Del på Facebook   Print siden

Ansøgning om etablering af rekreative faciliteter på Sildehagen

Hobro og omegn
Fredag 27. november 2020 kl. 22:00

Ansøgning om etablering af rekreative faciliteter på Sildehagen
Fra sagsfremstillingen


Af Klaus Hansen

Foreningen Fjordlauget Hobro har fremsendt en ansøgning om tilladelse til etablering af faciliteter på Sildehagen, herunder etablering af en badebro. Udvalget for Teknik og Miljø behandler ansøgningen på udvalgsmøde den 2. december 2020.

Udvalget for Teknik og Miljø anmodes om godkendelse af projektet og igangsætningen af myndighedsgodkendelser.

Indstilling
Direktøren For Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø

At der kan arbejdes videre med etablering af faciliteter på kommunens arealer ved Sildehagen, og at dette kan ske i form af et samskabelsesprojekt

At Mariagerfjord kommune godkender, at foreningen Fjordlauget Hobro kan igangsætte etape 1 - etablering af en badebro - under forudsætning af de nødvendige myndighedstilladelser

Sagsfremstilling
Der er etableret en interesseforening "Fjordlauget Hobro", som har til formål at etablere bedre faciliteter på Sildehagen og i dens nærhed.

I den forbindelse har foreningen fremsendt en ansøgning til Mariagerfjord Kommune om at etablere nogle bedre faciliteter på kommunens arealer ved Sildehagen. Ansøgningen er opdelt i 5 etaper:


Etape 1: Etablering af badebro, cirkelbroen samt bedre skiltning til badebroen samt formidling om badevandskvalitet

Etape 2: Etablering af toilet, brusefaciliteter, bord-bænkesæt samt græsarmering til gangbesværede

Etape 3: Etablering af vandpark ud for badebroen

Etape 4: Etablering af sauna, badehuse(omklædningsfaciliteter)

Etape 5: Shelterplads

Af vedtægterne for Fjordlauget fremgår det, at medlemskab er åbent for andre foreninger og enkeltpersoner, så de faciliteter der ønskes etableret vil være åben for brug af alle i Mariagerfjord Kommune.

Foreningen har fået tilsagn om medfinansiering til etape 1, men tilsagnet afhænger af, at badebroen er etableret indenfor 1 år, hvorfor det haster med igangsætning af de nødvendige myndighedsgodkendelser.

Sagsbehandlingstiden i eksempelvis Kystdirektoratet skal forventes at være minimum på 6 måneder, og der må ligeledes til de øvrige myndighedsgodkendelser forventes en vis sagsbehandlingstid.

Der er derfor behov for en kommunal tilkendegivelse af, at indhentning af de nødvendige tilladelser kan påbegyndes, og at det kan ske som et samskabelsesprojekt.

Ligeledes skal der fra Mariagerfjord Kommunes side være en tilkendegivelse, at der kan arbejdes videre med projektet, som vil indebærer etablering af faciliteter på offentlige arealer.

Fagenheden Teknik og Byg vil i givet fald indgå i projektet og påse udførelseskvalitet og overholdelse af sikkerhed for offentlighedens brug.

Fagenheden bemærker, at der endnu ikke er angivet fuld finansiering til etableringsomkostningerne, og der vil også være knyttet en vis udgift til årlig drift og vedligeholdelse af faciliteterne. Fjordlauget er blevet oplyst, at kommunen ikke kan tilkendegive tilsagn om økonomisk støtte, før den igangsatte Fjordstrategi er godkendt i Byrådet.
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Andelskassen i Hobro vækster og flytter i nye lokaler
Andelskassen i Hobro vækster og flytter i nye lokaler
Hobro og omegn
Begravelsen finder sted fra Hobro Kirke den 28. januar
Begravelsen finder sted fra Hobro Kirke den 28. januar
Hobro og omegn
Hvad skal Hobro Friskoles lille ny hedde?
Hvad skal Hobro Friskoles lille ny hedde?
Hobro og omegn
Mariagerfjord Kunstforening har 75-års jubilæum
Mariagerfjord Kunstforening har 75-års jubilæum
Hobro og omegn
Hærværk mod butik i Hobro
Hærværk mod butik i Hobro
Hobro og omegn
Elsker du romkugler og går i 5. eller 6. klasse så se lige her
Elsker du romkugler og går i 5. eller 6. klasse så se lige her
Hobro og omegn
Elsker du romkugler og går i 2.-4. klasse så se lige her
Elsker du romkugler og går i 2.-4. klasse så se lige her
Hobro og omegn
Nye konfirmationsdatoer fra Oue og Valsgaard Kirker
Nye konfirmationsdatoer fra Oue og Valsgaard Kirker
Hobro og omegn
Kombineret kultur- og rådhus på vej i Hobro
Kombineret kultur- og rådhus på vej i Hobro
Hobro og omegn
Indbrud på Hotel Amerika
Indbrud på Hotel Amerika
Hobro og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev