Annonce
Del på Facebook   Print siden

Alt for få småbørnsforældre børnesikrer hjemmet

Mariagerfjord/Rebild og omegn
Tirsdag 18. juni 2019 kl. 19:00

Alt for få småbørnsforældre børnesikrer hjemmet

Hjemmet er det sted, hvor både børn og forældre skal føle sig sikre og trygge. Desværre viser en ny undersøgelse, at danske småbørnsforældre alt for ofte glemmer at børnesikre hjemmet. Og det er rigtig ærgerligt, for hjemmet er faktisk det sted, hvor børn oftest kommer ud for en ulykke.
.
Af Helle Schiønning

Når børn begynder at vende, rulle og kravle, er hjemmet med ét en hel ny verden, der kan udforskes, pilles ved og smages på. Men små børnefingre kan komme i klemme eller få fat i farlige ting. Ja faktisk lurer der mange farer i hjemmet, som man som forælder ikke altid er lige opmærksom på. Men heldigvis kan man gøre meget for at udgå de værste ulykker. Det kræver blot at man børnesikrer.

Fastgør tunge møbler
Tunge møbler, såsom reoler og skabe, kan forvolde stor skade, hvis de falder ned over et barn. Børn er nysgerrige, og som forælder bør man derfor sørge for, at tunge møbler er hæftet fast til væggene, hvis barnet skulle finde på at klatre i dem.

Men danske småbørnsforældre glemmer desværre alt for ofte at fastgøre tunge møbler til væggen. I en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget på vegne af Børneulykkesfonden, svarer kun hver tredje forælder, at de fastgjorde tunge møbler til væggen, mens deres barn var under 2 år. Og den statistisk ærgrer Børneulykkesfondens generalsekretær, Henriette Madsen:

”Jeg vil gerne påpege, hvor vigtigt det er at fastgøre tunge møbler til væggene, hvis man har små børn i hjemmet. Som førstegangsforælder er man måske ikke altid klar over, hvor nysgerrige de kære små børn er, og hvad de kan finde på. Mit bedste tip til forældre er derfor at bevæge sig rundt i hjemmet på alle fire og være på udkig efter de møbler, et lille barn kan forsøge at klatre eller hive sig op i. På den måde kan man spotte potentielle farer”, siger Henriette Madsen.

Stil skarpt på hjørnerne
Skarpe kanter og genstande er nærmest uundgåelige i et hjem med spiseborde, køkkenborde, sofaborde og hylder over det hele. Det kan dog gøre frygteligt ondt at slå hovedet ind i et skarpt hjørne, og desværre har mange borde i hjemmet en dum højde i forhold til småbørn. Tal fra den føromtalte undersøgelse viser, at kun hver fjerde af de adspurgte forældre montererede hjørnebeskyttere på skarpe kanter og hjørner, mens deres barn var under 2 år.

Pas på den farlige kemi
Også når det kommer til opbevaring de kemikalier, som mange af os bruger i dagligdagen, er der plads til forbedring. Her viser undersøgelsen nemlig, at hver tredje forælder ikke placerede kemikalier uden for børns rækkevidde, mens deres barn var under 2 år. Hvis et barn sluger kemikalier, kan det dog få alvorlige konsekvenser.

Det skete for Ludvig, da han som 4-årig tog to slurke af en flaske afløbsrens. De to slurke var nok til at lave alvorlige ætseskader på spiserør og mavesæk. Ulykken ændrede alt for Ludvig og hans familie, og Ludvigs mor, Anita, opfordrer derfor alle småbørnsforældre til at være ekstra opmærksomme på kemikalierne i hjemmet:

’’Det kom bag på os, hvor farligt afløbsrens faktisk er. Men et øjebliks opmærksomhed kan ændre ens liv for altid. Jeg ønsker ikke, at nogen anden familie skal opleve det, som vi oplevede, og jeg vil derfor gerne opfordre alle småbørnsforældre til at gemme kemikalierne langt væk fra børnenes rækkevidde”, fortæller Ludvigs mor, Anita.

I dag har Ludvig det heldigvis godt, og han fungerer på lige fod med alle andre børn på hans alder.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev