien konstruktivt. Eksempelvis var 1-1 målet mod Sønderjyske den 29. oktober 2017 hamret ind på ren raseri, efter et knæ i ryggen fra en Sønderjyskespiller, ifølge Pål, ikke havde resulteret i en passende sanktion fra dommeren.

I BEGYNDELSEN af sin Hobro-karriere havde Pål ikke det store behov for at socialisere. Jeg husker bl.a., at han sagde pænt nej tak til et spil bezzerwizzer, da vi første gang stiftede bekendtskab med ham på en ryste-sammen-tur i Skagen. Han satte sig lidt og kiggede på, men trak sig hurtigt fra selskabet. Bobturneringer og kortspil i omklædningsrummet deltager han heller ikke i. Jeg vil ikke kalde ham en enspænder, men han er heller ikke en type, der sludrer med gud og hver mand. Og deìt synes jeg faktisk godt, man kan genkende i hans fodboldspil. Han er i perioder lidt af en eìnmandshær.

PÅLS SUCCES er (heldigvis) ikke kommet af sig selv. Han selvtræner som en besat. Ofte træner han både efter træning og på vores fridage. Hans flid og målrettethed er et eksempel til efterfølgelse.

EN KURIØS TING ved Pål er, at han sætter nye standarder for, hvor åbenlyst sulten en voksen mand kan fremstå. Han er ofte den første, der tropper op i cafeteriet, når der anrettes mad efter træning, og mens han venter på det obligatoriske “værsgo’”, vandrer han hvileløst og utålmodigt rundt om maden - som et rovdyr, der kredser om sit bytte og gør klar til at slå til.

En anden nævneværdig ting er, at han ligner en krydsning mellem Wayne Rooney og en ung Alec Baldwin. På den fede måde.

PÅL GIVER ALT, når han spiller fodbold. På sin egen måde. Vi skal sætte pris på ham så længe, det varer, for han spiller nok ikke i Hobro IK i resten af sin karriere. Jeg fraråder dog, at vi tager sorgerne på forskud. Lad os i stedet glæde os over, at han bestemt ikke virker som en mand, der mister sulten - heller ikke på fodboldbanen.

< Nyere nyhed Ældre nyhed >

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro Hobro og omegn		Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring Hobro og omegn

Der samles affald ind i Valsgård i morgen Hobro og omegn		Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv Hobro og omegn

Vil du lære at sejle i sejlbåd? Hobro og omegn	Hobro er værtsby for årets BørneTour Hobro og omegn	Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold Hobro og omegn

Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn Hobro og omegn	Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus Hobro og omegn	Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel Hobro og omegn

At være vidne til noget stort

Tilmeld dig vores nyhedsbrev