Annonce
Del på Facebook   Print siden

En familietradition er skabt | Oktober måneds Halloweentog er kommet for at blive

Mariager og omegn
Søndag 18. oktober 2020 kl. 08:00

En familietradition er skabt | Oktober måneds Halloweentog er kommet for at blive
Spøgelser på Vester Tørslev station, foto Asger Christiansen


Af Klaus Hansen

”Torsdagens halloween-tog, der kørte en aftentur fra Mariager til Handest og tilbage, er nu blevet en hyggelig efterårstradition”. Det slår veteranbanens driftsbestyrer Ole Juhl fast.

”Det meste af vores rullende jernbanemateriel var ude at køre for at give rigtig god plads til vore rejsende. Det var både et langt og tungt tog, der kørte ud torsdag”

”På de mange forhåndsbookninger af billetter til toget kunne vi se, at der var stor interesse for arrangementet”.

Toget afgik fra Mariager station kl. 18:00, og turen mod Handest bød på den allerflotteste solnedgang, man kan ønske sig i oktober.
Mariager Fjord lå i et flammende orange skær med den nedgående sol i nordvest.

Lokomotivpersonalet havde rigeligt at lave.
Det mere end 200 tons tunge tog skulle fodres med skovlevis af kul smidt i fyret for at have tilstrækkeligt med kræfter til at kravle op ad den 5 kilometer lange bakke fra Mariager til Fjelsted trinbræt 54 meter over fjorden.

Op gennem skoven ved Lunddalen snoede det 125 lange Halloween-tog sig i kurver, der bugter sig til højre og til venstre.

I Vester Tørslev var stationsbygningens spøgelser på deres årlige luftetur på perronen iført deres hvide uniformer.

Da Halloween-toget nåede til endestationen i Handest, var der ikke færre end godt 130 rejsende, der stod af.

I Handest blev toget budt velkommen af flotte udskårne græskarlygter, der stod og lyste på perronen. Lygterne var fremstillet af en gruppe børn fra byen.

Den lokale deltids-troldmand fra Glenstrup Mark spadserede rundt og bød de yngste rejsende på nykogte flagermus og glaserede edderkopper, mens der til de voksne var kaffe på kanden i kiosken i pakhuset akkompagneret af veteranbanens faste klaverbokser.

På perronen stod bålskåle, der lyste i nattemørket; og her kunne man få varmet sine kolde hænder.
Halloween-toget forløber i en dejlig afslappet atmosfære. En del af børnene havde klædt sig ud i frygtindgydende gevandter, og familiehyggen spredte sig hurtigt i de et hundrede år gamle personvogne.

Efter en god halv times ophold i Handest gik turen tilbage til Mariager, nu i en buldrende sort oktoberaften, hvor passagererne i personvognene kunne følge den gul-orange ildhale fra lokomotivets skorsten.

Som afslutning på en stemningsfuld aften, blev toget modtaget af flotte lysende græskarlygter, der gav ankomsten til perronen i Rosernes By et skær af eventyr.

Driftsbestyrer Ole Juhl garanterer: ”Sæt allerede nu kryds i kalenderen til torsdag i efterårsferien næste år. Så er der på ny Halloween-afgang kl.18:00 fra Mariager station”.

Så smuk kan Mariager Fjord tage sig ud fra en åben endeperron. Foto Asger Christiansen


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Nytårsappel fra Assens IF
Nytårsappel fra Assens IF
Mariager og omegn
Hvem kan? Assens by kan!
Hvem kan? Assens by kan!
Mariager og omegn
Skal denne være din: Skøn 4-værelses lejlighed med udsigt til Mariager Fjord til leje
Skal denne være din: Skøn 4-værelses lejlighed med udsigt til Mariager Fjord til leje
Mariager og omegn
Musik fra solkongen hof
Musik fra solkongen hof
Mariager og omegn
Rytmus giver gratis koncert i den gamle biograf i Mariager lørdag
Rytmus giver gratis koncert i den gamle biograf i Mariager lørdag
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev