Annonce
Del på Facebook   Print siden

Als-Øster Hurup Kirkekor i 30 år

Hadsund og omegn
Mandag 16. september 2019 kl. 08:00

Als-Øster Hurup Kirkekor i 30 år
Foto: Troels Kold


Den 14. september 1989 blev første spadestik taget til det, der skulle vise sig at blive et sejt og levedygtigt kor: Als-Øster Hurup Kirkekor...
.
Af Klaus Hansen

Elisabeth Svenstrup fra Bælum var den første korleder, og da menighedshuset i Als endnu ikke var færdigbygget, foregik korprøverne, med 21 kormedlemmer, de første måneder i dagligstuen hos præsteparret Gunda og Bendt Johansen.

Da byggeriet var færdigt i december samme år, rykkede koret ind - og har lige siden haft menighedshuset som ugentlig ”arbejdsplads”.

Thilde Madsen fra Visborg overtog lederskabet i august 1991, og da hun allerede i december flyttede til Randers, blev hun afløst af organist Gunda Johansen som korleder. Koret voksede støt og indgik i et antal kirkelige handlinger gennem kirkeåret (påske, høst, udendørs andagter i Fruerlundparken m.m.). Sideløbende med det opbyggede koret en tradition for forårs- og julekoncerter i begge kirker.

Da Gunda gik på pension i august 2008, overtog hendes afløser som organist, Troels Kold, rollen som korleder, og lige siden har han stået i spidsen for koret. Gennem årene er koret vokset til 40 medlemmer (plus/minus) og har under sognepræst Iben Brejner Højgaard udvidet de kirkelige opgaver med bl.a. Alle Helgen og Kyndelmisse, lige som koret synger ved mange forskellige lejligheder og steder uden for kirkernes rum.

Havnen i Øster Hurup er den perfekte tumleplads for koret om sommeren, hvor dets ugentlige fælles aftensange i juli samler flere hundrede deltagere i al slags vejr. Også korets årlige havnekoncert er altid velbesøgt, og det er også fast deltager i det store, årlige fælles Øster Hurup-arrangement ”Musik på Havnen”.

Om vinteren har koret, i samarbejde med Dagli’Brugsen og Event Øster Hurup, fået opbygget en ny årlig tradition med en nytårskoncert i Multihuset, hvor valsemusik for kor og klavertrio blandes med fyrig cancan. Som det eneste af korets aktiviteter tages der her entré.

Korets 30 års jubilæum markeres ikke på datoen, men 30. oktober sætter koret et projekt i søen i Als Hallen, som det håber også vil blive en tradition: I samarbejde med Als Sport og Event holdes der i forbindelse med ”Spil Dansk Ugen” en kombineret ”Alsang, Halsang, Samsang og Korsang”, hvor koret på skift med publikum vil synge sig igennem den danske sangskat. Kombinationen af korets gennemarbejdede klang og fællessangen med publikum er altid en del af korets koncerter, og vil denne aften blive rendyrket, så rollerne bliver jævnbyrdige. Begrebet ”Alsang” vil denne aften blive lig med ”Alssang”, og adgangen er gratis.

Koret giver også jævnligt koncerter i kirker rundt omkring i Himmerland, og for nogle år siden rejste det til Krakow, hvor det sang i to af byens største kirker - bl. medvirkede det i Mozarts Requiem i den kæmpe store domkirke.

Det er således et 30 år ungt kor, der har appetit på korlivet og ser frem til masser af fremtidige møder med menighed, publikum, folk og fæ alle steder og på alle tidspunkter!

Nye medlemmer optages gerne. Interesserede kan kontakte korlederen (se adresse og nummer på www.alskirke.dk), hvis man har lyst til at synge ”stor musik i små sogne”, som er korets motto.

Kirkekoret anno 2018


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hadsund og omegn
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund og omegn
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hadsund og omegn
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Hadsund og omegn
Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev