Del på Facebook   Print siden

Frem med sukker og syltetøj: Nu er det pandekagedag

Her og Nu
Tirsdag 25. februar 2020 kl. 06:30

Frem med sukker og syltetøj: Nu er det pandekagedag
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Rasmus Klump ved det, men ved du det også? Tirsdag den 25. februar er det International Pandekagedag, og endelig er der en undskyldning for at indtage et bjerg af pandekager.

Pandekagedagen opstod formentlig blandt kristne, dengang kirken bød dem at faste i hele 40 dage op til påsken. Her skulle mel og æg af vejen før fasten, så det ikke gik til spilde. Og hvad var bedre at bruge det til end at bage pandekager?

Vil du følge den gamle skik, kan du kaste dig over denne opskrift fra Madensverden.dk. Det er den bedste opskrift på de klassiske pandekager, samtidig får du et par tricks til at få den helt rigtige pandekagedej, så resultatet bliver vellykket.

Ingredienser til 10 pandekager

3 deciliter mælk
150 gram hvedemel
4 æg
1 teskefuld vaniljesukker
2 teskefulde sukker
1 lille teskefuld kardemomme
Et lille nip salt

Fremgangsmåde

1. Kom hvedemelet i en skål, og pisk halvdelen af mælken sammen med melet så der ikke er klumper tilbage. Pisk derefter resten af mælken ind i dejen. På den måde undgår du altid klumper i din pandekagedej. Du kan udskifte halvdelen af mælken med hvidtøl, hvis du ønsker en mere karamelliseret smag.

2. Pisk æggene i et ad gangen og tilsæt vaniljesukker, sukker og kardemomme. Kom også lidt salt ved. Pisk igen pandekagedejen jævn.

3. Stil skålen med den færdiglavede pandekagedej i køleskabet i en halv time. Det gør, at pandekagerne bliver pæne og ikke så let går i stykker.

4. Smelt lidt smør på en middelvarm pande og varm panden godt igennem. Kom dej på og vend panden rundt, så pandekagen fordeles jævnt i panden.

5. Bag pandekagerne gyldne på begge sider, og læg til side. Tilføj en ny klat smør til hver pandekage, da smørret er med til at give pandekagerne smag.

6. Læg dem efterhånden på et fad, som du holder varm i en 70 grader varm ovn.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Erhvervsministeren til virksomheder: Få din revisor til at forberede ansøgning nu
Erhvervsministeren til virksomheder: Få din revisor til at forberede ansøgning nu
Her og Nu
Hvad sker der med fælleskontoen, hvis din partner dør?
Hvad sker der med fælleskontoen, hvis din partner dør?
Her og Nu
Sådan gør du bilen klar til forår og solskin
Sådan gør du bilen klar til forår og solskin
Her og Nu
Svindlere ringer fra skifteretten og stjæler NemID
Svindlere ringer fra skifteretten og stjæler NemID
Her og Nu
Hjælp til rygestop trods corona
Hjælp til rygestop trods corona
Her og Nu
Ny skov skaber værdi og oplevelser fra dag ét
Ny skov skaber værdi og oplevelser fra dag ét
Her og Nu
Motion må ikke blive kedeligt
Motion må ikke blive kedeligt
Her og Nu
Weekendens små historier
Weekendens små historier
Her og Nu
Drop vitaminpillerne
Drop vitaminpillerne
Her og Nu
Corona krisen forkortes i nat med 1 time
Corona krisen forkortes i nat med 1 time
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev