Del på Facebook   Print siden

Anne Honoré Østergaard genvalgt som folketingskandidat for Venstre i Mariagerfjord Kredsen

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 16. september 2020 kl. 10:00

Anne Honoré Østergaard genvalgt som folketingskandidat for Venstre i Mariagerfjord Kredsen
Anne Honoré Østergaard (V)


Af Carina Kondrup

Mandag aften blev Anne Honoré Østergaard, for anden gang, indstillet som folketingskandidat for Venstre i Mariagerfjord Kredsen. Anne Honoré Østergaard blev valgt første gang til Folketinget i 2019.

Efter Venstre konstituerede sig på ny efter folketingsvalget, har Anne Honoré Østergaard fået tildelt stort ansvar i sit første år på Christiansborg, først som ordfører for afbureaukratisering, herefter også som arbejdsmiljøordfører og forbrugerordfører. Desuden er Anne Honoré Østergaard også næstformand i Uddannelses- og Forskningsudvalget.

”Jeg er så glad for den opbakning Mariagerfjord Kredsen har vist mig. Det er en stor ære, at jeg igen kan få lov til at blive opstillet til Folketinget. Mit første år som folketingsmedlem har været vildt og uforudsigeligt. Der er sket så meget. Men det har også givet mig mod på at ville endnu mere. Jeg er vild med mit arbejde, ikke en dag er ens, og det passer godt til mig” siger Anne Honoré Østergaard.

Anne Honoré Østergaard lægger ikke skjul på, at hun er stolt af at være en nordjysk repræsentant på Christiansborg.

”Som jeg også sagde i min opstillingstale, har jeg fået at vide, at jeg har en vedholdende nordjysk stemme, og det tager jeg kun som et stort kompliment. Jeg har fra første dag på Borgen ønsket at få indflydelse på dagsordenen, kæmpet for det som jeg tror på og ikke mindst kæmpe for Nordjylland. Det er fantastisk at være en del af et stærkt Venstre-hold på Christiansborg og jeg vil kæmpe hårdt for, at få lov til at blive genvalgt”.

Borgmesteren i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen, er glad for, at Anne Honoré Østergaard er blevet genvalgt som kandidat og ikke mindst glad for den måde, hvorpå Anne Honoré Østergaard har repræsenteret Nordjylland og særligt Mariagerfjord, siden hun blev valgt ind i Folketinget i forsommeren 2019.

”Hun har på charmerende måde vist, at hun magter at fremføre nordjydernes, og specielt Mariagerfjords ønsker og få dem på dagsorden i Folketinget, som også har kvitteret med flotte ordførerskaber for indsatsen. ” siger Mogens Jespersen.

Også Kredsformanden for Venstre i Mariagerfjord, Jess V. Laursen, er glad for at Anne Honoré Østergaard igen er blevet opstillet som kandidat for Venstre.

”Anne Honore er klar til et nyt folketingsvalg for Venstre i Mariagerfjord, og det er vi utrolige glade for. Anne Honore har rigtig mange gode kvaliteter, herunder, sit lyse sind, gode humør, den gode energi, kommunikationsvenlig og den viden som Anne har med sig i bagagen” siger Jess V. Laursen.



Anne Honoré Østergaard blev genvalgt som folketingskandidat for Venstre i Mariagerfjord Kredsen.


© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

KL sætter fokus på sexisme i kommunalbestyrelser
KL sætter fokus på sexisme i kommunalbestyrelser
Mariagerfjord og omegn
50-årig mand sigtet for spritkørsel
50-årig mand sigtet for spritkørsel
Mariagerfjord og omegn
5 sigtelser til 20-årig knallertfører
5 sigtelser til 20-årig knallertfører
Mariagerfjord og omegn
K-Salat tilbagekalder et parti K-Salat Diner Remoulade på grund af risiko for gæring i produktet.
K-Salat tilbagekalder et parti K-Salat Diner Remoulade på grund af risiko for gæring i produktet.
Mariagerfjord og omegn
Tip fra forbrugere afslører snyd i fødevarevirksomheder
Tip fra forbrugere afslører snyd i fødevarevirksomheder
Mariagerfjord og omegn
Kun hver tredje teenager har aftaler om alkohol med deres forældre
Kun hver tredje teenager har aftaler om alkohol med deres forældre
Mariagerfjord og omegn
Hvem skal vinde Landdistriktsprisen 2020
Hvem skal vinde Landdistriktsprisen 2020
Mariagerfjord og omegn
Nationalmuseet efterlyser danskernes corona-dokumentation
Nationalmuseet efterlyser danskernes corona-dokumentation
Mariagerfjord og omegn
Danskerne vil bruge tre års fradrag på én gang
Danskerne vil bruge tre års fradrag på én gang
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord er i førerfeltet med bredbåndsprojekter
Mariagerfjord er i førerfeltet med bredbåndsprojekter
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev