Del på Facebook   Print siden

Anne Honoré Østergaard: Virksomheder lider under hjælpepakkernes rigide regler

Debatsiden
Søndag 5. april 2020 kl. 07:23

Anne Honoré Østergaard: Virksomheder lider under hjælpepakkernes rigide regler
Anne Honoré Østergaard (V)


Af MF Anne Honoré Østergaard (V), Afbureaukratiseringsordfører og medlem af Folketingets Erhvervsudvalg.

Siden coronavirussen for alvor kom til Danmark, har vi oplevet et samlet og handlekraftigt Folketing, der har arbejdet hurtigt for at holde hånden under danskernes sundhed og økonomi. Men der er stadig plads til forbedring. De økonomiske hjælpepakker er velmenende, men deres bureaukratiske udgangspunkt gør, at mange ikke kan gøre brug af dem.

Vi står midt i en ny krise, som kræver nye løsninger. Coronakrisen er først og fremmest en sundhedskrise, men alt tyder på, at vi også står overfor en længerevarende økonomisk krise, som kan blive katastrofal. I skrivende stund har mere end 66.000 personer meldt sig ledige siden d. 9. marts, og tallet forventes kun at stige.

Selvom fyringer og konkurser er helt uundgåelige, så sår de voldsomme tal tvivl om regeringens hjælpepakker. For hvorfor gør flere virksomheder ikke brug af hjælpepakkerne, så flere kan undgå ledighedskøen? Mit bud er, at hjælpepakkerne er styret af for rigide regler, i en tid hvor der er brug for fleksibilitet.

Udover de offentlige ansatte, som udfører en kritisk funktion, så er der stadig en del privatansatte, som kan arbejde.

For når vi lukker samfundet, mister virksomhederne omsætning, og de må omlægge store dele af deres forretning. Det skaber nye behov for virksomhederne, og nye roller for de ansatte. Nogen ansatte kan eksempelvis godt arbejde lidt hjemmefra, en del detailbutikker har lukket deres butikker og er begyndt at sælge online, mens andre virksomheder skærer ned og har brug for færre arbejdstimer. Problemet er blot, at deres medarbejdere ikke må hjælpe til, hvis de er på lønkompensation.

Virksomhederne, der i forvejen er presset på økonomien, står altså med valget mellem to onder: skal de sende medarbejderne hjem og stoppe alt produktion, eller skal de betale for fuldtidslønninger i en tid med begrænset arbejde? Begge muligheder er ødelæggende for den enkelte virksomhed og den danske økonomi. Der er derfor akut brug for fleksibilitet i de eksisterende hjælpepakker.

Mange virksomheder forsøger at gøre hvad de kan for at overleve. Men de nuværende regler er simpelthen ikke fleksible nok til at hjælpe dem. Derfor er mange virksomheder nødt til at afskedige ansatte fremfor at sende dem hjem på lønkompensation.

Coronakrisen rammer os alle, men den rammer os forskelligt.
Der er derfor behov for mere fleksibilitet i de eksisterende hjælpepakker, så virksomhederne får mulighed for at bruge en løsning der passer til deres behov. Der er behov for, at virksomheder delvist kan gøre brug af ordningerne, uden de behøver at lukke for alt aktivitet.

Det er både relevant nu, og når vi i fremtiden gradvist skal åbne samfundet op igen. I Venstre appellerer vi til, at regeringen indkalder til forhandlinger, så vi kan hjælpe dem, der ikke bliver hjulpet godt nok i dag. Venstre er klar.


Kommentarer til artiklen:
Og hvaˋ siger tøsen fra bageste række i Aalborg byråd?
Ingenting.
Jørgen, 05-04-2020 18:38:19


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debatsiden

Byrådsmedlem: Østkysten er for vigtig til blot en ´vurdering´
Byrådsmedlem: Østkysten er for vigtig til blot en ´vurdering´
Debatsiden
Lokale politikere på dybt og ukendt vand
Lokale politikere på dybt og ukendt vand
Debatsiden
Undrer du dig / Skriv et indlæg
Undrer du dig / Skriv et indlæg
Debatsiden
Aktieudbytte – ja tak
Aktieudbytte – ja tak
Debatsiden
Kære Partiformænd på Christiansborg
Kære Partiformænd på Christiansborg
Debatsiden
Ny udligningsreform er en stor gevinst for Mariagerfjord
Ny udligningsreform er en stor gevinst for Mariagerfjord
Debatsiden
Giv de ældste elever vished
Giv de ældste elever vished
Debatsiden
Fremtidens Danmark og verden samt brugen af vores mobil & telenet
Fremtidens Danmark og verden samt brugen af vores mobil & telenet
Debatsiden
Debatindlæg: Håndværkerfradraget kan redde arbejdspladser
Debatindlæg: Håndværkerfradraget kan redde arbejdspladser
Debatsiden
Når uheldet er ude, er der roser til  hospitalet, hjemmeplejen og naboer
Når uheldet er ude, er der roser til hospitalet, hjemmeplejen og naboer
Debatsiden
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev