Del på Facebook   Print siden

Anne Honore´ Østergaard: Et år med corona

Debat
Søndag 14. marts 2021 kl. 12:00

Anne Honore´ Østergaard: Et år med corona
Anne Honoré Østergaard


Af Anne Honoré Østergaard (V), valgt i Nordjylland.

Torsdag d. 11. marts var årsdagen for, at coronaen for alvor gjorde sit indtog i Danmark. Dagen markerer de tusinder af selvstændige, der har måtte se deres livsværk gå til grunde, og de børn og unge, der i et år har levet afskåret fra størstedelen af deres venner, fritidsaktiviteter og sociale arrangementer.

Arbejdspladsen er for mange blevet skiftet ud med spisestuen, og den daglige tur til fitnesscenteret er blevet erstattet med en tur til og fra køleskabet. Mængden af sport og motion under coronanedlukningen er faldet markant, hvilket ifølge forskere på Rigshospitalet kan give anledning til en række livsstilssygdomme i fremtiden.

Et år med corona er både fysisk og psykisk hårdt, og hos mange er trivslen helt i bund. Det gør mig bekymret, at næsten halvdelen af alle unge føler sig ensomme, og at regeringen ikke ser på flere perspektiver af ordet ”folkesundhed”.

Coronavirussen vil have en plads i vores samfund i lang tid, og derfor er vi nødt til at have øje for andre udfordringer. I Venstre mener vi ikke, at vi kan ignorere alle de undersøgelser, der viser de afledte negative konsekvenser, nedlukningen har bragt med sig. For Venstre er folkesundhed ikke kun antal smittede og indlagte – det dækker også over depressioner, ensomhed, ulighed og utallige livsstilssygdomme.

Smitten er faldet i de fleste nord- og vestjyske kommuner trods genåbning. Det giver anledning til forhåbninger om en større genåbning blandt de resterende skoleelever, frisører og andre liberale erhverv. Regeringens genåbning trækkes i unødvendige langdrag, og det er næsten pinligt, hvordan de kalder det en fleksibel genåbning.

Vi kan godt være stolte af vores håndtering af krisen det seneste år. Desværre er der stadig rigtig mange, der føler sig glemt i genåbningen. Derfor foreslår Venstre en mere fleksibel genåbning i 3 faser, der giver plads og forhåbninger til, at erhvervslivet og grundskoleelever kan komme tilbage til den normale hverdag hurtigere end det, regeringen har præsenteret.

Deltag i debatten på Facebook



Deltag i debatten på Fjordavisen.nu



Kommentarer til artiklen:
Nok nærmere et år med en vildt opreklameret influenza, og en række statsfinansierede medier, der har hjernevasket en stor del af befolkningen
Michael Alberg, 16-03-2021 21:40:42

venstre vil så meget i coronadebatten. det er nu iike venstre, der har opfundet den dybe tallerken. hvordan mon en liberal regering med Ellemann og Vermund i spisen ville have tacklet den forbandede corona. helt sikkert ville langt flere været blevet smittet.
venner af de frie grønne og af rødt- mariagerfjord., 15-03-2021 17:34:42

Anne skriver om ødelagte livsværk og konsekvenser for folkesundheden, så selvom det er udenfor emnet, henledes opmærksomheden hermed på to videoer på youtube, der berører et andet samfundsproblem, der til stadighed forbigåes i elektrificeringsdebatten. Navnene på videoerne er Det ultimative justitsmord og Infrasound caused by industrial wind turbines. Folketinget og alle byrådsmedlemmer plus miljøstyrelsen burde se dem, og DR burde vise dem som public service, men måske er kapitalinteresserne vigtigere end mennesker...........
Jesper Salomonsen, 15-03-2021 13:28:37


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Lad os få skiftet godt ud på Christiansborg
Lad os få skiftet godt ud på Christiansborg
Debat
Fænomenet Støjberg
Fænomenet Støjberg
Debat
Henrik Buchhave: Klima, miljø og udfordringer
Henrik Buchhave: Klima, miljø og udfordringer
Debat
Henrik Buchhave: Det danske sundhedsvæsen
Henrik Buchhave: Det danske sundhedsvæsen
Debat
Enhedslistens aftryk på Budget 2023 i Mariagerfjord Kommune
Enhedslistens aftryk på Budget 2023 i Mariagerfjord Kommune
Debat
SF i Mariagerfjord: Vi er godt tilfreds!
SF i Mariagerfjord: Vi er godt tilfreds!
Debat
Rækker pengene
Rækker pengene
Debat
DEBAT: Hvis man fik politisk vilje til tilbagelægning af jorden på Overgaard ville det være en kæmpe gevinst
DEBAT: Hvis man fik politisk vilje til tilbagelægning af jorden på Overgaard ville det være en kæmpe gevinst
Debat
Læserbrev: Digitalisering og udsatte unge
Læserbrev: Digitalisering og udsatte unge
Debat
Henrik Buchhave: Varme eller knap så meget varme
Henrik Buchhave: Varme eller knap så meget varme
Debat


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev