

Astrup hyggede med musik, grillmad og store rovfugle
Arden og omegnTirsdag 17. maj 2022 kl. 15:00

Uddeler Jan fik lov til at holde den store havørn. Foto: Fjordavisen.nu |
Af Klaus Hansen
Astrup hyggede med musik, grillmad og store rovfugle
Dagli'Brugsen i Astrup havde torsdag den 12. maj 2022 taget initiativ og indbudt byens borgere til nogle hyggelige timer på den store parkeringsplads foran butikken.
NIKLAS sendte danske sange ud over gæsterne imens de forsynede sig med lækkerier fra grillen og passende drikkevarer.
- Vi er simpelthen bare så tilfredse med arrangementet, fortæller uddeler i Dagli'Brugsen i Astrup Jan Højer og fortsætter:
- Der var forud for arrangementet solgt på den anden side af 100 spisebilletter, så med børn og dem der er stødt til undervejs, nærmer vi os vel det dobbelte, som har været forbi i tidsrummet.
Flemming Salomonsen fra den lokale virksomhed i Astrup, Falkonertjenesten.dk, viste og underholdt med et par stykker af sine store dresserede rovfugle. Den store Stellers havørn med et vingefang på 3 m skabte stor opmærksomhed blandt gæsterne og uddeleren fik endda lov til at holde den store havørn.
Jan Højer tiltrådte som uddeler i Dagli'Brugsen Astrup tilbage i januar måned 2022 og kan nu se tilbage på sit første større arrangement i butikken.
- Tak til bestyrelsen, medarbejderne og et kæmpe pænt tak til alle, der ville bruge et par timer til hyggeligt fællesskab, vi gør det igen, slutter Jan og smiler.

Stemningsbilleder fra dagen. Foto: Fjordavisen.nu
© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Arden og omegn
![]() Arden kirke er nu også demensvenlig Arden og omegn | ![]() | ![]() Mæglerringen i Arden i nye lokaler Arden og omegn | ![]() | ![]() Ny frisørmester i Arden Arden og omegn |
![]() | ||||
![]() Skal der udarbejdes en ny handicappolitik i Mariagerfjord kommune Arden og omegn | ![]() | ![]() Tilpasningen af pedeltimer på plejecentrene kommer til drøftelse i Udvalget for Sundhed og Omsorg Arden og omegn | ![]() | ![]() SOSU-elevers mulighed for vikararbejde i ældreplejen i Mariagerfjord Kommune Arden og omegn |
![]() |