Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hele byrådet bag budget23 i Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 22. september 2022 kl. 17:45

Hele byrådet bag budget23 i Mariagerfjord Kommune
På billedet ses forhandlingsudvalget. Bagerst: Jens-Henrik Kirk (C), Leif Skaarup (A), Henrik Sloth (V), Peder Larsen (SF), Forrest: Jørgen Hammer Sørensen (DF), Malene Ingwersen (Ø), Emma Houe Mølgaard (D) Mogens Jespersen (V) og Jens Riise Dalgaard (A) Foto: Fjordavisen.nu


Af Klaus Hansen

Politikerne i Mariagerfjord fortsætter traditionen med brede budgetforlig

- Jeg er glad for, at vi har et samarbejdende byråd, hvor alle bidrager til at finde fælles løsninger - ikke mindst, når det gælder budgetlægningen. Det giver borgerne tryghed og vores ansatte arbejdsro, når vi er enige om økonomien. I både gode og dårlige tider løfter vi i flok. Derfor har vi et solidt økonomisk fundament, så vi kan investere langsigtet i vores fælles fremtid, siger Mogens Jespersen.

Skønt kommunens økonomi er sund, bliver der også brug for det politiske samarbejde i de kommende år. Her spår prognoserne, at der som i mange andre kommuner bliver flere plejekrævende ældre og færre i den arbejdsdygtige alder.

Det betyder, at kommunen på sigt kommer til at mangle både arbejdskraft og skatteindtægter. Den udvikling skal byrådets nye vision blandt andet råde bod på. Bosætning er nemlig en af kommunens helt store satsninger i de kommende år.

- Mange flere skal få øje på, at Mariagerfjord Kommune er et enestående sted at stifte familie, hvor du kan bo tæt på skoven, stranden og Danmarks smukkeste fjord. Vi vil skabe de bedste rammer for vores borgere, styrke vores unikke kvaliteter i land og by og dyrke de lokale fællesskaber. Det har vi politikere givet hinanden håndslag på, at vi skal samarbejde om i de kommende år, udtaler borgmesteren.

Forliget rummer både indskrænkninger og udvidelser på driften. Herudover er der i 2023 afsat hele 116 mio. kr. til anlægsinvesteringer. Med forliget er rammerne for service og anlæg, som fastsættes på landsplan, udnyttet til fulde.

Budgettet for 2023 sikrer kommunens langsigtede økonomi. Forligspartierne budgetterer med en kassebeholdning, der honorerer målsætningen på mindst 140 millioner kr. Desuden lægger forligspartierne vægt på, at kommunens gæld løbende nedbringes.

Som led i budgetaftalen fastholdes indkomstskatten på 25,9 procent og grundskylden på 34 promille.

Grønt budget
Som det efterhånden også er blevet en tradition i Mariagerfjord Kommune, har budgettet en grøn profil. Således er politikerne enige om at afsætte 1 million kr. til klimavenlige initiativer, som Udvalget for Klima og Landdistrikter får fornøjelsen af at udmønte. Desuden afsætter parterne 800.000 kr. til at styrke behandlingen af sager, som vedrører anlæg, der producerer grøn energi ved hjælp af sol, vind og brint. Ydermere er der afsat midler til at støtte foreninger og andre private aktører, der på frivillig basis bortskaffer affald i naturen.

Bosætning og byudvikling
Forligspartierne afsætter 800.000 kr. til at styrke bosætningsindsatsen. Det skal ske i tæt samarbejde med det lokale foreningsliv, kulturliv, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og detailhandlen.

I den forbindelse ønsker forligspartierne at understøtte hovedbyernes udvikling. Derfor afsættes økonomiske midler til udvikling af Hobro, Hadsund, Mariager, Arden, samt Øster Hurup og Als på Kattegatkysten. I alt udmøntes 1,3 millioner kr. fordelt på 400.000 til henholdsvis Hobro og Hadsund, 200.000 kroner til henholdsvis Mariager og Arden, mens Kattegatkysten får 100.000 kr. Det er en forudsætning for støtten, at de enkelte byers foreninger går sammen om at etablere et byforum, som sikrer det lokale samarbejde og tager initiativer, der fremmer udvikling, bosætning og turisme.

Selvom Staten har begrænset kommunens anlægsbudget, fastholder forligsparterne niveauet for opsparing til anlægsinvesteringer. De opsparede midler reserveres til store fremtidige fyrtårnsprojekter som eksempelvis campus på Hobro Havn, sundhedshus på sygehusgrunden og et kultursted med bibliotek, borgerservice og biograf ligeledes i Hobro.

Desuden har byrådet bevilget 4,5 millioner kr. fordelt over de to kommende budgetår til renovering af Mariager Saltcenter. Det sker som påskønnelse af Saltcentrets status som et af kommunens kulturelle fyrtårne. Der er også afsat midler til renovering af Hadsundhallerne og Hobro Idrætscenter i 2024 og 2025.

Sundhed
Sundhed er et andet af budgettets fokusområder. Her afsætter forligspartierne 800.000 kr. om året til at videreføre samarbejdet med 'Headspace', som driver en åben rådgivning i Hobro for børn og unge med psykiske problemer. Her kan børn og unge henvende sig uden tidsbestilling via fysisk fremmøde, sms, chat eller telefon.

Forligspartierne tilkendegiver desuden, at de agter at medfinansiere et nyt sundhedshus i Hobro. Sundhedshuset skal give borgerne et integreret sundhedstilbud og underbygge intentionerne bag en kommende sundhedsreform. Projektet skal realiseres i samarbejde med Region Nordjylland og bliver til dels finansieret via opsparede anlægsmidler.

Endeligt tilføres Handicapområdet 6 millioner kr. årligt for at skabe balance i områdets samlede budget.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev