Annonce
Del på Facebook   Print siden

Samarbejde med venskabsbyer stoppes

Mariagerfjord Mariagerfjord og omegn
Lørdag 8. februar 2014 kl. 12:13

Samarbejde med venskabsbyer stoppes

.
Uddrag af referat fra møde i Økonomiudvalg 5. februar:

Resume
Her ved indgangen til en ny byrådsperiode, er det nærliggende at gøre en status over det igangværende venskabsbysamarbejde og vurdere, hvordan dette samarbejde ønskes fremover.

Det er her et spørgsmål om, og i givet fald i hvilken udstrækning venskabsbysamarbejdets politiske dimension skal fastholdes og udvikles som en generel ramme for samarbejde mellem kommuner, eller om kommunens internationale relationer i større omfang og måske udelukkende skal tage en mere kulturel og studiemæssige retning bestemt efter forskellige målrettede aktiviteter.
Sagsfremstilling
I tre af de fire kommuner, som har dannet grundlaget for den nye kommune, har der været årtiers traditioner for venskabsbysamarbejde.

Dette venskabsbysamarbejde er blevet skabt gennem et samarbejde på det politiske plan, men har i de fleste situationer udviklet sig i retning af relationer mellem kommunens administrationer og institutioner samt i en række tilfælde også inddraget de mere frivilligt baserede foreninger og kommunernes erhvervsliv. Det politiske venskabsbysamarbejde har på den måde fungeret som afsæt for et bredere og dybere samarbejde på relevante områder.

En række af disse venskabsbyrelationer i de gamle kommuner ophørte af forskellige grunde i forbindelse med overgangen til Mariagerfjord Kommune. Ved indgangen til en ny byrådsperiode er der nu venskabsbysamarbejde med tre nordiske kommuner (Lier, Falkøbing og Kokemaki), den ungarske kommune Babolna og den polske Boleslawiec. De konkrete relationer er beskrevet i bilag.

I forlængelse af det formelt baserede venskabsbysamarbejde er der ligeledes fortsat en række mere kulturelt baserede relationer, f.eks. i forhold til Ungdomsskolen. Disse relationer er ligeledes beskrevet i bilag. Der er også andre relationer bevaret i forhold til tidligere venskabskommuner, som også har afsæt tilbage i de gamle kommuner.

Ud over venskabsbysamarbejdet med tilknyttede mere kulturelt baserede relationer har Mariagerfjord Kommune også andre internationale relationer. Det kan være samarbejde på fagområder, eller det kan være deltagelse i chefforeningernes løbende arrangementer i udlandet. De politiske udvalg har ligeledes været på enkelte studieture i den nuværende kommunes levetid. Disse internationale aktiviteter forventes at fortsætte uanset den fremtidige politiske deltagelse i et mere formelt præget venskabsbysamarbejde.

I overvejelserne om politisk deltagelse fremover er der også mulighed for at overveje at henlægge aktiviteterne i regi af Udvalget for Kultur og Fritid.

Indstilling
Det fremtidige venskabsbysamarbejde ønskes drøftet.

Beslutning
Godkendt, at venskabsbysamarbejde på det politiske og administrative niveau stoppes.

Internationale relationer iøvrigt fortsættes og udbygges mere målrettet på relevante områder.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev