Annonce
Del på Facebook   Print siden

Åbent brev | Kære Lars Clement og Mogens Jespersen

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 11. december 2018 kl. 17:00

Åbent brev | Kære Lars Clement og Mogens Jespersen
Arkivbillede


I Mariagerfjord kommune har vi kunne bryste os af at have et godt samarbejde mellem tillidsvalgte og ledelse...
.
Af Bente Linnemann Nielsen og Peter Christensen på vegne af pædagogisk sektor i FOA Mariagerfjord

Åbenhed, konstruktiv kritik, dialog, ideer og visioner har været noget man samarbejdet om, for at finde de bedste løsninger til gavn for medarbejder, ledelse og Mariagerfjord kommune.

Noget vi er stolte af at være en del af. Men efter det kom frem at tillidsvalgte er varslet fyret, ja så har I valgt en vej for det fremtidige samarbejde, som kan ende med at være et samarbejde fyldt med mistillid og bekymring fra tillidsvalgtes side, når man åbenbart, fra jeres side har valgt at se stort på et solidt tillidsmandssystem, som man har arbejdet ud fra i mange år, og som har fremmet samarbejde og tillid mellem tillidsvalgte og ledelsen.

Er dette jeres nye ide til at fremme samarbejdet og arbejdsmiljøet på kommunens arbejdspladser på?

Skal det nu være ”ledelsen bedst vide”, frem for den store vidensbank tillidsvalgte udgør for samarbejder og arbejdsmiljøet, og som en ledelse aldrig ville kunne frembringe alene. Er det nu blevet et kapitel der er slut for Mariagerfjord kommune?

Medarbejder og leder skaber ledelse gennem tillid og samarbejde, det gør at medarbejder tager et ansvar for at løse problemerne, også i de svære tider, hvor kreativitet og gode ideer til at gøre kommunens arbejdspladser bedre og levere en god service, er i højsædet, trods trænge tider, og hvor unge mennesker kan se en fremtid som medarbejder.

Mon det fremmer de kompetente mennesker som kommunen har så hårdt brug for, til at blive en del af medarbejderstaben, med et tillidssystem, man åbenbart fra jeres side ser som ligegyldigt og noget I bare fjerner, når det lige passer ind i jeres system? Hurra for samarbejde og tillid, eller desværre mangel på den, i disse trange tider.

Lars og Mogens husk på, at tillidsvalgte på arbejdspladsen kvalificerer drøftelser og beslutninger, der har konsekvenser for medarbejderne og borgere i kommunen, fordi de forventes at være kritisk konstruktive i deres samarbejde med ledelsen. Offentlige ansatte har en udvidet ytringsfrihed, det står sort på hvidt i den vejledning om offentlige ansattes ytringsfrihed, som daværende justitsminister Søren Pind underskrev i oktober 2016, og som I har gjort til skamme.

Er det, dét Mariagerfjord Kommune skal være kendt for i fremtiden?

Vi kommer også gerne til en kop kaffe sammen med Annette Press, sammen med SOSU bestyrelsen som Annette Press er formand for, da de har sendt det åbne brev til Jer.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev