Del på Facebook   Print siden

Rekord lavt antal tyverier i sommerferien

112
Tirsdag 11. august 2020 kl. 09:00

Rekord lavt antal tyverier i sommerferien
Antallet af tyverier fra butikker og offentlige steder er faldet med ca. 82 pct. i juli sammenlignet med juli sidste år. Foto: Topdanmark


Af Klaus Hansen

Corona-epidemien har vendt op og ned på danskernes sommerferie, og det kan nu også ses i antallet af tyverier. Der har kun været halvt så mange tyverier i juli måned som normalt, viser nye tal fra Topdanmark.

Antallet af tyverier fra butikker og offentlige steder er faldet med ca. 82 pct. i juli sammenlignet med juli sidste år. Det viser nye tal fra Topdanmark. Sommeren har været markant anderledes end normalt for de fleste danskere, og den ændrede adfærd i ferien har tilsyneladende gjort livet svært for kriminelle, der begår tyveri.

Det kan Danmarks næststørste forsikringsselskab Topdanmark tydeligt mærke. Normalt anmeldes over 1.000 tyverier blandt Topdanmarks kunder i løbet af sommeren. Men i år har tallet kun været ca. det halve. I juli 2019 blev der i alt anmeldt 1.023 tyverier blandt Topdanmarks kunder. I juli 2020 var tallet kun 579 – et fald på ca. 44 pct. i forhold til året før.

"Vi har set en klar tendens i sommerferien til, at antallet af tyverier er faldet på alle forskellige typer af tyveri. Særligt tyverier fra butikker og offentlige steder, hvor danskerne normalt samles, har haft et meget markant fald", siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.

Antallet af tyverier fra butikker og offentlige steder er faldet med ca. 82 pct. i juli sammenlignet med juli sidste år. På samme måde er antallet af tyverier fra biler halveret sammenlignet med sidste år.

Coronakrav gør det svært for tyve
Ifølge Topdanmark er der ikke tvivl om, at de ændrede ferievaner og coronakravene om at holde afstand er medvirkende til det rekordlave antal sommertyverier.

"Folk holder mere afstand og mødes i langt mindre grad i store forsamlinger eller går i et tæt menneskemylder på gaden. Det har gjort tyverier langt vanskeligere i denne sommer", siger Rasmus Ruby-Johansen.

De mange aflysninger af sommerens festivaler kan umiddelbart også ses i tyveritallene. Topdanmark har i juli kun fået anmeldt ét enkelt tyveri fra telt.

Tallene for indbrud er også faldet, men ikke så markant som tyverier. Topdanmark har i juli registeret ca. 10 pct. færre indbrud end samme periode sidste år.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Cyklisten tog ikke skade i uheldet – delvist takket være brug af cykelhjelm.
Cyklisten tog ikke skade i uheldet – delvist takket være brug af cykelhjelm.
112
Uden førerret og uden bopæl
Uden førerret og uden bopæl
112
Audi A4 fik smadret 2 sideruder og tømt for værktøj
Audi A4 fik smadret 2 sideruder og tømt for værktøj
112
112-appen lukker og slukker
112-appen lukker og slukker
112
3 ryttere angrebet af 4 aggressive hunde | Dyrlæge tilkaldt | Bøde og erstatningskrav til hundeejer
3 ryttere angrebet af 4 aggressive hunde | Dyrlæge tilkaldt | Bøde og erstatningskrav til hundeejer
112
Over 800 sigtet for brug af håndholdt mobil under kørsel
Over 800 sigtet for brug af håndholdt mobil under kørsel
112
Tyvene gik efter fiskegrej og båd
Tyvene gik efter fiskegrej og båd
112
Spejdere fik stjålet vinduer
Spejdere fik stjålet vinduer
112
Vindmølle-skepsis trods ønske om grøn energi
Vindmølle-skepsis trods ønske om grøn energi
112
Påvirket knallertfører anholdt
Påvirket knallertfører anholdt
112
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev