Annonce
Del på Facebook   Print siden

Årets Bil i Danmark er sikkerheden selv

Biler og Fritid
Søndag 10. december 2023 kl. 09:00

Årets Bil i Danmark er sikkerheden selv
Den nye BMW i5 blev en suveræn vinder af Årets bil i Danmark 2024. Sikkerheden er også i orden. Der er fem store Euro NCAP-stjerner til BMW i5/5-serie. (Foto: FDM/Euro NCAP)


Biler og Fritid: Palle Sund

Sikkerheden er tårnhøj blandt næsten alle finalisterne til Årets Bil i Danmark 2024. Kun en enkelt bil snubler i ny Euro NCAP-test.

Juletravlheden har meldt sig hos Euro NCAP, der lukker året med en test, som tæller hele 11 biler. Af dem er flere interessante for danske bilkøbere. Hele fem af bilerne var nemlig med i finalen om at blive Årets Bil i Danmark 2024.

Det gælder blandt andet Kia EV9, Xpeng G9, VW ID.7 og BMW i5/5-serie, som løb med kåringen i den elektriske udgave. Alle fire biler kører uden problemer de maksimale fem stjerner i hus og kan bryste sig af en meget høj sikkerhed.

”Der er ikke rigtig nogen fingre at sætte på hverken de fire finalister eller de fleste af testens andre biler. BMW i5 blev en suveræn vinder af Årets Bil i Danmark 2024, og sikkerhedsmæssigt lever den op til titlen. Også over for bløde og hårde medtrafikanter, som de avancerede sikkerhedssystemer sikrer. Skal man ellers fremhæve en af testens biler, er det VW ID.7, der samlet scorer noget af det bedste i en Euro NCAP-test nogensinde. Det gælder især bilens kollisionssikkerhed – både for de store og små passagerer,” siger FDMs repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen.

Det er dog ikke alle finalister fra Årets Bil i Danmark, som klarer testen til de maksimale fem stjerner. Hyundai Kona, som også er i testpuljen, må ’nøjes’ med fire stjerner.

”Fire Euro NCAP-stjerner er ikke noget dårligt resultat og afspejler stadig, at der er tale om en sikker bil. Når der alligevel er grund til at være skuffet over Hyundai Kona, er det, fordi Hyundai tidligere har vist, at de kan gøre det meget bedre,” siger Søren W. Rasmussen og uddyber:

”Hyundai Kona er tænkt som en økonomisk familiebil, men prisen må ikke betyde, at man går på kompromis med sikkerheden. Bilens kollisionssikkerhed er tilfredsstillende, men sikkerheden for de bløde medtrafikanter er under niveau, og det gælder også bilens sikkerhedssystemer. Det er ærgerligt, at Hyundai ikke har gjort sig mere umage og valgt sikkerhedsudstyr fra øverste hylde, når de nu har det.”

Også Honda ZR-V og den vietnamesiske Vinfast VF8 lander på fire stjerner. Ingen af de to biler findes dog på det danske marked.

Testens biler:
1. BMW i5/5-serie - 5 Euro NCAP-stjerner
2. BYD Seal-U - 5 Euro NCAP-stjerner
3. BYD Tang - 5 Euro NCAP-stjerner
4. Honda ZR-V - 4 Euro NCAP-stjerner
5. Hyundai Kona - 4 Euro NCAP-stjerner
6. Kia EV9 - 5 Euro NCAP-stjerner
7. Mercedes-EQ EQE SUV - 5 Euro NCAP-stjerner
8. Smart #3 - 5 Euro NCAP-stjerner
9. Vinfast VF8 - 4 Euro NCAP-stjerner
10. VW ID.7 - 5 Euro NCAP-stjerner
11. Xpeng G9 - 5 Euro NCAP-stjerner
Kilde: fdm.dk

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

Pumaen er sluppet løs
Pumaen er sluppet løs
Biler og Fritid
Nogle bilister lærer det desværre aldrig
Nogle bilister lærer det desværre aldrig
Biler og Fritid
Kia har udviklet en integreret snekæde-teknologi
Kia har udviklet en integreret snekæde-teknologi
Biler og Fritid
Den ikoniske Toyota GR Supra
Den ikoniske Toyota GR Supra
Biler og Fritid
Lidt for optimistisk
Lidt for optimistisk
Biler og Fritid
Nissan ARIYA stor elbil - med masser af udstyr
Nissan ARIYA stor elbil - med masser af udstyr
Biler og Fritid
FDM slår 50 år gammel medlemsrekord
FDM slår 50 år gammel medlemsrekord
Biler og Fritid
Den nye Porsche Taycan gennemgår benhårdt testprogram
Den nye Porsche Taycan gennemgår benhårdt testprogram
Biler og Fritid
Bilsalget bremsede op i januar - dog med god grund
Bilsalget bremsede op i januar - dog med god grund
Biler og Fritid
VTI i Sverige fraråder helårsdæk
VTI i Sverige fraråder helårsdæk
Biler og Fritid
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev