Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dansk feriehusudlejning fortsætter rekordkurs

Mariagerfjord og omegn
Fredag 14. februar 2020 kl. 13:30

Dansk feriehusudlejning fortsætter rekordkurs
Arkivbillede


AF Klaus Hansen

I 2019 satte dansk feriehusudlejning rekord for fjerde år i træk. Det fremgår af nye overnatningstal fra Danmarks Statistik, som desuden viser en imponerende fremgang i Region Nordjylland.

Sommerhusferie i Danmark er populært som aldrig før, og i løbet af de seneste år er antallet af overnatninger i landets feriehuse steget stødt. Faktisk viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik, at 2019 bliver 4. rekordår i træk med hele 691.845 udlejede uger, hvilket er en stigning på 6 procent i forhold til den hidtidige rekord fra 2018 på i alt 651.028 uger. De positive resultater viser sig også i Region Nordjylland, som oplever en stigning på 8 procent i antal feriehusovernatninger fra 2018 til 2019.

- Efterspørgslen på feriehusudlejning har de seneste år været ganske imponerende, og det kan vi kun være stolte af. Udviklingen bærer præg af, at flere danskere vælger at holde ferie i Danmark. Vi er gået fra godt 1,5 millioner danske overnatninger i 2000 til over 5,3 millioner overnatninger i 2019, hvilket har stor betydning for feriehusbranchen herhjemme, fortæller Carlos Villaro Lassen, som er adm. direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.

Af de 20,8 mio. overnatninger var 13,3 millioner fra Tyskland og 5,3 millioner fra Danmark. Lægger man de øvrige overnatningsformer (hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og lystbådehavne) oveni, var der ved udgangen af december i alt 56,0 mio. overnatninger i 2019. Dermed bliver rekorden fra 2018 på 53,8 mio. overnatninger slået med 2,2 mio. overnatninger

Stort potentiale trods rekordudsigter
Den imponerende fremgang fra 2019 fortsætter ind i 2020, hvor antallet af forhåndsbookede uger i danske feriehuse ved udgangen af december nåede 274.000 uger. Med en stigning på 19 procent i forhold til bookingerne på samme tidspunkt sidste år, tegner 2020 således til at blive intet mindre end femte rekordår i træk. Men resultaterne kunne være endnu bedre, lyder det.

- Mange sommerhuse står tomme det meste af året, og vi udnytter kun en brøkdel af den kapacitet, vi har. Kan vi øge kapaciteten og imødekomme efterspørgslen, vil det blandt andet sikre, at lokale forretninger og restauranter kan udvide deres åbningstider i ydersæsonen og på den måde skabe mere liv og gavne både beskæftigelsen og økonomien i lokalsamfundene, fortæller Sisse Wildt, som er kommunikationschef ved Dansk Kyst- og Naturturisme.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev