Del på Facebook   Print siden

Kun en tåbelig mand frygter ikke haven

Danmarkidag
Fredag 19. april 2024 kl. 17:00

Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Især den mandlige del af befolkningen skal tænke sig om, når motorsaven og hækklipperen tændes, advarer det medlemsejede GF Forsikring (Arkivfoto: GF Forsikring)


De danske mænd er overrepræsenterede i ulykkesstatistikken for havearbejde, og det er der en god forklaring på, lyder det fra det medlemsejede GF Forsikring.

April er sæsonstart for havearbejde for de omkring en million danske husejere – og her bør især mændene tænke sig godt om. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH viser nemlig, at mere end halvdelen af de tilskadekomne ved haveulykker i sommerhalvåret i 2023 var mænd - og at mere end halvdelen af dem var mellem 50 og 74 år. Det får direktør for Skadehjælp ved GF Forsikring, Martin Rundager, til at advare især den mandlige del af befolkningen, når nu foråret og havearbejdet banker på.

- Nu står vi overfor endnu en havesæson – og vores erfaringer viser, at aktiviteterne i haverne ofte hvert år resulterer i, at vores medlemmer anmelder skader i forbindelse med havearbejde. Og hvert år er det den midaldrende mand, der oftest kommer til skade i haven. Vi opfordrer derfor til at gå forsigtigt til værks, når haven trænger til en kærlig hånd – for de fleste ulykker kan faktisk undgås, siger han.

Pas på i haven, mand!
Skaderne kommer ofte, når de danske haveejere tager motoriserede haveredskaber i brug, ligesom stigen kræver sine ofre. Ifølge videncentret Bolius ligger hækkeklipperen øverst på listen over de farligste redskaber i haven, og stigen indtager andenpladsen. Så er hækken groet over brysthøjde, så er det ifølge Martin Rundager med at være ekstra opmærksom.

- Mange af skaderne kan undgås, hvis man har respekt for arbejdet og tænker sig om. Brug sikkerhedsudstyr til hænder, fødder, ben og hoved. Få hjælp til at holde stigen og lad være med at bygge et eller andet usikkert stillads, når du skal op i højden. Og sidst men ikke mindst anbefaler vi, at man har tegnet en ulykkesforsikring, hvis uheldet skulle være ude, siger han.

Gode råd til sikkert havearbejde:

• Brug ordentligt og skridsikkert fodtøj. Badetøfler og sandaler egner sig ikke til havearbejde, heller ikke når du ”bare” slår græs. En sten, der slynges ud fra plæneklipperen, er som et projektil.

• Beskyt dine øjne mod splinter, stumper og grenstykker.

• Tag strømmen fra, eller tag batteriet helt ud af hækkeklipperen, inden du så meget som overvejer at fjerne det, der sidder i vejen i sværdet.

• Sluk altid plæneklipperen helt, inden du fjerner en klump græs ved afkastet.

• Når du klipper skranter og skråninger med plæneklipperen, så kør kun lige op og ned. Hvis du klipper på langs, risikerer du, at plæneklipperen kommer i ubalance og vælter.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Brandkøretøjer skal i fremtiden måske ikke længere rykke ud indenfor fem minutter: Hvad mener du?
Brandkøretøjer skal i fremtiden måske ikke længere rykke ud indenfor fem minutter: Hvad mener du?
Danmarkidag
Plastposer frem for bakker: Coop fjerner 169 ton plast om året - hvad mener du om det?
Plastposer frem for bakker: Coop fjerner 169 ton plast om året - hvad mener du om det?
Danmarkidag
Får du ulykker leveret med posten?
Får du ulykker leveret med posten?
Danmarkidag
Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Danmarkidag
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Danmarkidag
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Danmarkidag
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
Danmarkidag
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Danmarkidag
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Danmarkidag
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev