Annonce
Del på Facebook   Print siden

Affaldsindsamlingen udsat til efteråret – men vi samler allerede nu

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 9. april 2020 kl. 16:00

Affaldsindsamlingen udsat til efteråret – men vi samler allerede nu
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling er flyttet fra søndag d. 26. april til lørdag d. 19. september pga. corona-situationen. Men selvom den store fællesindsamling må vente, kan man sagtens samle ind allerede nu, så længe man gør det hver for sig.

Sådan lyder opfordringen fra foreningen, der har tilføjet et nyt element til indsamlingen.

For mange danskere er den årlige affaldsindsamling et fast forårsritual. Her mødes folk til indsamlinger over hele Danmark for at befri deres lokale natur for affald, så den er pæn og klar til både forår og sommer. I 2019 var der over 1.000 indsamlinger spredt ud over hele landet.

I 2020 skiftes forår imidlertid ud med efterår, da Danmarks Naturfredningsforening pga. corona-situationen har udsat Affaldsindsamlingen til den 19. september.

Denne dag er ikke tilfældig, for her samler hele verden nemlig affald i anledning af World Cleanup Day – en begivenhed, der altså nu også får støtte fra den 14 år gamle danske affaldsindsamling.

– Affaldsindsamlingen er for mange en sand forårsbebuder, og vi er selvfølgelig ærgerlige over, at det ikke bliver sådan i år. Men når det så er sagt, så er vi rigtig glade for at kunne yde et bidrag til den internationale indsamling i september, siger Anders Vogel, der er projektleder på Affaldsindsamlingen.

Spontane indsamlinger bliver officiel del af Affaldsindsamlingen

Affaldsindsamlingen forløber normalt sådan, at frivillige kan møde op til en indsamling på den officielle indsamlingsdag. Det kan man også i år, men altså først til efteråret.

Det er dog lidt for længe at vente for de mange ivrige indsamlere, der gerne vil ud i det gode forårsvejr med handske og sæk. Derfor er der nu åbnet for, at alle, der samler affald på egen hånd, allerede nu kan registrere deres affald hos Danmarks Naturfredningsforening – og herved blive en del af det officielle resultat for Affaldsindsamlingen 2020.

Registreringen er åben året ud, og kan findes på affaldsindsamlingen.dkaffaldsindsamlingen.dk. Her kan man registrere, hvor meget affald man har samlet – herunder antal stykker plastik og dåser m/u pant.

Danmarks Naturfredningsforening har i samme forbindelse oprettet Facebook-gruppen "Danmark samler affald", hvor man kan følge med i årets Affaldsindsamling, og hvor de mange indsamlere kan dele deres oplevelser med hinanden

Skolerne og dagtilbud samler ind, når de er tilbage

Sidste år var 146.000 børn og unge fra skoler og dagtilbud tilmeldt Affaldsindsamlingen. Normalt samler de mange lærere, pædagoger og børn affald i løbet af ugen op til den store søndagsindsamling.

I år skulle de altså have været i marken i hverdagene op til søndag den 26. april, men pga. af usikkerhed om genåbningen, opfordrer Danmarks Naturfredningsforening blot til, at de tilmeldte skoler og dagtilbud samler ind, når de er tilbage, og når det passer dem bedst.





© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Søndagens strømpris
Søndagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev