Annonce
Del på Facebook   Print siden

Aalborg Lufthavn med lav aktivitet

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 2. april 2020 kl. 13:30

Aalborg Lufthavn med lav aktivitet
Arkiv billede


Aalborg Lufthavn med lav aktivitet
Lufthavnsdirektør Søren Svendsen. Foto: Aalborg Lufthavn
Af Carina Kondrup

Flyselskaberne har aflyst størstedelen af deres flyvninger til og fra Aalborg Lufthavn i den globale kamp mod COVID-19/Coronavirus. Som følge heraf ses en markant tilbagegang i marts 2020 i forhold til samme måned sidste år i Aalborg Lufthavn.

I begyndelsen af marts tikkede det ind med de første aflysninger af fly ud af Aalborg Lufthavn. Da Udenrigsministeriet senere i marts, nærmere bestemt den 13., gik ud og frarådede alle ikke-nødvendige rejser til hele verden til og med den 13. april, accelererede aflysningerne. Samlet set kommer marts 2020 derfor ud med en forventet tilbagegang på 66,7 procent i forhold til marts 2019.

Tilbagegang over hele linjen

I marts 2020 var der en tilbagegang på 64,2 procent i antallet af charterpassagerer til og fra Aalborg Lufthavn – med 5.080 charterpassagerer i år mod 14.207 i marts 2019.

Indenrigstrafikken går tilbage med 66,3 procent, således rejste 23.976 passagerer til og fra København i marts 2020 mod 71.192 passagerer i 2019. Endelig går det også tilbage i udenrigstrafikken, idet 11.489 passagerer benyttede udenrigsruterne i marts 2020 mod 36.536 i 2019 – svarende til en tilbagegang på 68,6 procent.

- Vi er én blandt de fire danske lufthavne, der er i drift, men kører på lavt blus med 1-3 daglige afgange til København med SAS alt afhængig af hvilken ugedag, vi ser på. Vi har sendt 85 procent svarende til cirka 250 medarbejdere hjem på trepartsaftalen, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Reparation af flystandpladser og ombygning i Dutyfree

Mens der kun er ganske få passagerer gennem lufthavnen i disse dage, er aktivitetsniveauet omkring vedligeholdelse af lufthavnes faciliteter skruet op.

- Vi udfører i øjeblikket reparation og vedligeholdelse af flystandpladserne til de store kommercielle fly og etablerer nye flystandpladser til mindre privatejede fly. Samtidig udbygger vi vores Dutyfree-område med flere kvadratmeter. Endelig udvider vi med yderligere 10 nye ladestandere til el-biler på vores parkeringsområde, da vi ser en øget efterspørgsel på det område blandt vores rejsende, slutter Søren Svendsen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Nordjyske gymnasier er igen i år et populært valg - se tallene for Mariagerfjord
Nordjyske gymnasier er igen i år et populært valg - se tallene for Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Cyklistforbundet og regionerne vil have flere unge op på cyklen
Cyklistforbundet og regionerne vil have flere unge op på cyklen
Mariagerfjord og omegn
Tirsdagens strømpris
Tirsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nyuddannede social- og sundhedshjælpere
Nyuddannede social- og sundhedshjælpere
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord får 37 nye hjertestartere
Mariagerfjord får 37 nye hjertestartere
Mariagerfjord og omegn
Frivilligcenteret, en bastion for frivillighed i Mariagerfjord
Frivilligcenteret, en bastion for frivillighed i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Smag på litteraturen med Mariagerfjord Bibliotekerne
Smag på litteraturen med Mariagerfjord Bibliotekerne
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjords unge udvikler kreative sommerevents, skoleblad og meget andet
Mariagerfjords unge udvikler kreative sommerevents, skoleblad og meget andet
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Bibliotekerne inviterer til tegneworkshop med en af Danmarks bedste børnebogsforfattere
Mariagerfjord Bibliotekerne inviterer til tegneworkshop med en af Danmarks bedste børnebogsforfattere
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Idrætsskole deltog i Onsild Idrætsforenings årlige gymnastikopvisning
Mariagerfjord Idrætsskole deltog i Onsild Idrætsforenings årlige gymnastikopvisning
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev