Annonce
Del på Facebook   Print siden

DI: Mange uddannelser med ledige studiepladser og gode jobmuligheder

Danmarkidag
Torsdag 4. august 2022 kl. 19:00

DI: Mange uddannelser med ledige studiepladser og gode jobmuligheder
Underdirektør for kompetencer og viden i DI, Mikkel Haarder. Foto: Sif Meincke.


.
Af: redaktionen

DI: Mange uddannelser med ledige studiepladser og gode jobmuligheder

Der er stadig ledige pladser på 461 uddannelser, og samtidig er der sket et markant fald i antallet af uddannelser med høje karakterkrav siden 2019, viser beregninger fra DI.

Den triste besked om afslag på drømmestudiet landede i e-boksen hos 7500 unge i sidste uge. Men der er stadig masser af muligheder for at komme ind på en uddannelse med gode jobmuligheder bagefter, lyder det nu fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.

- Denne store gruppe ansøgere står nu i den situation, at de skal finde ud af, hvad de så skal. For dem er der gode nyheder. Der er nemlig 461 uddannelsesudbud med ledige pladser blandt andet indenfor nogle af de uddannelser, som er allermest efterspurgt af erhvervslivet. Det er f.eks. på nogle af de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Så hvis man fik afslag, er der altså stadig gode muligheder, siger underdirektør for kompetencer og viden, Mikkel Haarder, DI.

I sidste uge fik 60.034 ansøgere besked om at de er optaget på en videregående uddannelse. Men der var knap 80.000 ansøgere - så 7.507 kvalificerede ansøgere fik afvist deres ansøgning, og 8.509 ansøgere levede ikke op til adgangskravene på de uddannelser, de havde søgt.

- Jeg synes, det er vigtigt at komme ud med det positive budskab, at der er mange ledige pladser på alle typer af uddannelser. Jeg håber, at de ansøgere, som fik en trist besked i deres e-boks, vil overveje at søge en af de ledige pladser, for vi har brug for alle hænder.

- Der er f.eks ledige pladser over hele landet på uddannelser inden for det tekniske område, det økonomiske felt, handel og på naturvidenskab.

Virksomhederne har brug for at vi klæder de unge på med kompetencer, der kan bidrage til den grønne omstilling og den digitale udvikling. Virksomhederne står klar med åbne arme, siger Mikkel Haarder.

Samtidig peger DI på, at det i år kun er omkring en tredjedel af uddannelserne, der har karakterkrav. Sidste år var det ca. halvdelen af uddannelserne, der havde karakterkrav. Udviklingen skyldes den faldende søgning.

- Vi har talt meget om de stigende karakterkrav i det sidste års tid, så jeg synes det er værd at bemærke, at det kun er 6 procent af uddannelsesudbuddene, der har et karakterkrav over 9. I 2019 var det 9 procent af uddannelserne.

- Så budskabet til de unge er, at hvis du har 9 i snit, så kunne du i år komme ind på 94% af uddannelserne. Hvis du har over 6 i snit, kan du komme ind på de fleste uddannelser. Og rigtig mange uddannelser har slet ikke karakterkrav. Jeg håber det budskab kan tage toppen af det karakterpres, som vi hører meget om, når vi når frem til ansøgningsrunden næste år, siger Mikkel Haarder.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Danmarkidag
God udsigt: God investering eller dyr affære?
God udsigt: God investering eller dyr affære?
Danmarkidag
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev