Annonce
Del på Facebook   Print siden

Første danske drone flyver nu ud med hjertestarter

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 23. juni 2022 kl. 12:00

Første danske drone flyver nu ud med hjertestarter
Hjertestarteren bliver firet ned, når den ankommer. Hjertestarteren er den røde pakke. Foto: til Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland


Af Lone K. Hansen

Første danske drone flyver nu ud med hjertestarter

En autonom drone vil nu flyve ud med en hjertestarter, der fires ned tæt på en person med hjertestop.

Starter op i Aalborg
For første gang på dansk jord, skal hjertestartere flyve med drone ud til folk ved mistanke om hjertestop. Dronen vil i første omgang flyve i og omkring Aalborg by som en del af et forskningsprojekt.

- Hvert minut tæller ved hjertestop. For hvert minut der går, falder overlevelseschancen med cirka 10 procent. Hurtig hjælp og en tilgængelig hjertestarter er alfa omega, og derfor er jeg glad for, at Region Nordjylland vil hjælpe med at høste erfaringer med denne banebrydende måde at tænke sundhedshjælp på, siger Pia Buus Pinstrup (K), der er formand for udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Nordjylland.

Forskningsprojektet laves af Region Hovedstadens Akutberedskab i samarbejde med Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland, Karolinska Instituttet i Stockholm samt med det svenske firma Everdrone.

Store perspektiver
Dronen er den første af sin slags i Danmark, og perspektiverne er store, hvis man spørger Fredrik Folke, der er forsker og professor ved Region Hovedstadens Akutberedskab, og som er en af drivkræfterne bag forskningsprojektet.

- De seneste år er chancen for at overleve et hjertestop øget betydeligt i Danmark. I dag er det cirka 15 procent, der overlever. Men der er stadig et stort potentiale, for vi ved, at der er overlevelsesrater på op til 50 procent ved eksempelvis lufthavne, forlystelsesområder og lignende, fortæller Fredrik Folke.

Derfor er det vigtigt at komme i gang med at få afprøvet ny teknologi, så der kan indsamles viden om, hvor og hvordan en drone bedst kan være med til at redde liv i Danmark, lyder det fra forskeren.

Helt konkret vil dronen blive sendt afsted når den sundhedsfaglige 112-operatør mistænker hjertestop. I første omgang kun i og omkring Aalborg. Dronen flyver helt automatiseret via GPS og kamera hen til personen, som ringer 112. Ved dronens ankomst vil en operatør tage over og sikre, at hjertestarteren fires ned et passende sted, som fx i en indkørsel eller foran hoveddøren på adressen.

Sikkerheden i top
Grundlæggende skal droneforsøget i Aalborg afdække om det grundlæggende kan lade sige gøre at udbrede denne type drone i Danmark. Det siger Louise Kollander, der er anæstesilæge og PhD-studerende ved Region Hovedstadens Akutberedskab. Hun står bag forskningsforsøget sammen med Fredrik Folke.

- Er den tekniske løsning optimal? Hvor mange minutter kommer vi før frem end ambulancen? Hvordan er oplevelsen for dem, der modtager og bruger en drone-hjertestarter? Den type af spørgsmål skal vi forskningsmæssigt have afklaret, før det giver mening at kigge mod storskalaforsøg, siger Louise Kollander.

Droneforsøget har været flere år undervejs, og har krævet mange tilladelser, så sikkerheden er i top –også i forhold til flytrafikken. Det er også grunden til at forsøget starter op i lige netop Aalborg, for dronen skal monitoreres i et såkaldt kontrolleret luftrum. I Aalborg vil dronen derfor blive overvåget af kontroltårnet i Aalborg Lufthavn.

Trafikstyrelsen har godkendt, at forsøget kan foretages i Aalborg.

Fra den 22. juni vil dronen foretage de første indledende testflyvninger, mens det forventes, at dronen vil være i operativ drift i uge 26, hvorefter den forhåbentlig kan være med til at redde liv i det nordjyske.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev