Del på Facebook   Print siden

Danmark i spidsen for generel stigning i det skandinaviske bilsalg

Biler og Fritid
Mandag 20. maj 2024 kl. 16:00

Danmark i spidsen for generel stigning i det skandinaviske bilsalg
Bilsalget i Skandinavien april 2024. Illustration Bilstatistik.dk


Biler og Fritid: Palle Sund

April bød på vækst i bilsalget i både Danmark, Norge og Sverige, men væksten var mest markant i Danmark, som også oplevede en betydelig stigning i andelen af elbiler sammenlignet med nabolandene.

I april 2024 var der generelt fremgang i bilsalget i Skandinavien sammenlignet med april 2023. Danmark fik 15.323 personbiler i april, svarende til en stigning på 27,1 procent, hvilket var den største blandt de tre lande. Norge oplevede også en markant stigning i personbilsalget på 25,2 procent, hvorimod Sverige oplevede en mindre fremgang på 4 procent sammenlignet med april sidste år.

"Det skandinaviske bilsalg var i april måned generelt præget af vækst, dog ikke i lige stort omfang i alle tre lande. Vi glæder os naturligvis over, at bilsalget i Danmark har kørt i så høj fart i april," siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Elbilernes andel af bilsalget var også i april største i Norge med en andel på 89,9 procent. Men sammenlignet med april sidste år har Danmark haft den største fremgang i andelen af elbiler af de skandinaviske lande. I april 2023 udgjorde de eldrevne biler 28,7 procent af bilsalget, mens andelen i april 2024 var steget til 42,9 procent svarende en stigning på 14,2 procentpoint. I Norge var der også en lille stigning i elandelen, mens Sverige oplevede et fald sammenlignet med april 2023.

"Bilsalget fra april i Skandinavien tydeliggør, at de politiske tiltag har stor betydning for, hvor mange elbiler der kommer ud på vejene i de enkelte lande. Hvis elbilsalget fortsat skal vokse i Danmark måned for måned, er det vigtigt, at afgifterne holdes i ro," siger Mads Rørvig, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.
Kilde: De Danske Bilimportører

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

Så kom årets biler 2024
Så kom årets biler 2024
Biler og Fritid
Test afslører livsfarlig autostol
Test afslører livsfarlig autostol
Biler og Fritid
Åbent hus ved MTH-Biler Toyota Hadsund
Åbent hus ved MTH-Biler Toyota Hadsund
Biler og Fritid
Audi RS 4 Avant i 25 års jubilæumsudgave
Audi RS 4 Avant i 25 års jubilæumsudgave
Biler og Fritid
Toyota RAV4 fylder 30 år og er stadig meget populær
Toyota RAV4 fylder 30 år og er stadig meget populær
Biler og Fritid
Toyota åbner for salget af ny GR Yaris
Toyota åbner for salget af ny GR Yaris
Biler og Fritid
Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler
Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler
Biler og Fritid
Danmark i spidsen for generel stigning i det skandinaviske bilsalg
Danmark i spidsen for generel stigning i det skandinaviske bilsalg
Biler og Fritid
Porsche Danmark støtter Sportscar Event med Børnenes Bil
Porsche Danmark støtter Sportscar Event med Børnenes Bil
Biler og Fritid
Toyota sætter power og pris på ny Yaris Cross
Toyota sætter power og pris på ny Yaris Cross
Biler og Fritid
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev