Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mariagerfjord er i førerfeltet med bredbåndsprojekter

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 22. september 2020 kl. 22:00

Mariagerfjord er i førerfeltet med bredbåndsprojekter
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Regeringen har i 2020 afsat ca. 100 mill. Kr. til forbedring af internettet i landdistrikterne. Dette sker gennem en national bredbåndspulje, der kan søges af alle med under 10 mbit downloadhastighed.

I Mariagerfjord var ca. 1500 adresser berettiget, og det har resulteret i at der ved tidsfristen var annonceret 18 større eller mindre projekter i Mariagerfjord kommune og i alt ca. 500 projekter på landsplan.
I alt ca. 450 adresser har tilkendegivet interesse for at komme i betragtning til de dyrebare støttekroner.

Med sine 18 projekter er Mariagerfjord på en delt 3.plads på landsplan, hvilket vidner om et rigtigt stort engagement blandt de internethungrende borgere.

”En god forklaring er at både Energistyrelsen og kommunen har henvendt sig direkte til de støtteberettigede borgere” siger kommunens konsulent på området Jens Lykke. ”Jeg beundrer de mange ildsjæle, der har taget initiativ til at løbe naboerne på dørene, og indsamlet fuldmagter til at bidrage med de min. 4000 kr hver husstand skal erlægge i egenbetaling”.

Et forår med Corona og hjemmearbejde ved computeren har fået folk op af stolen, og motiveret til at få en bedre digital løsning på hjemmeadressen.

Processen fremadrettet er, at teleselskaberne giver et pristilbud til de annoncerede projekter, der så efterfølgende kan søge staten om det resterende tilskud, fratrukket borgernes egenbetaling og det kommunale tilskud, der udgør 2000 kr pr. adresse.

”Ikke alle projekter vil komme gennem nåleøjet til det statslige tilskud, men alene synliggørelsen af behovet er noget værd” fastslår Jens Lykke. Selskaberne vil efterhånden af egen drift foretage udrulning af hurtigt fibernet, og kan nu se hvor der er borgere der står klar til at være med.

I løbet af efteråret vil der blive udrullet fibernet i Kielstrupområdet, Ajstrup-Lystrup og omkring Nr.Onsild på helt kommercielle vilkår. Disse 3 projekter giver et godt supplerende bidrag til at få nogle af de større internethuller lukket.

Bredbåndspuljeprojekterne får svar i løbet af december, hvorvidt de i 2021 kan få del i den statslige bredbåndspulje.

”Foreløbig har Regeringen i sit finanslovsforslag ikke levnet plads til en ny pulje i 2021, men mon ikke den store efterspørgsel i år, kalder på en fornyet overvejelse” slutter Jens Lykke.

Alle annoncerede projekter kan ses på Energistyrelsens hjemmeside.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev