Del på Facebook   Print siden

Mere trængsel gør det svært for nordjyske virksomheder at tiltrække medarbejdere

Mariagerfjord og omegn
Søndag 26. januar 2020 kl. 10:00

Mere trængsel gør det svært for nordjyske virksomheder at tiltrække medarbejdere
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

I mange nordjyske kommuner kan trafikanterne se frem til mere trængsel på vejene, hvis der ikke bliver sat gang i nye vej-, bane- og broprojekter. Og det kan gøre det sværere for virksomhederne at tiltrække medarbejdere, viser en analyse, som rådgivningsvirksomheden MOE Tetraplan har udarbejdet for Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri. Virksomheder i nogle kommuner vil få op til 14 procent mindre arbejdskraft til rådighed i 2035.

Lange køer og trafik, der snegler sig afsted, er allerede hverdagskost for mange pendlere i Nordjylland. Og der er udsigt til, at de kommer til at spilde endnu mere tid i trafikken til og fra arbejde, hvis infrastrukturen ikke bliver bedre. Analysen viser, at trængslen i Nordjylland vil stige med 111 procent i 2035 sammenlignet med 2015.

For virksomhederne kan det få den konsekvens, at det bliver sværere at tiltrække medarbejdere, der ikke bor i nærområdet.

- Mange pendlere er villige til at køre mange kilometer for at komme til og fra arbejde. Men der er grænser for, hvor lang tid folk vil bruge på at sidde i kø i morgen- og eftermiddagstrafikken. Hvis det fremover kommer til at tage længere tid at køre den samme strækning, vil det betyde, at virksomhederne får et mindre opland at tiltrække medarbejdere fra. Og det vil gå ud over væksten, siger branchedirektør i Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri Henrik Friis.

Kommunale forskelle
Hvis pendlerne er villige til at rejse en time hver vej til og fra arbejde, vil virksomheder i Mariagerfjord og Rebild kommuner have 14 procent mindre arbejdskraft til rådighed i 2035, hvis infrastrukturen ikke bliver udbygget, viser analysen. I Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune vil virksomhedernes opland for arbejdskraft blive henholdsvis ni og syv procent mindre. Tabet af arbejdskraft er generelt større, hvis pendlerne højst vil pendle en halv time hver vej.

- Hvis virksomhederne skal have ordentlige muligheder for at få fat i de rigtige medarbejdere, er det nødvendigt at få sat gang i de mange infrastrukturprojekter, der bare ligger og samler støv. Vi skal udbygge vejnettet, gøre jernbanen mere attraktiv og skabe en bedre mobilitet og sammenhæng mellem de forskellige transportformer, så pendlerne ikke spilder unødig tid i trafikken. Fx er det helt nødvendigt med en tredje limfjordsforbindelse ligesom en række regionale strækninger også bør opgraderes som rute 40 til Skagen og faktisk også den udskældte omfartsvej ved Mariager. Det er også vigtigt at få det fulde udbytte af det nye signalsystem på jernbanen mellem Lindholm og Frederikshavn og den bedste sammenhæng mellem regional togtrafik og IC-driften, siger branchedirektør Henrik Friis.

I Hjørring, Jammerbugt, Brønderslev og Frederikshavn vil der være to procent mindre arbejdskraft til rådighed, mens virksomhederne på Morsø vil have en procent mindre arbejdskraft til rådighed i 2035, hvis infrastrukturen ikke bliver udbygget. I Thisted vil virksomhedernes opland for arbejdskraft derimod blive to procent større.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Schweiz - et bjergparadis
Schweiz - et bjergparadis
Mariagerfjord og omegn
Ny tendens i Nordjylland: Flere tilflyttere end fraflyttere
Ny tendens i Nordjylland: Flere tilflyttere end fraflyttere
Mariagerfjord og omegn
Første liveshow i X Factor 2020: Blachman kan lave ægte hattrick
Første liveshow i X Factor 2020: Blachman kan lave ægte hattrick
Mariagerfjord og omegn
Væk mor og far med fastelavnsriset
Væk mor og far med fastelavnsriset
Mariagerfjord og omegn
Læser du fjordavisen.nu på telefonen så se lige her
Læser du fjordavisen.nu på telefonen så se lige her
Mariagerfjord og omegn
Danske madoplevelser skal tiltrække flere tyske turister
Danske madoplevelser skal tiltrække flere tyske turister
Mariagerfjord og omegn
Samarbejde gøder jorden for truet natur
Samarbejde gøder jorden for truet natur
Mariagerfjord og omegn
AULA rammer i dag Mariagerfjord
AULA rammer i dag Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Pas på, kontrol i uge 8
Pas på, kontrol i uge 8
Mariagerfjord og omegn
Nederlag i vindblæst forårspremiere
Nederlag i vindblæst forårspremiere
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev