Del på Facebook   Print siden

AHR D´ER – Rappens historie ifølge Peyk

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 13. oktober 2020 kl. 13:30

AHR D´ER – Rappens historie ifølge Peyk
rapmusikkens Godfathers, Nikolaj Peyk


Af Klaus Hansen

Gi' den op for en af rapmusikkens Godfathers, Nikolaj Peyk, når han besøger Mariagerfjord Bibliotekerne, og giver os historien om dansk raps tilblivelse og stiller skarpt på hip-hoppens stærkeste rimsmede.

Mariagerfjord Bibliotekerne og Kultur og Fritid, Mariagerfjord Kommune slår dørene op og lader hip hop-pioneren, Nikolaj Peyk, guide os igennem dansk raps historie og præsentere genrens allerstørste sangskrivere, beats og historier. Han ved om nogen, hvordan rappen kom til Danmark, væltede ind på hitlisterne og gav danskerne hang til beats, rim, håndtegn og løstsiddende joggingtøj.

Som sangskriver og producer bag hip hop-sensationerne, MC Ejnar og Østkyst Hustlers, var han med til at starte en helt ny æra i dansk musikhistorie og gøre rapmusikken til 'den nye stil'. Men hvordan opstod hip hoppen? Hvem skrev de svedigste rim? Og hvornår blev det lige cool at rappe på dansk?

Nikolaj Peyk deler ud af sine egne historier og viden om rapmusikken på Hobro Bibliotek onsdag d. 28. oktober kl. 19 - fra rappen fængede en flok unge i 80'erne, der breakede, scratchede og rappede sig til danskernes opmærksomhed, til nu hvor rap er et uomgængeligt fænomen, der for længst er blevet en respekteret kunstform.

Billetter koster 50 kr. og kan købes via www.himmerlandsbilletten.dk.

Foredraget er en del af SPIL DANSK der fejrer dansk musik over hele landet i en hel uge. SPIL DANSK løber i år af stablen for 20. gang og 28 kommuner fra øst til vest fejrer den danske musik med et væld af små musikarrangementer. Festivalen har gennem årene fundet sin egen form med mange forskellige måder og steder at præsentere musikken på, og det betyder at tidens coronarestriktioner heldigvis ikke er nogen hindring for festivalen, for som formand for SPIL DANSK Jørgen Thorup siger "Musikken overgiver sig aldrig!'

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Hærværk, højt musik og scooterræs udfordrer i Hobro, Arden og Hadsund
Hærværk, højt musik og scooterræs udfordrer i Hobro, Arden og Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Clever vil opsætte omkring 1000 offentlige ladepunkter til elbiler i Region Nordjylland inden udgangen af 2025
Clever vil opsætte omkring 1000 offentlige ladepunkter til elbiler i Region Nordjylland inden udgangen af 2025
Mariagerfjord og omegn
Danmark Spiser Sammen – virtuelt– i uge 45
Danmark Spiser Sammen – virtuelt– i uge 45
Mariagerfjord og omegn
Den økonomiske hjælp til idrætten er livsvigtig
Den økonomiske hjælp til idrætten er livsvigtig
Mariagerfjord og omegn
Bygge- og anlægsvirksomhederne i Nordjylland får ny formand
Bygge- og anlægsvirksomhederne i Nordjylland får ny formand
Mariagerfjord og omegn
Derfor sniger vi mobilen med på toilettet
Derfor sniger vi mobilen med på toilettet
Mariagerfjord og omegn
Førsteplads til Mariager Fjord OK
Førsteplads til Mariager Fjord OK
Mariagerfjord og omegn
Så skal cykelstien i Ø Hurup bare asfalteres
Så skal cykelstien i Ø Hurup bare asfalteres
Mariagerfjord og omegn
Ny trappe og sauna til vinterbadere
Ny trappe og sauna til vinterbadere
Mariagerfjord og omegn
Nederlag til Esbjerg fB på DS Arena
Nederlag til Esbjerg fB på DS Arena
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev