Del på Facebook   Print siden

Åbningsfest for vuggestue i Hvilsom

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 16. september 2021 kl. 10:00

Åbningsfest for vuggestue i Hvilsom
Den røde løber var klar til at tage i mod gæster på åbningsdagen for den nye vuggestue. Foto: Hvilsom Friskole og Børnehus


Af Lone K. Hansen

Åbningsfest for vuggestue i Hvilsom

Onsdag d. 1. september blev der taget hul på en ny æra i Hvilsom Friskoles historie.

Det nye er en vuggestue med plads til otte børn, som drives sammen med børnehaven og skolen.

Tidslinjen løber fra 2009 med åbning af friskole indtil 2013, hvor fribørnehaven blev etableret – og nu i 2021 kan vi byde velkommen til otte nye vuggestuebørn i Børnehuset Sirius.

- Vi er enormt stolte over denne mulighed og taknemmelige for at være blevet taget godt imod af forældre, børnehavebørn og bedsteforældre, siger vuggestuens primære medarbejder, Gitte Thomsen.

- Vuggestuebørnene har hurtigt givet positive glimt i hverdagens trummerum hos børn og personale. Vuggestuebørnene kan opleves som ’små’ i forhold til de øvrige børn, men deres livlige og begejstrede stemmer kan samle børnene og skabe en fælles bølgelængde, så de kan mødes på tværs af alder. Ja, vi knuselsker dem allerede, fortæller Anja Thomadsen, der er skoleleder på Hvilsom Friskole og Børnehus.

Åbningsdagen blev fejret med åbent hus for forældre, skoleelever, samarbejdspartnere og andre interesserede fra området.

Vuggestuen åbnede med seks indmeldte børn, men tager i løbet af efteråret alle otte pladser i brug, som normeringen og Mariagerfjord kommune har godkendt. Det er dog muligt at blive skrevet på en venteliste eller reservere/skrive sig op til en plads et stykke ude i fremtiden.

Hvilsom Friskole og Fribørnehave er på baggrund af udvidelsen ved at skifte navn til Hvilsom Friskole og Børnehus. Til daglig kaldes vuggestuen og børnehaven Sirius, Børnehuset Sirius.


Personale Tine Qvist og Gitte Thomsen klipper snoren til åbning af den nye vuggestue i Hvilsom Friskole og Børnehus. Foto: Hvilsom Friskole og Børnehus


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Mariagerfjord og omegn
Fyraftenssang i Visborg
Fyraftenssang i Visborg
Mariagerfjord og omegn
Dyson: Hyggespredere med lumske bivirkninger
Dyson: Hyggespredere med lumske bivirkninger
Mariagerfjord og omegn
Efteråret rusker også i din bil
Efteråret rusker også i din bil
Mariagerfjord og omegn
Livestreaming af naturvidenskabelige foredrag fra Århus Universitet 2021
Livestreaming af naturvidenskabelige foredrag fra Århus Universitet 2021
Mariagerfjord og omegn
Uge 41, på Astrup skole
Uge 41, på Astrup skole
Mariagerfjord og omegn
Pas på tyven: Indbruddene stiger i efterårsferien
Pas på tyven: Indbruddene stiger i efterårsferien
Mariagerfjord og omegn
Unge vil gerne engagere sig
Unge vil gerne engagere sig
Mariagerfjord og omegn
Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord afholder ordinært årsmøde i Hadsund
Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord afholder ordinært årsmøde i Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Lyngby BK – Hobro IK
Lyngby BK – Hobro IK
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev