Del på Facebook   Print siden

Nettet flyder med forfalsket medicin

Her og Nu
Onsdag 25. marts 2020 kl. 08:00

Nettet flyder med forfalsket medicin
Undgå at tage chancen med at købe medicin i ulovlige netbutikker. Sådan lyder opfordringen fra myndighederne.


Af Carina Kondrup

Den internationale handel med forfalsket medicin udgør nu ca. 30 mia. kr., hvilket kan have konsekvenser for forbrugere, der tager chancen i ulovlige netbutikker. Det viser en ny rapport fra OECD og den europæiske varemærkemyndighed, EUIPO.

Antibiotika, hovedpinepiller, diabetesmedicin og potensmidler. Nettet flyder med forfalsket medicin, og den internationale handel med forfalskede lægemidler udgør nu ca. 30 mia. kr. Det viser en netop offentliggjort rapport fra OECD og EUIPO, der samtidig peger på, at udvalget af forfalskede lægemidler er bredt.

Forfalskede lægemidler finder vej til de danske forbrugere til trods for, at de lovlige forsyningskæder er særdeles sikre i Danmark. Det sker især, når forbrugerne handler hos ulovlige netbutikker. Handlen med forfalsket medicin er særdeles lukrativ for kriminelle grupper og kan, ifølge rapporten, på visse områder være mere profitabel end handlen med hård narko.

Samtidig er risikoen for at blive retsforfulgt lille, fordi det ofte er vanskeligt at spore varerne tilbage gennem komplekse forsyningskæder. Forfalsket medicin produceres især i Kina og Indien.



"Rapporten viser, at handlen med forfalskede lægemidler er særdeles omfattende. De kriminelle holder sig ikke tilbage fra at lukrere på andres ulykke. Hvis du køber medicin i ulovlige netbutikker, har du ingen chance for at vide, hvad du får. Du kan for eksempel ikke vide, om du får forfalsket medicin, og hvad den i så fald indeholder, siger Barbara Suhr-Jessen, sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen og fortsætter:

"Der er eksempler på forfalsket medicin, som indeholder kviksølv, rottegift, blyholdig vejmaling og cement. Til dem, der er villige til at tage chancen, vil jeg sige: Lad være. Der er ingen grund til at sætte sit helbred på spil"

"Rapporten afspejler vores opfattelse af, at salget af forfalskede lægemidler på nettet skal tages meget alvorligt. De ulovlige netbutikker, som sælger forfalsket medicin – og selve de forfalskede lægemidler – kan umiddelbart se meget professionelle ud. Men i virkeligheden kan forfalskede lægemidler være sundhedsfarlige, ja ligefrem livstruende, at benytte. Det skyldes, at man ikke kan vide, hvad der er i, og hvordan det virker"

"Måske er det forfalskede lægemiddel virkningsløst - eller langt stærkere end det oplyste på pakningen. Derfor er det vigtigt at være ekstra påpasselig, når man køber medicin på nettet. Det gør man bedst ved at sikre sig, at man kun handler sin medicin hos godkendte onlineforhandlere i EU med "det grønne logo", og at man generelt følger de gode råd til sikker handel på nettet", oplyser Karen Juul Jensen, specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen.

"Vi kan ikke sige det mange gange nok: Køb kun medicin på webapoteker, der er godkendte af enten Lægemiddelstyrelsen eller en anden europæisk lægemiddelmyndighed. Har hjemmesiden det grønne EU-logo, så ved du, at det, der bliver solgt på siden, er sikkert og lovligt. Det skal du selvfølgelig altid gøre, men det er især vigtigt i denne tid, hvor sociale medier flyder over med mere eller mindre udokumenterede historier om medicinmangel og mirakelkure.

"Der er ingen grund til at tage sagerne i egen hånd og afsøge nettets kringelkroge for hverken håndkøbsmedicin eller receptpligtig medicin, men følg altid myndighedernes anbefalinger og anvisninger," siger Mikkel Møller Rasmussen, chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen.



Pas på dig selv, når du køber medicin via internettet

Det er nemt at blive narret til at købe ulovlig medicin. Netbutikkerne, som sælger ulovlig medicin, ser tit meget troværdige ud, og ofte er medicinens emballage af høj kvalitet og ligner til forveksling emballagen til lovlig medicin.

"Det er vigtigt at understrege, at alle forbrugere skal passe på sig selv ved kun at købe medicin på nettet gennem de forhandlere, som Lægemiddelstyrelsen - eller en anden lægemiddelmyndighed i EU - har givet tilladelse til at sælge medicin på nettet," siger Barbara Suhr Jessen.

Du kan kende de lovlige forhandlere på
EU's grønne logo

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan du finde oversigter over danske apoteker og detailforhandlere, der har tilladelse til at sælge medicin via internettet.

I Danmark samarbejder 12 myndigheder tæt om at bekæmpe forfalskede varer. Det sker gennem Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser. Patent- og Varemærkestyrelsen er sekretariat for netværket.

Netværket driver bl.a. oplysningshjemmesiden www.jegvælgerægte.dk.


© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Danskerne tager afstand fra høje fartoverskridelser
Danskerne tager afstand fra høje fartoverskridelser
Her og Nu
Nu stiger prisen på cigaretter: Så mange danskere overvejer at stoppe
Nu stiger prisen på cigaretter: Så mange danskere overvejer at stoppe
Her og Nu
Påske, æg og forår hænger sammen
Påske, æg og forår hænger sammen
Her og Nu
Forskere skal teste, om mundbind beskytter mod COVID-19 i det offentlige rum
Forskere skal teste, om mundbind beskytter mod COVID-19 i det offentlige rum
Her og Nu
Danske børn mangler viden om solbeskyttelse
Danske børn mangler viden om solbeskyttelse
Her og Nu
Erhvervsministeren til virksomheder: Få din revisor til at forberede ansøgning nu
Erhvervsministeren til virksomheder: Få din revisor til at forberede ansøgning nu
Her og Nu
Hvad sker der med fælleskontoen, hvis din partner dør?
Hvad sker der med fælleskontoen, hvis din partner dør?
Her og Nu
Sådan gør du bilen klar til forår og solskin
Sådan gør du bilen klar til forår og solskin
Her og Nu
Svindlere ringer fra skifteretten og stjæler NemID
Svindlere ringer fra skifteretten og stjæler NemID
Her og Nu
Hjælp til rygestop trods corona
Hjælp til rygestop trods corona
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev