Klik venligst
Klik venligst-Klik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligst

Del på Facebook   Print siden

Kræftens Bekæmpelse: Ny finanslov giver færre unge rygere

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 3. december 2019 kl. 12:00

Kræftens Bekæmpelse: Ny finanslov giver færre unge rygere
Jesper Fisker, administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse


Af Klaus Hansen

Prisen på cigaretter stiger til 60 kr. Det har regeringen og dens støttepartier besluttet som del af deres forslag til ny finanslov. Det vækker glæde hos Kræftens Bekæmpelse, fordi højere priser vil betyde, at færre især børn og unge begynder at ryge.

I første omgang vil regeringen og forligspartierne hæve prisen på en pakke cigaretter med 15 kr. og derefter med yderligere fem kr. om to år. Andre tobaksvarer kommer til at stige tilsvarende.

- Vi får en historisk og mærkbar stigning i prisen på tobak - et vigtigt skridt på vejen mod en røgfri generation i 2030. Vi kunne have ønsket os en stigning til 60 kr. i et hug. Men vi anerkender, at forligspartierne har taget et stort skridt på vejen mod færre unge rygere. Det skal de have ros for, siger Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Hold øje med udviklingen i unges rygevaner
Mange organisationer har arbejdet for en stigning til mindst 60 kr. for en pakke cigaretter. Prisstigningen støttes af et stort flertal i befolkningen – omkring syv ud af ti danskere mener, at en pakke cigaretter skal koste 60 kr. eller mere. Og det vil nu ske.

Jesper Fisker understreger dog, at det er vigtigt at følge udviklingen i børn og unges rygevaner tæt for at holde øje med, om målet om en røgfri generation i 2030 kommer inden for rækkevidde. Hvis ikke, er det tvingende nødvendigt at justere prisen endnu højere op.

- Vi ser gerne, at tobakspriserne i Danmark kommer op på niveau med de norske. I Norge koster cigaretter omkring 90 kr., og kun 3 pct. af de unge ryger. I Danmark er tallet fem gange så højt. Vi vil fortsat arbejde for, at prisen kommer endnu højere op, fordi det for os handler om, at danskerne undgår at få kræft og andre sygdomme på grund af røg, siger Jesper Fisker.

Flere midler i brug
Jesper Fisker slår fast, at dyrere tobak ikke kan stå alene, hvis danske unge ikke skal ryge i fremtiden.

- Prisstigningen skal følges af røgfri skoletid i grundskolen og på alle ungdomsuddannelser, tobak under disken og neutrale pakker uden logo. Og så skal reglerne gælde alle produkter med tobak eller nikotin, også snus, e-cigaretter og tilsvarende skadelige produkter, understeger Jesper Fisker.

I øjeblikket forhandler Folketingets partier om netop dette, og Kræftens Bekæmpelse har tiltro til vedtagelsen af effektive tiltag.

Hjælp til dem, der ryger
I Danmark dør 13.600 mennesker hvert år af rygning. To ud af 10 kræfttilfælde skyldes tobak. Og rygning er skyld i en lang række sygdomme, der forringer de sidste leveår for en stor andel af rygerne. Disse konsekvenser rammer især mennesker med lav indkomst og skaber ulighed i sundhed.

- Jeg er klar over, at højere afgifter gør det sværere for dem, der ryger. Men det er nødvendigt. Vi skal undgå, at vores børn og børnebørn havner i samme afhængighed som tidligere generationer. Og vi ønsker samtidigt at rette op på den sociale ulighed i sundhed. Vi er derfor glade for, at regeringen og forligspartierne også har fundet penge til målrettede tilbud, der kan hjælpe rygerne til at stoppe med at ryge.

I forslaget til ny Finanslov er der afsat 10 millioner kr. årligt i perioden 2020-2023 til rygestopmedicin og målrettede tilbud om hjælp til udsatte borgere.

© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Mariagerfjord og omegn

40% af de unge boligkøbere går i mæglerfælden
40% af de unge boligkøbere går i mæglerfælden
Mariagerfjord og omegn
Tryg: Lad el-løbehjulet stå efter julefrokosten
Tryg: Lad el-løbehjulet stå efter julefrokosten
Mariagerfjord og omegn
Undgå indbrud i den søde juletid
Undgå indbrud i den søde juletid
Mariagerfjord og omegn
Luciaoptog – skal dit barn deltage?
Luciaoptog – skal dit barn deltage?
Mariagerfjord/Rebild og omegn
Venstre-byrådsgruppe i Mariagerfjord vokser med en mand
Venstre-byrådsgruppe i Mariagerfjord vokser med en mand
Mariagerfjord og omegn
Ekstra millionbevilling til nordjysk succesprogram for iværksættere
Ekstra millionbevilling til nordjysk succesprogram for iværksættere
Mariagerfjord og omegn
Røde Kors mangler julehjælp til flere end 6200 familier
Røde Kors mangler julehjælp til flere end 6200 familier
Mariagerfjord og omegn
Virksomheder får nem adgang til genbrugspladsen
Virksomheder får nem adgang til genbrugspladsen
Mariagerfjord og omegn
Tre unge vinder innovationspris med et produkt, der kan opdage naturbrande
Tre unge vinder innovationspris med et produkt, der kan opdage naturbrande
Mariagerfjord og omegn
Udsigt til flere muligheder ved havne i Mariagerfjord
Udsigt til flere muligheder ved havne i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Klik venligst
Klik venligst
Tilbudsaviser og magasiner:


Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev