Del på Facebook   Print siden

Aage Vestergaard Larsen dyster om at vinde Plastprisen 2021

Mariager og omegn
Torsdag 29. april 2021 kl. 12:00

Aage Vestergaard Larsen dyster om at vinde Plastprisen 2021
Aage Vestergaard Larsen dyster sammen med 4 andre kandidater om at vinde plastprisen 2021


Af Carina Kondrup

Aage Vestergaard Larsen dyster om at vinde Plastprisen 2021

De fem nominerede kandidater til Plastprisen 2021 er CirkulærPlay, Idé-Pro Skive A/S, Plast Team A/S, Stig Nielsen (Genplast) og Aage Vestergaard Larsen A/S.

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Brancheforeningen har i år modtaget en lang række kvalificerede bud på potentielle prismodtagere, hvorefter en ekstern jury bestående Pernille Weiss (K), Medlem af Europa-Parlamentet, Simon Freiesleben, Redaktør for WasteTech og Hans Nørgaard Hansen, Head of Department Mechanical Engineering DTU har skåret feltet ned til fem nominerede

Adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup, udtaler:

- Jeg er enormt imponeret af det skarpe felt af nominerede, der er kandidater til at vinde Plastprisen 2021. Vi har i branchen utroligt meget fokus på eksempelvis øget genanvendelse og innovation, hvilket også kendetegner dette års nominerede.

Thomas Drustrup fortsætter:

- En af vores vigtigste opgaver som brancheforening er at fremme den grønne omstilling og at skabe et mere nuanceret syn på plast. Det gør vi blandt andet ved at fortælle om konkrete succeshistorier fra virkeligheden i forbindelse med uddelingen af Plastprisen.

Det er nu op til Plastindustriens medlemmer at afgøre, hvem af de nominerede, der skal løbe med æren, en statuette og en check på 50.000 kroner, når vinderen af Plastprisen 2021 afsløres den 20. maj på Plastdagen 2021.

De fem nominerede:

CirkulærPlay, Randers
CirkulærPlay er nomineret til Plastprisen, da det er et unikt genanvendelsesprojekt med mange involverede aktører, som i praksis viser, hvordan eksempelvis plastaffald fra hospitaler kan få nyt liv i form af komponenter til legepladser.

Idé-Pro A/S, Skive
Idé-Pro A/S er nomineret til Plastprisen for virksomhedens beslutsomme udvikling og produktion af CE-mærkede ansigtsvisirer, da der opstod akut mangel på værnemidler – særligt i sundhedsvæsenet - i foråret 2020, hvor coronavirussen ramte Danmark.

Plast Team A/S, Nærum
Plast Team A/S er nomineret for virksomhedens arbejde for at forebygge madspild gennem udviklingen af en app til forbrugerne i samarbejde med Selina Juul (Stop Spild Af Mad). Derudover er Plast Team A/S meget optaget af at designe plastprodukter med henblik på genbrug og genanvendelse.

Stig Nielsen (ejer af Genplast), Farsø
Stig Nielsen er nomineret til Plastprisen for sit mangeårige arbejde med at fremme genanvendelse af plast i Danmark gennem opbygningen af virksomheden Genplast A/S i Farsø. Han og virksomheden er involveret i en lang række udviklingsprojekter, hvor der bl.a. er fokus på genanvendelse af blød husholdningsplast.

Aage Vestergaard Larsen A/S, Mariager
Aage Vestergaard Larsen A/S er nomineret til Plastprisen for de seneste års arbejde med at knække koden i forhold til øget genanvendelse af husholdningsplast i Danmark, hvilket de er lykkedes med. Virksomheden foretager løbende investeringer i nye produktionslinjer/metoder og er kendt for at være gode til hele tiden at drive den grønne omstilling frem.

Info om Plastprisen 2021:

- Plastprisen kan enten gives til en person, en institution, et produkt eller en virksomhed.

- Plastindustriens medlemmer stemmer på deres respektive favorit blandt de fem nominerede – afstemningen starter primo maj.

- Vinderen bliver afsløret den 20. maj til Plastdagen

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Indbrud i værksted på Daniavej
Indbrud i værksted på Daniavej
Mariager og omegn
Mariager Tennisklub 100 år
Mariager Tennisklub 100 år
Mariager og omegn
Spritbilister standset i Arden og Mariager
Spritbilister standset i Arden og Mariager
Mariager og omegn
Hvidstengruppen - De Efterladte er kvindernes historie
Hvidstengruppen - De Efterladte er kvindernes historie
Mariager og omegn
'Liv' hos Galleri Vognporten
'Liv' hos Galleri Vognporten
Mariager og omegn
Broen Mariagerfjord: Kan vi så få gang i hjulene igen!
Broen Mariagerfjord: Kan vi så få gang i hjulene igen!
Mariager og omegn
Mariagerfjord idrætshaller i tæt opgør
Mariagerfjord idrætshaller i tæt opgør
Mariager og omegn
Vil du være med til at sætte gang i Mariagerfjord?
Vil du være med til at sætte gang i Mariagerfjord?
Mariager og omegn
Aage Vestergaard Larsen dyster om at vinde Plastprisen 2021
Aage Vestergaard Larsen dyster om at vinde Plastprisen 2021
Mariager og omegn
Jens-Henrik Kirk bliver ny leder på Blå Kors-hjemmet i Hobro
Jens-Henrik Kirk bliver ny leder på Blå Kors-hjemmet i Hobro
Mariager og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev