Del på Facebook   Print siden

Blå Kors inviterer til jubilæumsfest i genbrugsbutik

Hobro og omegn
Søndag 26. januar 2020 kl. 12:00

Blå Kors inviterer til jubilæumsfest i genbrugsbutik
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Lørdag den 1. februar åbner Blå Kors' genbrugsbutik i Hobro op til et brag af en fest med 25 procent rabat på alle varer i butikken og skattejagt i anledningen af, at Blå Kors i år kan fejre 125 års jubilæum.

I 125 år har Blå Kors hjulpet nogle af de mennesker i Danmark, som har det allersværest. Blandt andet mennesker, som kæmper med misbrug og hjemløshed.

Det arbejde bliver hyldet den 1. februar, hvor Blå Kors' genbrugsbutik på Skjellerupvej 12 i Hobro inviterer til jubilæumsfest fra kl. 10 med 25 procent på alle varer i butikken, hvad enten det er møbler, tøj eller smånips. Derudover har kunderne mulighed for at gå på skattejagt og lede efter gavekort på 125 kroner, som er gemt rundt omkring i butikken.

"Vi vil gerne markere Blå Kors' jubilæum ved at gøre det attraktivt for vores kunder. Alle skal kende til vores organisation og det arbejde, vi laver. Vi vil gerne give danskerne mulighed for at handle bæredygtigt og støtte et godt formål samtidig med, at vi gerne vil øge kendskabet til vores butikker og muligheden for at blive frivillig", siger Anders Christensen, som er chef for Blå Kors Genbrug.

Overskud til at hjælpe

Blå Kors har i dag 53 butikker på landsplan og en webshop, lidtsmartere.dk, hvor kunderne kan købe tøj og ting online.

Overskuddet fra genbrugsbutikkerne går til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne i Danmark via blandt andet bo- og behandlingstilbud til hjemløse og misbrugere, væresteder, terapi til børn og unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrug, familienetværk og telefonrådgivning.

Det kan kun lade sig gøre takket være de 2.300 frivillige, som i dag er tilknyttet Blå Kors genbrugsbutikker, fortæller Anders Christensen, som er chef for Blå Kors Genbrug:

"Vi er så stolte af vores frivillige, som gør en stor indsats i hele Danmark til fordel for udsatte mennesker. Det ville ikke muligt uden alle de dygtige frivillige at kunne drive en genbrugsbutikskæde med så høj kvalitet, som vi har."

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Houe og Kjær – mestre og lærlinge spiller på samme strenge
Houe og Kjær – mestre og lærlinge spiller på samme strenge
Hobro og omegn
Tag dit Hobro IK-halstørklæde på til kampen mod FC Midtjylland
Tag dit Hobro IK-halstørklæde på til kampen mod FC Midtjylland
Hobro og omegn
Han vandt billetter
Han vandt billetter
Hobro og omegn
Jans Auto udvider endnu engang med drive-in stenslagscenter
Jans Auto udvider endnu engang med drive-in stenslagscenter
Hobro og omegn
DS Flexhal afslutter DSV Hedeland på blot 9 måneder
DS Flexhal afslutter DSV Hedeland på blot 9 måneder
Hobro og omegn
Truppen til årets første hjemmekamp
Truppen til årets første hjemmekamp
Hobro og omegn
Lokal VVS finalist til ÅRETS HÅNDVÆRKER 2020.
Lokal VVS finalist til ÅRETS HÅNDVÆRKER 2020.
Hobro og omegn
Hobro IK tager imod FC Midtjylland
Hobro IK tager imod FC Midtjylland
Hobro og omegn
Minor: Vi har en plet der skal vaskes af
Hobro og omegn
Besøgshund søges
Besøgshund søges
Hobro og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev