Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mariagerfjord Kommune vil med på UNESCOS verdensarvsliste

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 22. marts 2023 kl. 06:00

Mariagerfjord Kommune vil med på UNESCOS verdensarvsliste
Foto: Destination Himmerland, Fyrkat Hobro


Danmarks fem ringborge er noget af den mest værdifulde kulturarv, vi har. Med ringborgene samlede Harald Blåtand landet som et samlet rige - og den historie er værd at formidle.

Nu går Køge, Slagelse, Odense, Vesthimmerland, og Mariagerfjord kommuner sammen i et forsøg på at skaffe midler på Finansloven til netop den formidling. Det sker sideløbende med et arbejde, der har til formål at få ringborgene på UNESCOS Verdensarvsliste.

I Mariagerfjord Kommune ser borgmester Mogens Jespersen store perspektiver i at formidle den fantastiske historie om ringborgene:

- Hver ringborg har en stor værdi, når det gælder den lokale kulturarv. Vi er stolte af vores rødder og fortællingen om, at der siden Harald Blåtands tid har boet mennesker ved kanten af Mariager Fjord. Men det er selvfølgelig i den sammenhængende kulturformidling at det for alvor batter noget. Det er en enestående kulturarv, som fortjener både national og international anerkendelse. Vi glæder os også til en tilbagemelding fra UNESCO og krydser fingre for, at ringborgene bliver verdensarv, som de fortjener, siger Mogens Jespersen.

I alt mangler de fem kommuner 62,5 millioner kroner, som skal finansiere fem formidlingsprojekter, et ved hver ringborg. Kommunerne bidrager selv med egne midler samt finansiering via fonde med videre på i alt godt 111 millioner kroner.

Borgmestrene fra de fem kommuner mødtes i forbindelse med KL´s topmøde i Aalborg for at koordinere ansøgningen til Finansloven.

I januar 2021 søgte de fem kommuner om optagelse på listen over UNESCO verdensarv. Formidlingsprojekterne vil støtte op om ansøgningen, ligesom de blandt andet vil bidrage til forskningsbaseret formidling i autentiske rammer og udvikling af erhverv, turisme og dannelse.

Om de fem danske ringborge

Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense, Trelleborg ved Slagelse og Borgring i Køge er de fem kendte ringborge, der skriver sig ind i dansk historie.

Borgene har alle været imponerende, symmetriske og monumentale bygningsværker hver for sig. Men det helt særlige ved dem er, at de er bygget som et samlet projekt - et netværk af borge - på tværs af Jylland, Fyn og Sjælland bygget på foranledning af Harald Blåtand.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Vi er stadig alt for uopmærksomme i trafikken
Vi er stadig alt for uopmærksomme i trafikken
Mariagerfjord og omegn
Søndagens strømpris
Søndagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Jul med færre levende lys, men med masser af røgalarmer
Jul med færre levende lys, men med masser af røgalarmer
Mariagerfjord og omegn
Ny trailer til DDS MariagerSpejderne
Ny trailer til DDS MariagerSpejderne
Mariagerfjord og omegn
Spejdernes juletræssalg
Spejdernes juletræssalg
Mariagerfjord og omegn
Løse hunde bider hjorte over hele landet
Løse hunde bider hjorte over hele landet
Mariagerfjord og omegn
Ekspert guider: 5 råd til at undgå en stresset juletid
Ekspert guider: 5 råd til at undgå en stresset juletid
Mariagerfjord og omegn
Det er snart tid til Lev Nordjyllands traditionsrige Nytårsfest
Det er snart tid til Lev Nordjyllands traditionsrige Nytårsfest
Mariagerfjord og omegn
30 procent af dit indkøb er statsafgifter
30 procent af dit indkøb er statsafgifter
Mariagerfjord og omegn
Årets mandel-eller julegave til nostalgikere i Østhimmerland
Årets mandel-eller julegave til nostalgikere i Østhimmerland
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev