Del på Facebook   Print siden

Kæmpe svigt af unge generationer hvis tobaks- og alkoholforslag skydes til hjørne

Danmarkidag
Mandag 23. maj 2022 kl. 08:00

Kæmpe svigt af unge generationer hvis tobaks- og alkoholforslag skydes til hjørne
Jesper Fisker, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse


Af: Birgitte Holm

Kæmpe svigt af unge generationer hvis tobaks- og alkoholforslag skydes til hjørne

Kræftens Bekæmpelse reagerer skarpt på nye udmeldinger fra Christiansborg, hvor en snarlig aftale om en sundhedsreform ikke kommer til at indeholde forebyggelsestiltag på tobaks- og alkoholområdet. - Vi holder skarpt øje med, at ambitionsniveauet bliver fastholdt, siger adm. direktør Jesper Fisker.

Det er dårligt nyt, hvis politikerne på Christiansborg forpasser en historisk chance for at beskytte børn og unge mod sundhedsskadelig røg og druk. En sundhedsreform uden en styrket forebyggelsesindsats kan kun ses som en stor skuffelse.

- Sagt uden omsvøb: Det er for vattet, hvis sundhedspolitikerne ikke kan nå til enighed og gribe muligheden. De kan skrive sundhedspolitisk Danmarkshistorie med tiltag, der vil højne folkesundheden markant og redde liv.

Sådan lyder det fra Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, på dagen, hvor det står klart, at regeringens ambitiøse udspil om at forebygge rygning og alkoholindtag blandt unge, ryger ud af en kommende sundhedsreform.

Aftalen om en reform er angiveligt på trapperne. Men regeringens forslag om forebyggelse med begrænsning på salget af alkohol og tobaks- og nikotinprodukter er pillet ud. I stedet skal forebyggelsestiltagene forhandles i et separat spor, mens den brede sundhedsreform kører i sit eget spor.

- Regeringen har foreslået en gradvis udfasning af nikotinprodukter for generation 2010. Regeringen ønsker også at hæve aldersgrænsen til 18 år for salg af al alkohol. Rygning er som bekendt den store kræftdræber, ligesom alkohol er årsag til kræft og en række andre alvorlige sygdomme. Så ud fra et folkesundhedsperspektiv giver forslagene rigtig god mening, siger Jesper Fisker.

Regeringen bør fastholde de høje ambitionerne

En række andre mulige tiltag har været fremme under de politiske forhandlinger. Man kunne hæve aldersgrænsen for salg af tobak til eksempelvis 25 år, eller man kunne begrænse salget af tobak, så det ikke længere kan sælges i dagligvarebutikker. Man kunne også give prisen på tobak et mærkbart nøk opad.

- Kræftens Bekæmpelse støtter sådan set alle forslag, og det samme gør vælgerne, ved vi fra en repræsentativ meningsmåling. Jeg noterer mig, at regeringen fastholder sine forslag til forebyggelse med udgangspunkt i forslaget om en aldersgrænse på 18 år samt en gradvis udfasning af nikotinprodukter for generation 2010, og vi holder skarpt øje med, at ambitionsniveauet bliver fastholdt og omsat til konkrete tiltag - selvom det desværre bliver i et selvstændigt forhandlingsforløb, siger Jesper Fisker.

- Rygning er den helt store dræber med 13.600 dødsfald på samvittigheden om året herhjemme. Med visionen om en nikotinfri generation var der endelig udsigt til, at den triste udvikling kunne vende.

- Og forslaget om et stop for salg af alkohol kan føre til en markant ændring af danske unges voldsomme og sundhedsskadelige drukkultur. Jeg håber inderligt, at politikerne vil fortsætte de vigtige forhandlinger i et nyt, konstruktivt spor, fastslår han.

© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Tour de France i Jylland bliver en trafikal joker
Tour de France i Jylland bliver en trafikal joker
Danmarkidag
Rigspolitiet har pålagt teleudbydere at foretage målrettet logning
Rigspolitiet har pålagt teleudbydere at foretage målrettet logning
Danmarkidag
Initiativer mod digitale krænkelser
Initiativer mod digitale krænkelser
Danmarkidag
Gratis tandpleje for 18-21-årige
Gratis tandpleje for 18-21-årige
Danmarkidag
Dramatisk anden etape
Dramatisk anden etape
Danmarkidag
Du må gerne sælge mad langs etapen
Du må gerne sælge mad langs etapen
Danmarkidag
Se trafikbudskaberne på Tour de France-ruterne
Se trafikbudskaberne på Tour de France-ruterne
Danmarkidag
Drop bilen under Københavns gule folkefest
Drop bilen under Københavns gule folkefest
Danmarkidag
Tilskud til energieffektivisering i erhvervsbygninger
Tilskud til energieffektivisering i erhvervsbygninger
Danmarkidag
Hvad gør vi, hvis vores medarbejder bliver syg før eller i sin ferie?
Hvad gør vi, hvis vores medarbejder bliver syg før eller i sin ferie?
Danmarkidag


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev