Annonce
Del på Facebook   Print siden

50.000 pensionister slipper for modregning i folkepension

Danmarkidag
Mandag 5. juni 2023 kl. 07:00

50.000 pensionister slipper for modregning i folkepension

Folketinget vedtog 1. juni at ændre modregningsreglerne for folkepensionister. Lovændringen indebærer, at folkepensionister vil modtage hele deres grundbeløb og pensionstillæg, uanset om de har en arbejdsindtægt ved siden af. Det forventes, at komme omkring 50.000 pensionister til gode i 2025.
Forslaget (L 117), der i dag blev vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget, betyder, at folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængigt af folkepensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Dermed bliver det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Det forventes, at omkring 40.000 folkepensionister i 2023, stigende til omkring 50.000 i 2025 ikke længere vil blive modregnet i deres folkepension, hvis de har en arbejdsindtægt ved siden af.

Det forventes, at de berørte folkepensionister i gennemsnit vil modtage omkring 30.000 kr. (før skat) mere i årlig udbetalt folkepension som følge af afskaffelsen af modregningen. Fx skønnes det, at godt 9.000 pensionister vil opleve en fremgang i ydelsen på mellem 10.000-20.000 kr. årligt.

Det skønnes endvidere, at forslaget vil bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet med cirka 950 ekstra fuldtidspersoner i 2023, stigende til cirka 1.050 personer i 2025.

Afskaffelsen af modregning som følge af folkepensionisters egen indtægt har virkning fra d. 1. januar 2023. Det betyder, at de folkepensionister, der har fået og vil få nedsat deres grundbeløb og pensionstillæg i løbet af 2023 på grund af deres arbejdsindtægt, vil få pengene tilbage i forbindelse med efterreguleringen af pensionen for 2023, som finder sted i 2024.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

- I dag er en rigtig god dag for op mod 50.000 folkepensionister, der oplever at blive modregnet i deres folkepension fordi de arbejder ved siden af. De kan nu sige ja til ekstra arbejde uden at blive modregnet. Det vil naturligvis være en økonomisk motivation for mange, og vi forventer, at flere pensionister, der kan, vil fortsætte med at arbejde.

- Det vil gavne både den private og den offentlige sektor, der står og mangler hænder, for seniorer udgør med deres viden og erfaring en værdifuld ressource.

- Jeg synes, vi med forslaget har fundet den rette balance, da folkepensionen fortsat er målrettet dem, der har mindst. Derfor er det også alene folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, der er berørt af de ændrede regler for modregning.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Flere har taget stilling til organdonation
Flere har taget stilling til organdonation
Danmarkidag
5 områder it-kriminalitet vokser på
5 områder it-kriminalitet vokser på
Danmarkidag
Undgå uheld med løse hunde på stranden
Undgå uheld med løse hunde på stranden
Danmarkidag
Sådan gør du bilen efterårsklar
Sådan gør du bilen efterårsklar
Danmarkidag
Nu starter Fødevarestyrelsens kontrol af salg fra stalddøren
Nu starter Fødevarestyrelsens kontrol af salg fra stalddøren
Danmarkidag
To ud af tre danskere frygter cyberkriminalitet mere end indbrud i hjemmet
To ud af tre danskere frygter cyberkriminalitet mere end indbrud i hjemmet
Danmarkidag
Kom med i fængsel – nye videoer viser, hvordan virkelighedens fængselsbetjent arbejder
Kom med i fængsel – nye videoer viser, hvordan virkelighedens fængselsbetjent arbejder
Danmarkidag
Madvalg i daginstitutioner skal afskaffes
Madvalg i daginstitutioner skal afskaffes
Danmarkidag
Santa Maria Dip tilbagekaldes, risiko for infektion
Santa Maria Dip tilbagekaldes, risiko for infektion
Danmarkidag
Hver sjette borger over 60 år er blevet kontaktet af telefonsvindlere
Hver sjette borger over 60 år er blevet kontaktet af telefonsvindlere
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev