Del på Facebook   Print siden

Anden runde i Landdistriktspuljen er åbnet

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 4. maj 2021 kl. 11:00

Anden runde i Landdistriktspuljen er åbnet
Fotokreditering: Kim Wyon


Af Carina Kondrup

Det gode landsbyliv nu og i fremtiden er hovedtemaet for Landdistriktspuljens anden ansøgningsrunde i år. Rekordmange midler er afsat for at styrke nærheden og udviklingen i landdistrikterne.

62 millioner kroner er i år afsat til udviklingsaktiviteter i landdistrikterne, der i år fordeler sig på tre ansøgningsrunder frem for de tidligere to. Fra i dag og til 30. juni 2021 er Landdistriktspuljen åben for ansøgninger til midler for i alt 25 millioner kroner målrettet projekter under temaet 'Det gode landsbyliv nu og i fremtiden.'

Og det giver god mening at understøtte den lokale initiativrigdom med en rekordstor pulje, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:

- I år er der afsat 62 millioner kroner til Landdistriktspuljen – faktisk 38 millioner kroner mere end i 2020 – og pengene skal give en hånd til de ildsjæle og virksomheder, der knokler for at finde fæste. Det giver rigtig god samfundsræson at indtænke landdistriktsstøtte i konkrete udviklingsprojekter, der bliver båret frem af lokalt kendskab, engagement og vilje. Hvis vi kan styrke grundlaget for at skabe udvikling helt lokalt, kan vi sikre arbejdspladser, bosætning og i det store hele et områdes overlevelse. Det er bydende nødvendigt at styrke indsatserne for landdistrikterne, hvis vi skal stoppe den negative spiral og styrke fremtiden for hele vores land – også uden for de store byer, lyder det fra formanden.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek oplyser, at det er en styrkelse af nærheden i landet, der er i fokus med Landdistriktspuljens forøgede midler:

- Landsbyerne er typisk kendetegnet ved et stærkt sammenhold og et rigt foreningsliv. Men med centraliseringen er rigtig mange offentlige funktioner, lokale tilbud og arbejdspladser flyttet længere væk fra borgerne i landdistrikterne. Derfor har jeg valgt, at midlerne i denne runde skal bringe nærhed tilbage og styrke det gode liv i de små bysamfund, hvor frivillige og ildsjæle holder hjulene i gang, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek i en pressemeddelelse.

Bolig- og Planstyrelsen oplyser, at midlerne i denne runde vil prioriteres til projekter, der:

Søger at fastholde lokale arbejdspladser, lokale fritidstilbud, et lokalt udbud af offentlige funktioner mv. i landsbyer og mindre byer.
Understøtter omstilling og udvikling af landsbyer og mindre bysamfund i landdistrikterne.
I puljens første runde i 2021, der løb fra februar til starten af april, var der afsat 13,5 millioner kroner.

Ansøgninger til Landdistriktspuljens anden runde 2021 skal være Bolig- og Planstyrelsen i hænde inden 30. juni kl. 12.00.

Se ansøgningsskemaer og vejledninger for forsøgsprojekter på Livogland's underside om Landdistriktspuljen.


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 19
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 19
Mariagerfjord og omegn
Hvad er Kristi Himmelfart?
Hvad er Kristi Himmelfart?
Mariagerfjord og omegn
50 vækstpuljemillioner på vej til Norlys' andelshavere
50 vækstpuljemillioner på vej til Norlys' andelshavere
Mariagerfjord og omegn
Nu er der liv i Kulturskolens lokaler igen efter lang nedlukning
Nu er der liv i Kulturskolens lokaler igen efter lang nedlukning
Mariagerfjord og omegn
Ny bispekandidat til det nordjyske!
Ny bispekandidat til det nordjyske!
Mariagerfjord og omegn
Ukrudtsbrænderen er forårets store brandstifter
Ukrudtsbrænderen er forårets store brandstifter
Mariagerfjord og omegn
Nu er der et coronapas for immunitet
Nu er der et coronapas for immunitet
Mariagerfjord og omegn
 Udsigt til tæt trafik i Kristi Himmelfartsferien
Udsigt til tæt trafik i Kristi Himmelfartsferien
Mariagerfjord og omegn
I denne uge inviteres de 55-59-årige
I denne uge inviteres de 55-59-årige
Mariagerfjord og omegn
Mariager Fjord OK til stævne igen efter Coronapause
Mariager Fjord OK til stævne igen efter Coronapause
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev