Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligst

Del på Facebook   Print siden

Boligmarkedet går i vinterdvale: Det får udbuddet til at dale

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 7. december 2019 kl. 12:00

Boligmarkedet går i vinterdvale: Det får udbuddet til at dale
Foto: Boligsiden


AF Klaus Hansen

Efter mange måneder med et højt aktivitetsniveau er boligmarkedet nu på vej i vinterhi. December markerer nemlig traditionelt set indledningen til en mere stille periode på boligmarkedet, og det viser sig også i Boligsidens nye udbudstal for primo december.

Imens mange af os sætter aktivitetsniveauet en tand op i december, ser det anderledes ud på boligmarkedet. Boligsidens nye udbudstal for primo december viser nemlig, at antallet af boliger til salg generelt er lavere end for en måned siden. Det gælder både for huse, ejerlejligheder og især sommerhuse.

”December er historisk set en periode, hvor aktiviteten på boligmarkedet drosler gevaldigt ned. Det hænger sammen med, at færre sætter huset til salg på denne tid af året, imens der også generelt bliver handlet færre boliger,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Julefred på boligmarkedet

De nye tal for det samlede antal boliger til salg i Danmark viser, at udbuddet af villaer og rækkehuse er dalet med 1,8 procent i forhold til sidste måned. I samme periode er udbuddet af ejerlejligheder faldet med 3,9 procent, imens sommerhusene tager et godt spring ned ad kurven på 5,2 procent.

”Folk har i december fokus på julehygge og samvær med familien, og uge 52 er historisk set den dårligst sælgende uge på boligmarkedet. Så selvom man måske går i salgstanker, er der mange, der foretrækker at vente til det nye år med at realisere flytteplanerne for dermed at undgå en længere liggetid. Derfor ser vi også hvert år et dalende udbud i slutningen af året, som fortsætter ind i begyndelsen af det nye år, inden aktivitetsniveauet for alvor stiger igen i løbet af foråret,” forklarer Birgit Daetz.

Sæsonudsvingene på boligmarkedet er set over tid meget stabile, og derfor er det dalene udbud i december forventeligt.

Årlige stigninger for huse og lejligheder

Hvis vi ser lidt længere tilbage i tiden og sammenligner de nye udbudstal med antallet af boliger til salg primo december 2018, ser billedet en lille smule anderledes ud.

I den periode er udbuddet af huse er steget med 0,8 procent, og for lejligheder er det steget med 2,8 procent.

”Det hænger sammen med, at det seneste år har budt på en stigning i antallet af solgte huse, imens der samtidig er kommet lidt flere nye huse til salg. Det medfører den lille stigning i udbuddet af huse, som ellers nogenlunde holder sit niveau,” forklarer Birgit Daetz og tilføjer:

”For ejerlejlighedernes vedkommende har der det seneste år været et fald i antal solgte boliger, imens der er blevet sat færre nye lejligheder til salg. Det fører til stigningen i udbuddet,” siger Birgit Daetz.

Øget salg får udbuddet af sommerhuse til at dale

Tendensen for sommerhusene er helt klar, da der her er tale om et fald i udbuddet på hele 12 procent.

”Det skyldes en markant stigning i antallet af solgte sommerhuse samtidig med, at der bliver sat færre nye boliger til salg, og det trækker det samlede udbud markant ned,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Når det er sagt, er det værd at bemærke, at der kom generelt mange boliger til salg i 2018, og derfor er niveauet for 2019 stadig højt.”

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Mariagerfjord og omegn

Ebbe og Åge
Ebbe og Åge
Mariagerfjord og omegn
Er mit sommerhus egnet til udlejning?
Er mit sommerhus egnet til udlejning?
Mariagerfjord og omegn
Nytårskur 2020 med Peter Qvortrup Geisling
Nytårskur 2020 med Peter Qvortrup Geisling
Mariagerfjord og omegn
Bazar Lørdag...
Bazar Lørdag...
Mariagerfjord og omegn
Indbrud i villa
Indbrud i villa
Mariagerfjord og omegn
Findes Danmarks sødeste kassedame i Mariagerfjord?
Findes Danmarks sødeste kassedame i Mariagerfjord?
Mariagerfjord og omegn
Byrådet skal tage stilling til den fremadrettede rådhusstruktur i kommunen.
Byrådet skal tage stilling til den fremadrettede rådhusstruktur i kommunen.
Mariagerfjord og omegn
Tandlægeskræk opstår ofte i barndommen – få tandlægens råd mod angsten
Tandlægeskræk opstår ofte i barndommen – få tandlægens råd mod angsten
Mariagerfjord og omegn
Udsigt til større håndværkerfradrag i år
Udsigt til større håndværkerfradrag i år
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi holder Hittegodsauktion
Nordjyllands Politi holder Hittegodsauktion
Mariagerfjord og omegn
Klik venligst
Tilbudsaviser og magasiner:
Klik venligst


Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev