Del på Facebook   Print siden

Hvordan reddes forårets turneringer i bredde-fodbold?

Her og Nu
Fredag 27. marts 2020 kl. 20:00

Hvordan reddes forårets turneringer i bredde-fodbold?
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Fodboldturneringerne er ligesom det meste af Danmark sat på pause. Her kan du få et smugkig på de forskellige scenarier, som DBU Jylland aktuelt arbejder med i forhold til at spille breddefodbold i foråret.

Ingen ved, hvornår man igen kan få lov at spille fodbold sammen, men det betyder ikke, at DBU Jylland ikke er i gang med at planlægge, hvordan man bedst kan spille fodbold på breddeniveau på den anden side af krisen.

Tiden er afgørende for modellen
– Vi arbejder naturligvis hele tiden efter myndighedernes anbefalinger, og først når der bliver sagt OK fra deres side, sætter vi i gang. Derfor har vi udarbejdet forskellige arbejdsplaner, alt efter hvornår vi får lov at gå i gang igen, skriver DBU Jylland på deres hjemmeside.

– Det skal naturligvis understreges, at planerne kun er arbejdsskitser, som hele tiden kan justeres, når sundhedssituationen ser anderledes ud end nu, forklarer Ole Frandsen, turneringschef hos DBU Jylland.

Allerede nu er det dog sikkert, at JM-kampe for ungdom udgår i juni 2020, ligesom også playoffkampe for herresenior (Jyllandsserie til Serie 4) udgår.

Plan A, B og C fra DBU Jylland følger herunder:

PLAN A – Turneringen genoptages i perioden 13. april til 19. april
Turneringen gennemføres som planlagt på trods af, at vi så allerede er bagud med op mod 3 runder i de seniorrækker, der spiller 14 kampe, og 4-5 runder i de ungdomsrækker, der også spiller 14 kampe. Øvrige rækker er bagud med 1-2 runder.

I dette scenarie vil man genplacere de udsatte runder på bestemte datoer, idet der i dette tilfælde skal tages hensyn til mulighederne for at skaffe dommere til alle kampe.

JM-kampe og playoffkampe udgår, og der kan spilles frem til den 28. juni.

PLAN B – Turneringen genoptages i perioden 20. april til 17. maj
Turneringen ændres således, at rækker med 8 hold/14 kampe i stedet kun spiller 7 kampe, dvs. kun kampene i anden turneringsrunde. Rækker med 6 hold/10 kampe spiller kun 5 kampe, dvs. kun kampene i anden turneringsrunde. Rækker med ombrydning (Serie 5, Serie 6 og Serie 2 Kvinder) spiller kun 5 kampe (6-holdspuljer).

JM-kampe (ungdom) og playoffkampe (herresenior) udgår, og der kan spilles frem til den 28. juni.

PLAN C – Turneringen kan ikke genoptages senest den 17. maj
Turneringen annulleres.
Bliver lockdown ophævet i perioden mellem den 17. maj og 28. juni:

– Der vil være mulighed for at lave en alternativ turneringsform, eventuelt i kombination med pokalfodbold. Det har stor betydning, hvor tidligt i perioden en eventuel ophævelse finder sted.

– Vi ser på muligheden for evt. at lave et særligt ”indspil” til DBU-rækkerne for henholdsvis kvinder og herrer. I modsat fald afklares eventuelle oprykninger med baggrund i præsterede resultater i efteråret 2019.

Pokalfodbold endnu uafklaret
Vedr. DBU Jyllands Pokalturnering for ungdom vurderes der løbende på muligheden for at gennemføre den igangværende turnering.

Ligeledes vil DBU Jylland på et senere tidspunkt se på muligheden for at gennemføre de indledende runder i Pokalturneringen for henholdsvis Kvinder og Herrer.


eFodboldturneringen endnu ikke fastlagt
Den spritnye eFodboldturnering, som slet ikke nåede i gang, før fodbold-Danmark lukkede ned, er også på tegnebrættet, så den er klar til at sætte i gang, så snart myndighederne igen melder, at banen er klar.

Udmeldingen vedr. eFodbold må du dog vente lidt endnu på at få. Der arbejdes på højtryk.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Tyder på nyt rekordår: Højsæson for kasserede killinger starter nu
Tyder på nyt rekordår: Højsæson for kasserede killinger starter nu
Her og Nu
Markiser bidrager til det gode udeliv
Markiser bidrager til det gode udeliv
Her og Nu
Nu er det højsæson: Haveejere bag hundredvis af udrykninger hvert år
Nu er det højsæson: Haveejere bag hundredvis af udrykninger hvert år
Her og Nu
Start den tredje alder med et økonomitjek
Start den tredje alder med et økonomitjek
Her og Nu
De pensionerede cirkuselefanter er nu på græs
De pensionerede cirkuselefanter er nu på græs
Her og Nu
Sådan får du hunden tilbage til hverdagen
Sådan får du hunden tilbage til hverdagen
Her og Nu
Opfordring til trafikanter i Kronjylland: Tryk på pytknappen
Opfordring til trafikanter i Kronjylland: Tryk på pytknappen
Her og Nu
Ny kampagne skal få flere danskere ud at opleve Danmark
Ny kampagne skal få flere danskere ud at opleve Danmark
Her og Nu
Hvorfor fejrer vi Pinse?
Hvorfor fejrer vi Pinse?
Her og Nu
Region Nordjylland øger aktiviteten på hospitalerne
Region Nordjylland øger aktiviteten på hospitalerne
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev