Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mere sikre autostole redder børns liv

Biler og Fritid
Torsdag 25. maj 2023 kl. 09:00

Mere sikre autostole redder børns liv
Vælg den rigtige og trafiksikre autostol til bilen. Foto: fdm.dk


Biler og Fritid: Palle Sund

Antallet af børn, der bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i personbiler, er på 30 år faldet med næsten 90 procent. Den positive udvikling skyldes især, at biler og autostole er blevet stadig mere sikre. Ny test viser, at autostolenes sikkerhed stadig er i top.

Autostolen i familiens bil er en af de seneste årtiers helt store livreddere i trafikken. Siden det i 1995 blev lovpligtigt at fastspænde børn i ’egnet udstyr’, er antallet af børn, der enten bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i biler, nemlig faldet markant.

Hvor 97 børn i alderen 0-10 år i 1990 enten blev dræbt eller kom alvorligt til skade i en bilulykke, viser de seneste tal fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, at 11 børn i alderen 0-10 år i 2021 kom alvorligt til skade i bilulykker, mens ét barn mistede livet. Det er samlet et fald på over 87 procent.

”Det er en meget glædelig udvikling, som især skyldes, at biler men også autostole er blevet meget mere sikre. Lige så vigtigt er det, at forældre er blevet langt mere bevidste om, at deres børn skal sidde korrekt spændt fast i autostole. Der er ingen tvivl om, at det gør en afgørende forskel, hvor sikkert børn sidder i bilen,” siger bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen.

At autostole bliver stadig mere sikre, fremgår også af årets anden autostoletest, som FDM har lavet i samarbejde med en række europæiske bilklubber. Her testes stolenes sikkerhed, ergonomi og betjening. Siden 2011 har man også testet autostolene for uønskede kemikalier.

Af testens 20 stole får de 11 bedømmelsen ’god’, mens otte opnår et ’tilfredsstillende’. Kun én stol får en egentlig dumpekarakter, og det skyldes for store mængder af skadelige kemistoffer.

”Selvom langt de fleste autostole klarer testen godt, er der stadig forskel på dem. Skal man købe autostol, er det derfor en god idé at sætte sig ind i, hvordan de forskellige stole klarer sig i testen. Det gælder naturligvis sikkerheden, men i høj grad også hvor nem stolen er at betjene i det daglige. Er stolen svær at montere korrekt i bilen, og er det besværligt at fastspænde barnet korrekt, hjælper det ikke, at stolens sikkerhed ellers er i top. Derfor er betjeningen også en afgørende del af vores test,” siger Søren W. Rasmussen og tilføjer:

”Her får syv af testens stole anmærkninger, fordi de er vanskelige at betjene, og det kan gå ud over sikkerheden. Og den må man aldrig gå på kompromis med, som både vores test og ulykkesstatistikken understreger.”

Sådan vælger man den rigtige autostol
• Stolen skal passe til barnets størrelse (alder, vægt, højde)
• Stolen skal passe til bilen. Prøv stolen i bilen inden køb
• FDM anbefaler kun autostole, der har fået mindst fire stjerner i FDMs autostoletest
• Til de større børn anbefaler FDM selepuder med rygstøtte, da de beskytter bedre. Selepuder uden rygstøtte er dog bedre alternativer i forhold til at lade børn sidde på bilens sæde. F.eks. hvis legekammerater skal med i bilen
• Børn under 135 cm skal være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til deres vægt og højde
• FDM anbefaler, at børn sidder bagudvendt så længe som muligt, og minimum til de er 15 mdr. Ofte er det muligt at sidde bagudvendt til omkring 3-års alderen
• Autostole og selepuder skal være godkendt med ECE 44-03, ECE 44-04 eller ECE R-129 (i-Size)
• Det koster et klip i kørekortet, hvis barnet ikke er spændt fast i godkendt autostol eller selepude, der passer til barnet.
Læs mere på fdm.dk. Kilde fdm

© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

Højere årlig ejerafgift på elbiler kan holde registreringsafgiften i ro
Højere årlig ejerafgift på elbiler kan holde registreringsafgiften i ro
Biler og Fritid
Biler i Danmark
Biler i Danmark
Biler og Fritid
Bogen om Tom Kristensen og Le Mans
Bogen om Tom Kristensen og Le Mans
Biler og Fritid
Mere sikre autostole redder børns liv
Mere sikre autostole redder børns liv
Biler og Fritid
Av, av, av…
Av, av, av…
Biler og Fritid
Endnu flere ladestandere i april
Endnu flere ladestandere i april
Biler og Fritid
KF Service Center holder din bil kørende
KF Service Center holder din bil kørende
Biler og Fritid
Toyota bedst på kundeservice for 21. år i træk
Toyota bedst på kundeservice for 21. år i træk
Biler og Fritid
Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler
Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler
Biler og Fritid
Toyota 40 år i Hadsund, med Mogens Jespersen og Lars Hird
Toyota 40 år i Hadsund, med Mogens Jespersen og Lars Hird
Biler og Fritid


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev