Annonce
Del på Facebook   Print siden

Årets isvinter har givet mange faldskader

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 24. februar 2021 kl. 08:50

Årets isvinter har givet mange faldskader
Forsikringsselskabet Topdanmark har i år allerede modtaget over 1.000 anmeldelser om fald- og snubleskader


Af Klaus Hansen

Årets isvinter har givet mange faldskader

Den kolde vinter med masser af sne og is har givet markant flere faldskader end normalt. Særligt da vintervejret for alvor ramte Danmark i februar, er mange kommet galt af sted, viser nye tal fra forsikringsselskabet Topdanmark.

De store mængder sne og is, der har ramt Danmark her i starten af 2021, har betydet en kraftig stigning i antallet af faldskader. Forsikringsselskabet Topdanmark har i år allerede modtaget over 1.000 anmeldelser om fald- og snubleskader, hvilket er 30 pct. højere end samme periode sidste år.

"Vintervejr med sne og isglatte fortove giver langt større risiko for at falde og komme til skade. Især i februar, da landet blev ramt af både hård frost og store mængder sne, har der været markant flere faldskader end normalt, " siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.

I uge 6 og uge 7 viser tallene for 2021 en stigning i fald- og snubleskaderne på over 40 pct. sammenlignet med de samme uger sidste år.

Ikke alle faldskader skyldes sne eller is, men der er ifølge Rasmus Ruby-Johansen ingen tvivl om, at vintervejret er forklaringen på den store stigning.

"Vi havde en meget mild vinter sidste år, hvor der ikke var frostvejr i årets første måneder. Det har været lige omvendt i år med en længere frostperiode og store mængder sne i februar. Vi kan se en klar sammenhæng mellem antallet af faldskader og det hårde vintervejr, siger Rasmus Ruby-Johansen.

Stort fald i skiskader
Mens mange er faldet i vintervejret, ser det helt anderledes med antallet af danskere, som er kommet galt afsted på ski.

Januar og februar er normalt højsæson for skiferier, men på grund af corona-rejserestriktionerne har langt de fleste aflyst skiferien i år. Det kan tydeligt ses i tallene for skiskader, der i januar og februar 2021 er 80 pct. lavere end samme periode sidste år.

"De mange aflyste skiferier betyder naturligvis, at vi stort set ikke ser nogen skiskader i øjeblikket. Heller ikke selvom flere har vovet sig ud på ski i Danmark i år. Det er trods alt begrænset, hvor slemt man kan komme til skade på ski, når bjergene i Danmark ikke er større", siger Rasmus Ruby-Johansen.

Forsikringsdækning
Hvis du har en ulykkesforsikring og er kommet alvorligt til skade i vintervejret, bør du anmelde skaden til dit forsikringsselskab. Ulykkesforsikringen kan i de fleste tilfælde bl.a. give en erstatning, hvis du får et varigt mén.

Er du faldet på et glat fortov, som ikke har været ryddet for sne, er den pågældende husejer ansvarlig, da man har pligt til at skovle og rydde sit fortov. Hvis husejeren har en ansvarsforsikring, er der mulighed for at den kan dække, hvis du er kommet alvorligt til skade.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev