Annonce
Del på Facebook   Print siden

Fra konflikter og påbud til arbejdsglæde og ros fra tilsyn

Hobro og omegn
Lørdag 25. januar 2020 kl. 12:00

Fra konflikter og påbud til arbejdsglæde og ros fra tilsyn
Jette Johanne Bengtsen, leder af botilbud i Mariagerfjord Kommune


Af Klaus Hansen

Efteruddannelse og rådgivning har gjort, at et botilbud i Mariagerfjord Kommune har vendt kritik til en solstrålehistorie for både medarbejdere, ledere og beboere. I dag samarbejder tre botilbud i Mariagerfjord Kommune med VIA University College.

Mange botilbud landet over kender til at blive mødt af kritikpunkter fra tilsynsmyndighederne. Det skete også i 2016 for et botilbud for handicappede i Mariagerfjord Kommune. Siden har kompetenceudvikling og rådgivning rettet op på hængepartierne, så samme botilbud i dag får ros af myndighederne.

”Da vi i 2016 fik et påbud fra tilsynsmyndighederne omkring vores faglighed, var vi en gruppe medarbejdere, der tog en diplomuddannelse. På den måde blev vi opkvalificeret fagligt omkring neuropædagogik i forhold til vores målgruppe, som er hjerneskadede. Men én ting er, at man bliver klogere. En anden ting er at implementere den nye viden i hverdagen. Det kræver noget andet," fastslår Jette Johanne Bengtsen.

Hun er leder af de to botilbud Enggården og Kirkegade i Mariagerfjord Kommune. Her har Jette Johanne Bengtsen siden 2016 arbejdet målrettet på at styrke både fagligheden og medarbejdernes trivsel.

Ambitioner er blevet indfriet

Status er, at ambitionerne til fulde er blevet indfriet. Således har såvel fagligheden som trivslen hos de ansatte rykket sig så meget, at selv lektor i pædagogik og psykologi på efteruddannelserne hos VIA University College, Lena Nyborg Nansen, er overrasket.

Det er hende, der har varetaget undervisningen af medarbejderne fra botilbuddene i Mariagerfjord Kommune.

"Da de kontaktede mig for tre år siden, fandt vi hurtigt ud af, at der var brug for kompetenceudvikling i forhold til de borgere, de arbejder med – altså udviklingshæmmede, mennesker med senhjerneskade, beboere med autisme og måske psykiatriske lidelser. Men at det har rykket så meget, er jeg positivt overrasket over,” siger Lena Nyborg Nansen.

Hun vurderer, at den positive udvikling skyldes, at både botilbuddenes ledelse og medarbejdere åbnede op omkring det, der var svært, og at de havde tillid til, at hun kunne hjælpe.

Fra diplommodul til målrettet forløb

Da to hold medarbejdere og ledere havde gennemgået et diplommodul i neuropædagogik på VIA, tilrettelagde Lena Nyborg Nansen sammen med Mariagerfjord Kommune et mere målrettet forløb, som i løbet af tre år har involveret omkring 40 medarbejdere fra tre forskellige botilbud i den nordjyske kommune.

I forløbet blev der udvalgt og arbejdet med de metoder, der gav mening for medarbejderne. Meget konkret i forhold til medarbejdernes daglige arbejde.

"Vi gik helt ned i casearbejdet, hvor medarbejderne sad i teams og analyserede borgernes forudsætninger og de konkrete indsatser. Ofte er det svært at vælge imellem de mange hundrede metoder, der bruges på botilbud. Det gør arbejdet svært og indsatserne uens,” forklarer Lena Nyborg Nansen.

Siden 2017 har hun hvert år afholdt kurser af tre til fire dages varighed for medarbejderne fra de tre botilbud i Mariagerfjord Kommune. På den måde har de ansatte ’holdt snuden i sporet’ og fået et fælles fagligt sprog, der har fået tilsynsmyndighederne til at løfte øjenbrynene og vende tommelfingeren opad, fortæller Jette Johanne Bengtsen.

Medarbejderglæde og lav udskiftning

Noget af det nye er, at der nu bliver fokuseret på borgernes mestring frem for deres udfordringer.

"Vi har større fokus på borgernes ressourcer og mere energi på at tilrettelægge indsatser, der lykkes. Samtidig giver det større tilfredshed som medarbejder og leder, at der er gode muligheder for faglig sparring i det daglige, fordi alle medarbejdere har været med i undervisningen,” fremhæver Jette Johanne Bengtsen.

Tilfredsheden kommer blandt andet til udtryk ved, at der i dag er en meget lav udskiftning i medarbejderstaben.

Ifølge botilbudslederen møder medarbejderne nu eksempelvis borgere, der er i dårligt humør, anderledes end tidligere. I stedet for at se en sur borger, der skælder ud, bruger man sin faglighed til at finde ud af, hvad han eller hun er udfordret af.

"Det kan være, borgeren føler sig usikker i sociale fællesskaber, men bare skal have hjælp til at få sine kompetencer bragt i spil," fortæller Jette Johanne Bengtsen og tilføjer: ”Ved det seneste tilsyn fik vi at vide, at man virkelig kan se vores faglighed i arbejdet".

En klar solstrålehistorie

Lena Nyborg Nansen fra VIA University College betegner resultatet af samarbejdet mellem hende som underviser og Mariagerfjord Kommune som en solstrålehistorie.

"Det er en klar solstrålehistorie, fordi det viser, hvor meget det rykker, hvis man fastholder et fælles fagligt fokus over længere tid. Men det har også krævet åbenhed omkring det, der er svært, så jeg kan tilrettelægge undervisningen, så den gør mest gavn," understreger Lena Nyborg Nansen.

Samarbejdet mellem Mariagerfjord og VIA fortsætter, så længe det giver mening, fortæller Jette Johanne Bengtsen.

"Vi har en aftale om, at Lena hører fra mig på et tidspunkt. For vi ved nu, at faglighed er noget, der skal holdes fast i," konstaterer den nordjyske botilbudsleder.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev